Something new, something blue, something called a wedding shoe …

Å

hhh, jeg har fået mine sko som jeg skal have på til vores bryllup. Og så var de sørme på udsalg! Jeg vil godt være ærlig og sige, at lige siden jeg så Sex and The City, altså filmen – for jeg har set serien siden jeg var 11 år gammel, i smug, så mine forældre ikke vidste det, har jeg drømt om et par blå Manolo Blahnik stiletter. Ja, dem som Carrie efterlader i den nye lejlighed og til sidst i filmen (spoiler alert) Mr. Big sætter sig på knæ og frier med. Så da jeg for et par uger siden gik forbi Manolo, herude i Hong Kong, og så at de var på 30%, måtte jeg simpelthen lige lure stedet af. Da jeg så skoen, altså den model som jeg har drømt om i ti år, måtte jeg slå til. Jeg valgte dog en anden blå farve end den Carrie fik på foden, ikke fordi den ikke var ligeså smuk som jeg havde troet, men fordi ved siden af var der den samme model i min fars yndlingsfarve. Jeg vidste det skulle være den – something new, called a shoe, with my dad’s kinda blue …

Er det for tidligt at jeg har fundet skoen? Tja, det er nok. Men jeg har læst og hørt at andre piger også har prøvet at købe deres brudesko mange mange måneder før. En af grundene var så man kunne nå at gå dem til, en anden grund var også, at jeg har hørt at hvis skoen er der og du ved det er den, så skal man slå til, for lige pludselig kan den være væk – eller endnu værre, være udgået. Jeg har nok hele tiden vist at det enten skulle være et par Manolo Blahnik eller et par Jimmy Choo-sko som jeg skulle, men jeg havde bestemt heller ikke noget imod at bruge et par af mine ‘gamle’ sko, da jeg selv synes at min sko-kollektion er rimelig fin. Især mine mørkeblå velour stiletter fra Dior, de var højt oppe på min liste, men ‘desværre’ blev de slået ud af mine nye yndige sko.

Se, for mig handler det også meget om penge. Der er måske nogen der tror, at fordi jeg har det efternavn som jeg nu har, så har jeg en anderledes tilgang til forbrug og aldrig tjekker prisen inden. Men tro mig, sådan er det bestemt ikke. Jo, jeg har det godt, og jeg har nok også været en smule forkælet som barn, ment på den måde, at jeg aldrig har manglet noget. Men jeg har altid haft en fornuftig tilgang til tingene, og hvis jeg skal være helt ærlig, så hader jeg faktisk at bruge penge. Jeg elsker ting. Men jeg hader når jeg tjekker kontoen og beløbet er blevet mindre. Jeg er ikke nærig, jeg tror egentlig at hvis du spurgte min kæreste og venner hvordan jeg er, så ville de mere sige at jeg var for gavmild, for jeg vil altid gi’ min højre arm for dem jeg holder af, og det eneste jeg ville forlange tilbage er et ‘tak’. Men når det kommer til mig selv, så er det en helt anden sag. Frederik, griner tit over mig, for jeg er typen som rigtig ofte bytter, blot så jeg kan få pengene ind på kontoen igen, også selvom det er en kjole fra ZARA. Frederik siger tit ‘hvorfor bytte den?’ og så svarer jeg tilbage ‘For jeg elsker den ikke nok’. Ja, det er mine forældres fortjeneste at jeg er sådan i dag. Jeg er nok typen som aldrig vil sige for meget om hvad jeg har, da jeg ikke vil have at folk skal bedømme mig ud fra hvad jeg har, men istedet for hvem jeg er. Når det så er sagt, så har jeg et enkelt ‘soft spot’, da jeg jo er kvinde, og det er når der er udsalg på min yndlings mærker. Det kan få mig til at høre englene synge, og det var som om at sko-Guruen viste, at jeg den dag ville gå forbi den butik, da der lige var blevet udsalg – det var ‘meant to bee’.

 

 

… Og så var det nok alligevel heller ikke helt ‘meant to be’, for jeg var faktisk taget indtil byen for at finde butikken. I mit sidste indlæg ‘hvad skal jeg til sommer’, skrev jeg jo om, at jeg skal en tur til Paris med mine forældre. Og min mor og jeg havde faktisk derfor planlagt at vi skulle ind og prøve sko sammen (hun er min sko-veninde). Så en dag da jeg sad og søgte omkring hvad og hvor vi skulle hen når vi kom til kærlighedsbyen, fik jeg sådan en lyst til at se hvor Manolo-butikken lå. Efter at have googlet i jeg ved ikke hvor lang tid, fandt jeg ud af, at der ikke var en butik (ret mig hvis jeg tager fejl, i så fald, kunne jeg ikke finde den). Til gengæld, fandt jeg ud af, at der var tre i Hong kong. Og ja, så naiv som jeg er, tager jeg det som et tegn (basta!). Så jeg tog indtil byen, blot for at finde ud af hvad sko størrelsne, samt farve der var aller mest mig. Da jeg kom ind i butikken, var ekspedienten utrolig venlig og stadig ikke for meget. Herude, kan man godt blive mødt med en ekspedient som konstant er i rø… på en, viser dig ting som du overhovedet ikke er interesseret i, og vil nærmest ikke lade dig gå ud af butikken uden at du får et businesskort med og har tømt pengepungen. Det kan være så belastende, at jeg tit ikke orker at gå ind i butikkerne, da jeg bliver helt stresset over, hvor irriteret jeg selv bliver. Men hende her var sgu cool. Meget nede på jorden, og var med på, at hun kun skulle vise mig de blå farver, da det var det jeg ville have.

Til at starte med havde de ikke min størrelse i de sko jeg ville prøve. Man skulle tro at det ville være rimelig nemt at prøve et par sko i størrelsen 39, 39.5, eller 40, da de fleste piger generelt bruger 36-38. Men herude i Kina er det næsten umuligt at finde sko i min størrelse, ikke fordi folk køber dem, men fordi de ikke vil have dem i butikkerne. De fleste bruger nemlig størrelse 34, 35, og 36. Altså, de har virkelig små fødder, og en størrelse 38 herude, bliver set som en enorm fod. Så du kan forstille dig, at når jeg  kommer ind i en butik og siger at jeg skal bruge en 39.5, så bliver der nærmest grint, sukket og stirret ned på mine sko som om jeg lige har sagt at jeg er født med tyve tær – ja det er (undskyld mit sprog) fandeme fod mobning. Mit svar er altid ‘yes yes, big feet – don’t worry, I am okay’. Denne dag var min ekspedient dog sød, og sagde efter at hun blev busted i sit ansigtsudtryk omkring min skostørrelse, at jeg til gengæld havde en slank fod … Jeg tager imod alle de komplimenter jeg kan få.

 

 

Da jeg havde gået rundt lidt forgæves og sukket over, at der var udsalg og de fleste sko var tre numre for små, kom ekspedienten over til mig, de havde nemlig de helt mørkeblå i en 39, men kun i den høje udgave, som var ni-ti centimenter. Jeg vidste allerede der, at det var et no-go, for jeg kan simpelthen ikke gå i så høje sko, og slet ikke på sådan en dag hvor jeg både skal stå op i et par timer, ud og gå for at tage billeder, og danse til den lyse morgen. Jeg har derfor kun kigget på sko som var mellem 3-7 centimeter. Jeg synes måske tre var lige lav nok, da jeg gerne vil have at jeg husker mig selv på, at stå rank og pæn hele dagen (hvem her ligner også Kvazimodo efter at have stået op i fire timer?), og syv cm var måske lige på vippen til at være for høj. Så da hun stod der med en Carrie Bradshaws sko, i min størrelse, bare alt for høj, var jeg en smule deprimeret. “Are you sure, that you don’t have a size 39, with another heel, maybe in another blue?”, spurgte jeg så, og ekspedienten sagde at hun lige ville kigge igen. Lidt tid efter, kom hun så ud med denne lyseblå/turkise farve, og den var 6 centimeter  – perfekt farve og ikke for høj! Og så satte jeg mig på samme farve puf og prøvede skoen, med åben mund og polypper.

Farven er en smule anderledes, men til et forårsbryllup og til den type kjole som jeg skal have på, tror jeg, at det vil give rigtig god mening. Jeg er jo spraglet med farver, så det måtte bare ikke være så klassisk. Ingen hvid, nude, grå eller beige til mig, for jeg nok mere en skrigende gul type. Endnu mere, var skoen perfekt, fordi det også er min fars yndlingsfarve, og da han blev gift med min mor for omkring 28 år siden, stod han i samme farve habitjakke mens han ventede på min mor der gik op af kirkegulvet. Ja, det kan næsten ikke blive et mere full-circle øjeblik. Men da jeg stod med skoen på, var der stadig 10% af min indre stemme som var lidt i tvivl. De første fem procent var fordi jeg synes de strammede lidt i siderne ved snuden, så min lilletå havde det ikke så godt. Men den bekymring fik ekspedienten hurtig lagt ned, da hun fortalte mig, at de havde en maskine bagved som kunne varme skoen op og gøre dem mere behagelige, som om de allerede var gået lidt til. Så var det ligesom tjekket af. De næste fem procent var så angående prisen. Ja, de var stadig på udsalg, men lige pt, med alle de omkostninger til London, bryllup, rejser, fødselsdagsgaver, osv. Synes jeg måske ikke lige, at jeg havde råd til at spendere penge på et par sko. Jeg ringede derfor til min sko-veninde, også kendt som min mor, for at høre hvad hun synes. Jeg havde så lige glemt en 10 timers tidsforskel, da hende og min far var på ferie i USA, så da jeg ringede var klokken 06 om morgen. Hun vågnede dog op da jeg sagde sko. Og da jeg fortalte at de var på udsalg, var hun hurtig til at sige ‘Selvfølgelig skal du have dem, jeg skal nok hjælpe til’. Jeg ved ikke om hun selv kan huske det i den halvtåget/sovende tilstand hun var i, men bordet fanger, ik? Ja, jeg skrev ovenstående at jeg var forkælet som barn … Rettelse, jeg er stadig forkælet.

 

 

Min mor er nok det mest gavmilde menneske jeg kender. Og jeg var i tvivl om jeg skulle skrive det ind i indlægget, altså dét at hun hjalp mig med skoene. For jeg vil ikke have at nogen får den forkerte opfattelse, og alligvel synes jeg godt, at man må vise omverden hvor taknemlig man er for de ting ens forældre gør for en – også når det omhandler noget materialistisk. Men jeg er rørt over min mor, hun ved hvor meget jeg tænker over tingene, og for hende er det måske ligeså stort, at vide at hun har kunnet give mig de sko som jeg har snakket om i ti år, altså siden 2008. Derfor vil jeg ikke holde det hemmeligt. Jeg snakkede ikke om kjolen, eller brylluppet, eller endda manden da jeg var 12 år gammel, jeg snakkede om et par sko – så måske er jeg faktisk Carrie’s barn?

Jeg er stadig i en sko bobbel. Jeg er glad, taknemlig og glæder mig til at de skal tages i brug til næste år. Jeg har et par gange gået rundt med dem på i lejligheden, med en sok i, så det kan gås helt til (i mit nattøj). Men ellers ligger de så fint i kassen, gemt inde i skabet. Jeg kan jo med god grund ikke vise jer kjolen, og det var nemlig derfor at jeg synes at I skulle se de her sko. Og selvom jeg også sagde jeg ville holde mund omkring mit bryllup i lidt tid, så vil jeg bare stadig gerne dele det med jer. Jeg er nok ikke helt klar til at fortælle om processen/status endnu med hvor vi er i forløbet, men bare rolig, det skal nok komme henover de næste par uger/måneder. For min glæde over alt det her bryllupshalløj, har I der læser med og følger mig på Instagram, faktisk stor fortjeneste i. Alle de søde kommentarer, spørgsmål og lykkeønskninger, har gjort mig varm om hjertet. Så hvis der er nogen som jeg gerne vil dele hele denne oplevelse med, så er det jer!

Jeg vil slutte af med et citat, fra hende som fik mig til at forelske mig i de her sko, langt før jeg overhovedet ejede noget som helst i denne kategori. Den her er til alle mine Carrie Bradshaws, Miranda Hobbes, Samantha Jones’ og Charlotte York Goldenblatts derude …

“I wanted to let you know that I’m getting married. To myself. And I’m registered at Manolo Blahnik.”

 

(Visited 958 times, 1 visits today)
4 Svar
  • Cami
    Juni 22, 2018

    Fuck jeg dør af misundelse! :O det er jo perfekt!

  • Karin Eriksson
    Juni 18, 2018

    Åhh Rebecca, hvor er de sko bare helt vidunderlige. Jeg er fuldstændig vild med dem, som var det mig der skulle have dem på. Hold nu op hvor jeg glæder mig til at følge dig og jeres bryllup – som helt sikkert bliver en fantastisk dag…. Men de sko Rebecca wauw – og man er klart i Carrie land. Har serien og har set den 1000000 gange 🙂
    Tillykke med de smukkeste brudesko.

    Kærligst Karin

  • Mille Erikstrup
    Juni 18, 2018

    De er for skønne og fine søde Rebecca..
    You go Girl ??????

  • Hanne S.
    Juni 18, 2018

    Jeg tænker at det var da vist et utroligt godt køb af sko du der fik lavet?sådan et tilbud kommer jo ikke op hele tiden i den slags butikker.
    Held og lykke med sko og alt det næste der skal ske, meget spændende at følge, selv for en “ældre” far/mormor??

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *