Rebecca’s klumme: solbrændt, overspringshandlinger og klar til Tokyo

D

e sidste par uger har alting faktisk været ret stille og alligevel har min hjerne haft så mange ‘huskelister’ som skulle tjekkes af, en efter en, at jeg på mange måder har følt at det har været lidt af en svær balancegang. For selvom dagene primært er gået ud på, at være indenfor (da vejret har været uforudsigelig), så synes jeg alligevel at dagene er gået så utrolig hurtig, da jeg har haft en del planlægning, for ja tror det elle ej, så er der kun seks uger til at jeg flytter til London. Den eneste måde hvorpå jeg har kunnet slappe sådan rigtig af, og det kommer til at lyde mærkeligt det jeg siger nu, men den eneste måde jeg har fået sådan et rigtig afbræk fra alle de praktiske ting, har været ved at træne. Ja, min træning hjælper mig helt sindsygt lige nu. Og så hjælper det virkelig også at vide at i aften befinder jeg mig i Tokyo – én af de få byer som virkelig har været min bucket list i jeg ved ikke hvor mange år. Jeg skal bare lige have min solbrændte ryg kølet af, inden jeg skal sidde fire timer i et fly. For lige nu, brænder den. Nope, jeg er ikke stolt.

Hvis jeg skal være helt ærlig så hader jeg at planlægge ting, jeg er faktisk rigtig dårlig til det, da jeg kronisk lever efter at være mere spontan og “vi ser hvad der sker” citatet. Men, jeg kan mærke at det også stresser mig godt og grundigt. Jeg har stadig ikke fundet et sted at bo i London, mest fordi jeg slet ikke kan finde ud af hvor og hvad jeg skal vælge at bo i. Jeg er som sådan ikke kræsen, det eneste jeg er kræsen med er min tid. Jeg gider ikke bruge afsindig lang tid på, at komme til studiet, for det har jeg prøvet før, da jeg flyttede til Paris og startede med at bo på kollegie. Det tog mig omkring to toge, og tyve minutters gåtur, og en time om morgen og en time om eftermiddagen, var bare meget, da jeg så også nogen dage havde tre-timers mellempause mellem timerne. Så det endte med at jeg vandrede rundt som en hjemløs hundehvalp, og ikke vidste hvor jeg skulle gå hen, samt at det var dyrt at spise frokost ude hver eneste dag. Efter tre måneder flyttede jeg så. Og selvom jeg ikke behøver at bo en spytklat væk, så vil jeg bare gerne finde noget, som enten ligger rigtig tæt på en togstation, eller hvor jeg kun behøver at tage et tog, eller at det bare ligger vildt fedt og centralt (hvilket så ikke ville gøre noget hvis jeg skal bruge tid på at komme frem og tilbage). Men det er ikke så nemt. Og selvom jeg hader at planlægge, så kan jeg da godt mærke, at det begynder at blive lige presset nok.

 

 

… Og derfor laver jeg overspringshandlinger lige nu, som primært går ud på at planlægge alt andet omkring mig. Jeg skriver latterlig meget lige for tiden, for både bloggen og et andet projekt, da jeg udmærket godt ved, at jeg ellers ikke kommer til at ramme mine deadlines. Jeg vil nemlig gerne have at bloggen i det mindste har et indlæg oppe om ugen, men aller helst to. Så hvis jeg skriver et par uger/måneder frem om diverse projekter, bryllupsplanlægning og andet hurlumhej, så vil jeg have tid til at skrive et indlæg om ugen i London, om alt hvad jeg oplever, lærer, ser, og føler mens jeg er der. Jeg ved ikke om jeg gør det rigtige, men det er så vigtigt for mig at min lille baby (host, bloggen) ikke bliver glemt, selvom jeg har et intensiv 12 ugers forløb i vente.

Der er en del lister som jeg prøver at tjekke af, som jeg endnu ikke kan fortælle om. Og det æder mig faktisk op. For hold nu k…. hvor er jeg dårlig til at holde på hemmeligheder, sådan helt afsindig dårlig til det. Én ting er, at holde mund når det kommer til en hemmelig omkring sin veninde, eller familiemedlem. Men, en anden ting er når nyhederne omhandler sig selv. Jeg har lyst til at råbe det ud over altanen, og måske hashtagge det på Instagram. Men det vil nok bide mig et vis sted, og derfor må jeg vente lidt endnu. Men når jeg kan/må/får lov til at sige det, så hver ikke bekymret, I er de første der får det af vide.

 

 

Jeg kan dog virkelig mærke at mit hovede, samt hjerne, køre på fuld speed lige nu – altså så meget, at jeg om natten bliver nødt til at tælle får for at få mig selv til at falde i søvn, for ellers ligger jeg og siger ting til mig selv, såsom ‘husk imorgen, og det skal også lige gøres, hvad mangler der, og hvor meget tid skal jeg sætte af til det …’ og sådan køre karrusellen så i et par timer. Det eneste tidspunkt hvor jeg ikke tænker over tingene, er når jeg træner. Det er helt vildt hvor meget jeg ikke længere kan undvære min træning, ja, den sætning havde jeg sgu heller aldrig troet at jeg ville sige. Men, de sidste par uger, har jeg været på et intense forløb, jeg har haft en kostvejleder som har guidet mig hver eneste uge med min kost, samt at jeg skal sende billeder af mig selv på en ugenligt basis, for at vise mine fremskridt. Og så er min træner begyndt at oppe træningen (tungere vægte, højere og hurtigere puls træning, og så træner vi næsten halvanden time af gangen). Om lørdagen er jeg begyndt at lave træningen sammen med hende, altså vi træner sammen, og det er dødens pølse, for det varer omkring to timer, og min træner gør det til en konkurrence om hvem der slutter først. Nu er jeg rimelig meget et konkurrence menneske, så jeg giver den alt hvad jeg har, og vi er derfor derude hvor jeg til sidst ligger i fosterstilling på gulvet, og ruller rundt mens jeg laver en form for lyd, som lyder lidt som ‘arrrh, ihhhh, uhhh, arggg’. Det er dog den største sejr, at jeg nu kan træne på hendes niveau, og derfor bliver jeg ved med at træne selvom der er dage hvor jeg har lyst til at hoppe ud over altanen, bare så jeg ikke behøver at lave 100 mavearmbøjninger med vægte, 50 burpees, dødløfte med  90 kg, og ro fem kilometer. Men jeg gør det, for min krop har aldrig været skarpere og min hjerne får lov til at ‘slappe af’, imens jeg forbrænder alle de kalorier af, og sveder mine bekymringer væk. Og så igen, det er en overspringshandling fra de daglige ting, men tænk at være der hvor man hellere vil lave overspringshandlinger fra dem, end fra træningen!

 

 

Ja, overspringshandlinger, er jeg super til – faktisk er jeg så god til det, at jeg fik overbevist Frederik om, at vi skulle tage en forlænget weekend til Tokyo. Det har været min drøm at komme til Japan, i flere år. Og da vi flyttede herud blev jeg ved med at sige ‘hvornår skal vi tage dertil?’. Frederik blev ved med at sige at man ikke kunne tage dertil i kun en weekend, og til sidst fik jeg revet armen rundt om ham, for nu var jeg træt af, at vi ikke bare gjorde det, istedet for at sige ‘måske om et par måneder’. Det bliver kun en tur til Tokyo, selvom jeg drømmer om at tage til Osaka, Kyoto, Kobe og hike mount Fuji – men hey, jeg tager hvad jeg kan få! Vi er derude hvor vi faktisk overvejer at tage på bryllupsrejse til Japan. Se, vi havde tænkt os at vi skulle lave en to ugers roadtrip til Italien, og stoppe i fem forskellige byer; spise pasta i Modena, sejle rundt i Venedig, få en pizza (og en is) i Firenze, køre rundt på en Vespa i Rom og bade i Como’s hav. Men nu snakker vi lidt om, at opleve Japan; se mit barndomshjem i Kobe, spise sushi i Osaka, bo i et lille tehus i Kyote og møde Geisha’er, bestige Mount Fuji, købe antik, knive og kimonoer og spise Raman i Tokyo, og så tage hurtigtoget fra den ene by til den anden. Men lad os nu se hvad det bliver til. Det kan også være, at vi gør noget helt tredje, for hvis sommeren i Dk er sådan igen til næste år, så har jeg en lille drøm om, at lave en roadtrip i Danmark; tage til musik i lejet i Tisvilde, surfe i klitmøller, bade i Skagen, tage færgen til Bornholm og spise sild og drikke svaneke øl, og ja, bare nyde Danmark.

 

 

Nu tager vi så til Tokyo, og det eneste vi har planlagt, er, hvor vi skal spise, og så skal Frede have køkkenknive (de bedste knive i verden), så det giver jo sig selv til den madelsker som han er. Jeg glæder mig helt sindsygt til en lille getaway med ham jeg holder af. Vi har dog været gode til at bruge vores egen by. I sidste weekend tog vi til en af de bedste og smukkeste strande jeg nogensinde har været på. Den hedder Ham Tin Beach, og tager en time at komme til fra Hong Kong Island. 40 min. i Taxa og 20 min. i båd. Det var som at være på Hawaii, med bjerge rundt omkring sig, store bølger og ingen mennesker. Det er et besøg værd hvis man er her på visit, for det er en lille perle, som ikke mange kender til. Jeg blev dog totalt solbrændt – det gjorde vi alle sammen, så dagene efter, var smertefulde, selv at ligge ned i sengen brændte. Frede og jeg snakker dog om at tage dertil næste weekend igen, blot med en lidt højere solfaktor på vores skandi-kroppe. For jeg har bare lært det sidste år, at man skal udnytte det land man er i, om det så er ens hjemland eller et fremmede, så må man aldrig tage det for givet.

… Og med den på, vil jeg slutte indlægget af, da jeg skal til at pakke min kuffert og smutte ud i lufthavnen. Jeg laver selvfølgelig en guide til Tokyo, samt et billedegalleri, som jeg plejer. Hvis I har nogen tips, så send dem denne vej. Og ellers har jeg vel ikke andet end at sige, nyd jeres sommer – om I er Danmark, på ferie (i Frankring, Italien eller Spanien – synes alle er i de lande lige nu?), eller noget helt tredje, så nyd det for fanden! Jeg sender smækkys, fra hende der er solbrændt, godt kan lide at træne og formår at leve på overspringshandlinger (både de store, samt de små).

(Visited 406 times, 1 visits today)
2 Svar
  • Maria
    Juli 27, 2018

    Hej Rebecca, tak for en god, åbenhjertig og ærlig blog. Jeg læser med og elsker at du følger dit hjerte – noget der kræver mod – og det har du. Det er ikke omkostningsfrit og det lyder i dine indlæg som om at det en gang i mellem kan fylde meget også når du skal sove. Det kender jeg selv til, så vil jeg bare anbefale dig en god bog der kan hjælpe dig med at stoppe grublerierne – Pia Callesens bog om metakognitivt arbejde. Det lyder langhåret og selvhjælpsagtigt men det giver bare god mening når mam først sætter sig lidt ind i det.
    Kom bare til at tænke på det ?
    Nyd Jeres tur til Japan!
    Maria

  • Karin Eriksson
    Juli 26, 2018

    Tak Rebecca, for endnu et dejligt blogindlæg ( brev til mig hehe )
    Det lyder så spændende med Tokyo, glæder mig vildt til billeder osv.
    Hav en fantastisk tur og nyd hinanden.
    Kærlig hilsen Karin

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *