Ta da daaaaa – vil du se vores bryllupsinvitationer?

J

ubiiii, jeg kan endelig vise de smukkeste invitationer (hvis jeg selv skal sige det) frem, nu hvor alle (læs: de fleste) af vores gæster har fået dem leveret i deres postkasser. Det er ikke sponsoreret, jeg har nemlig selv betalt for disse lækre babies. Så du må ikke tro, at der er andre bagtanker end at jeg bare gerne vil vise dem frem, da jeg selv er ret forelsket i dem! De får mig i hvert fald til at drømme om det perfekte forår med frisk klar luft, blå himmel, kulde på kinderne, blomster der springer ud, lyset der vare lidt længere og masser af smil. Og ja, det kan jo godt være at den 6 april 2019, så indebærer sne eller regn, gråt vejr og mørke. Men så er det godt, at alt andet den dag skal få folk til at huske, at det trods alt er forår i kalenderen.

Det er InkSaloon der står for designet af de her invitationer og de har været så ufattelige behjælpelige når jeg ikke har kunne finde ud af diverse ting. Jeg har nemlig selv stået for fonter og tekst (selvfølgelig sammen med Frederik) og nej, det har ikke altid været lige nemt. For hvad skriver man egentlig i en invitation? Hvis I kan huske vores ‘Save The Date’, så var det faktisk samme design, bare med sort baggrund. Men vi har hele tiden vidst, at der skulle være en form for rød-tråd og tingene skulle have en sammenhæng. Vi var meget bevidste omkring, at selve invitationen skulle være meget enkel; datoen, tid i kirken, hvor festen skal holdes, hvornår og hvor gæsterne skulle svare tilbage og dresscode. Alt andet praktisk ville stå på en anden seddel, med toastmastere (vi har to), om folk vil komme til morgenmad, gaver, allergier osv.

Med hensyn til navne, var vi meget i tvivl, vi vidste at vi ikke have råd til at skrive hvert navn ned med computer blæk og så få det printet, vi var nemlig også ude i lidt dårlig tid. Okay, vi sendte invitationerne afsted tre måneder inden selve dagen, men i julen gik det ligesom op for os, at vi nok skulle til at tage os lidt sammen og få dem bestilt. De kom virkelig hurtigt, jeg tror allerede at jeg hentede dem på posthuset den 3 januar, og vi bestilte dem den 22-23 december (og der var selvfølgelig lukket i juledagene). Det var så meget godt, at de kom så hurtigt, for hold nu op, det tog tid at skrive hvert navn ned. Vi ville ikke skrive navnene i hånden, Frederik og min egen håndskrift for den sags skyld er ikke de pæneste. Frederiks skriver lidt a la krave tære og min er bare ikke særlig pæn. Så derfor fortalte min svigerinde Pauline mig om et tip der reddede os helt vildt! Søstrene Grene har de fineste stempler hvor man kan skrive navne ned. Der er to forskellige slags, der er de store som er med løse bogstaver, hvilket var nok til, at vi ikke valgte dem. Vi kunne nemlig ikke få bogstaverne til at stå lige og derfor så det lidt sjusket ud. Og så var der de små bogstaver, hvor man kunne sætte dem sammen med en slags klods, på denne måde holder de hele ordet. Det tog os omkring fem gode timer, at skrive hvert enkle navn. Jeg havde guld på fingrene flere dage efter, og ondt i ryggen af at sidde så sammenbøjet og stirre ned i bittesmå bogstaver “Frede, jeg kan ikke finde H’et? Og hvad med det lille a, nej det der er et g”, alting var jo spejlvendt og det tog lidt tid for os at fatte. Men vi synes selv, at det gav en form for kant og så kostede de altså ikke mere end 100 kr. for stemplet og guldblæk. Win-win, bortset fra ondt i ryggen og guld fingre.

Klistermærket bag på, bestilte jeg så hos Calligraphen.dk. Uden at sige for meget, har jeg faktisk bestilt ualmindelige mange ting hos dem. De har så mange godter og er altid søde til at hjælpe og svare på mails. Jeg bestilte faktisk for lidt klistermærker, så single fyrene (de går alligevel ikke op i det) og vores forældre blev underprioriteret her – sorry. Det tog lidt over en uge og så var de leveret – og så kostede de omkring 70 kr. for at få dem lavet, hvilket jeg synes er vanvittig billigt, især fordi de er virkelig fine. Igen, det her er kun gode tips til hvis du skal holde en stor fest og vil går all-in på detaljerne.

Vi har fået en del ros for vores invitationer, folk nævner dem faktisk hver gang vi får en tilbagemelding omkring om de kommer. Og det giver helt klart en god mavefornemmelse. Jeg føler allerede at festen og dagen er ved sin gode start, da folk kan se at vi har gjort os umage. Jeg siger det tit, dét at jeg tror på, at når man har gjort det man kan og virkelig anstrengt sig lidt mere, ja så gør gæsterne sig også umage i deres. Det smitter. Alle værelserne på stedet er allerede booket da folk gerne vil have det hele med, og bevares, så kan det godt være at det også er fordi de godt kan lide mig og min kommende mand. Men det giver én en form for tilfredsstillelse, at ens gæster allerede er på dupperne og glæder sig helt vildt. Måske er det ikke invitationernes skyld, men de gør det hele lidt mere virkeligt.

Ja, jeg er virkelig glad for vores forårs invitationer, med blomster og bier – jeg er bien (ananas i egen juice) og Frede er blomsten. Blomsten og bien, der fik hinanden – hastagget siger det vel egentlig også meget godt. Jeg ved ikke om folk kommer til at bruge det, men jeg synes det er en fin lille detalje, hvis nu folk vil soamme de sociale medier – det kommer jeg i hvert fald til efter bryllupet. Jeg vil allerede undskylde på forhånd, du kan ligeså godt unfollow mig! Men i så fald, så er alle billederne samlet et sted. Og dagen efter, kan Frederik og jeg så se dem alle sammen uden at stalke vores gæster. Anyways, jeg håber I kan lide dem – Smækkys fra en lidt træt Bee, som glæder sig til foråret!

… #FredeFikBee

(Visited 3.846 times, 2 visits today)

Der er endnu ingen kommentarer.

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *