Vores ‘Save the Date’ er sendt ud!

J

eg har holdt en bryllups pause i noget tid nu (bortset fra mit indlæg omkring mine sko, men dem kunne jeg ikke holde hemmelig for jer). Men ellers har det været utrolig rart at hygge mig med tingene, uden at fortælle så meget om det. Og uden at jeg skal gå hen og lyde som en der blev spammet med spørgsmål hele tiden (for det er ikke sagen), så vil jeg sige at jeg havde brug for at det kun var min yndlings person Frede og jeg som ordnede og arrangeret vores dag (og så har min veninde Sophie været min Skype buddy med hensyn til de rigtige piget ting som Frede er fuldstændig ligeglad med. Men Sophie glæder sig næsten mere end vi gør – ja, det troede vi heller ikke var muligt, hun er dog vitterlig en farvebombe af humør, som nærmest allerede har købt gaven, skrevet talen og fundet kjolen – jeg elsker hende for det!). Pausen kom dog af at det blev for meget for mig, folks meninger og indblanding blev til sidst så ekstreme, at jeg til havde lyst til at rejse til Maldiverne og blive gift med Frede på stranden, ham og jeg alene. Men sådan burde det ikke være. Og sådan er det heller ikke længere. Så istedet for at blive irriteret og frustreret, valgte jeg at holde min mund til omverden. I den tid, fandt jeg så også ud af, at det faktisk er okay, ikke at fortælle alt til alle, og noget af planlægningen, samt overraskelserne på dagen, skal og burde blot være mellem min forlovet og jeg. Så hvorfor dette indlæg? Fordi vores ‘Save The Date’ endelig er blevet sendt ud, og nu begynder det at føles virkeligt! Vil I se dem?

Jeg kan på ingen måde fatte at det er syv måneder siden, at jeg blev friet til, og nu er der ‘kun’ ni måneder til dagen er der. Det lyder stadig som meget, men når jeg tænker over hvor stærkt tiden er gået, så er jeg enormt glad for, at vi har været så hurtige til at beslutte os omkring de forskellige ting og derefter fået det gjort i rigtig god tid. Jeg er ikke typen der dvæler i det, jeg research’er i et par dage, for skrevet ud til 10-12-15 forskellige steder, og så sætter vi os ned, finder ud af hvem jeg havde den bedste vibe med (via mails og telefon), hvis stil og måde vi mest er til, sammenligner priser samt hvad man får hos de forskellige – og bum, så vælger Frede og jeg sammen, overfører depositum, og så er jeg videre. Det var også sådan jeg fandt ud af hvordan og hvem der skulle lave vores ‘Save The Date’. Jeg researchet og stalket rigtig mange pæne Instagrams, indtil jeg støttede på dem. Og derefter var jeg lidt solgt på ideen om, at vi selv kunne personliggøre dem, sende dem via mail (miljøbesparing og så er det en del nemmere) til 150 kr. Ja, det kunne faktisk ikke blive bedre.

Jeg har været i gang med at planlægge længe, og der er måske nogen som tror, at jeg gør det fordi jeg har ‘tiden’ til det. Men sandheden er, at sådan her har jeg altid været. Jeg har nørdet de små finurlige detaljer i alting altid, og går virkelig op i at der er en rød tråd. Om det har været polterabend, babyshower, fødselsdage, jul mm. Så er jeg altid den som går all-in. Og jeg tror, at hvis man elsker sådan noget, så finder man også tiden – selvom der er hundrede andre ting som også skal ordnes på en dag. Men jeg vil dog sige så meget, der har faktisk kun har været tre episoder de sidste syv måneder, hvor jeg virkelig har følt at jeg skulle giftes. Selvfølgelig glæder man sig, og når jeg kigger på Frederik og ned på min ultra smukke ring, får jeg altid kuldegysninger. Men der har som sådan kun været tre gange hvor jeg har tænkt ‘Det her er virkeligt!’. Den første gang var da jeg prøvede kjoler med min mor (der var en brudekjole som jeg ikke har vist jer endnu, men som fik mig til at føle at det var virkeligt. Jeg laver et indlæg om de ‘rigtige’ kjoler på et tidspunkt), den anden gang var da jeg fandt kjolen (ja, jeg laver også et indlæg om at have fundet kjolen, og at jeg har gået andre veje end det jeg troede jeg ville gøre), og den tredje gang var da vi havde sendt ‘Save The Date’ ud.  Se, jeg fortalte jo i mit tidligere indlæg, som kan læses her: https://beeatraveler.com/look-out-here-comes-the-wedding-spam/ at jeg havde brugt InkSaloon til at lave dem. Og dette er ikke sponsoreret, men helt gratis reklame til dem, for det er virkelig genialt.

Den invitation som vi valgte at bruge skabelon på, var perfekt til os:  den var ikke for sommeragtig med for mange lyse farver, og den havde heller ikke den alt for klassiske bryllups vibe – da det ikke lige er den stil vi går efter. Nej, vi synes egentlig at vores ‘Save the Date’ var meget ømmefuld, og havde et kick af forår med en masse yndige blomster og bier på selvfølgelig. Og ja, temaet (hvis man kan kalde det et tema) hos os bliver faktisk blomster. Vi skal jo holde det i et grønt område, i en måned hvor alt springer ud, og blomster er for mig noget af det vigtigste der findes i verden. Jeg kender ingen som ikke kan lide at få en buket blomster af nogen de elsker. Og nu bliver det meget dybt (så bær over med mig), men for mig er blomster en del af livet og en del af døden – okay, ro på Rebecca. Men tænk over det, når noget går os godt, får vi blomster, når noget går os dårligt, får vi blomster. Blomster har en betydning når det kommer til hvor vi er i vores liv. Og derfor på denne dag, skal der være masser af blomster, i masser af farver, og symboliserer alt det vi vil opleve som ægtepar; lykke, glæde, håb, tab, sorg, romantik, forelskelse, undskyldninger, nye kapitler, mærkedage og meget meget mere.

… Okay, jeg tror aldrig jeg har været så filosofisk på min blog før. Beklager, den side kommer også op i mig nogen gange!

Tilbage til de her invitationer. Jeg lavede dem faktisk allerede i februar måned, så de har blot ligget klar på computeren og ventet på, at det var den rette måned at sende afsted. Vi besluttede os før at gøre det henover sommeren (dog var der nogen mails som vi manglede, så de blev sendt lidt senere afsted) men vi ville gøre det så der ville være 10 måneder til selve dagen (10 er jo mit yndlingstal – men nej, det havde jeg faktisk ikke tænkt over, før jeg skrev det ned lige nu. Men ti er mit lykketal, jeg har det tatoveret på foden, og min mor siger altid at det ligner snavs når hun ser den … Anyways, totalt ligegyldig info). Vi tænkte dog at ti /ni måneder før var et godt tidspunkt, i hvert fald hvis vi vil have alle dem med som vi har inviteret med.. Og ja, det sværeste for os, har uden tvivl været denne gæsteliste. Jeg har til tider ligget søvnløs om natten, og virkelig vendt og drejet hver eneste ting omkring hvem der skulle med. De første par gange at vi lavede en gæsteliste, kom vi over 115 personer, og for at være helt ærlig var det ikke dét vi ville. Vi ville gerne have at det var mere (bare lidt mere) intimt, ikke kom over vores budget, og at både bruden og gommen kendte alle der skulle med til festen. Der er selvfølgelig et par stykker som er inviteret, som en af os måske ikke kender super godt, men det prøver vi så at ændre på, ved at se dem lidt mere, når vi så er på visit i Danmark.

Så hvor går grænsen? For nogen handler det om at skærer helt ind til kernen. Hvem ser man? Hvem er vigtigst? Kuvertpris? Skal man fjerne et par venner eller nogen i familien? Aldersgrænsen? Hvem skal have kærester/kone/mand med? Hvem skal ikke? osv. For os, har det været en nummer. Maks 100 – og det var altså maks! Og da vi begge har en relativ stor familie, 20 styks. på hver side, måtte det være vennerne som der blev kigget lidt ekstra på. For at være helt ærlig, har det gjort ondt at skære ned i vennerne og det kunne nok også have set anderledes ud, hvis vi havde valgt at alle ikke skulle have deres partner med. Men et bryllup handler jo om kærlighed, og derfor synes vi også at folk skal kunne have deres elskede med på denne festlige dag (så længe det ikke er en ny kæreste som kommer ind i billedet to uger før). Det handler dog også for os om budgettet. Vi har valgt et sted som ikke er super billigt, og derfor har vi hele tiden haft antallet i hovedet. Men jeg vil dog gerne indrømme at der er et par (eller ti) personer, som jeg ved ville have gjort dagen ekstra festlig. Jeg ved så også, at vi ikke kan gøre alle glade, og nogen vil måske føle at det var lidt mærkeligt at de ikke var inviteret med, men sandheden er, at vi er et par i tyverne, og derfor må vi også være realistiske. Og hvis vi kun ser dem en sjælden gang, så er det måske også fair nok.

Så her er de, vores ‘Save The Date’, jeg håber at I synes at de er ligeså fine som vi gør (alt er vel smag og behag). Og så et tip til alle: brug dem til bryllup, fødselsdag, dåb, mm. For du kan helt selv personliggøre dem med tekst, font, farver og skrift, men du har bare allerede skabelonen liggende, som er god hvis du som mig fatter hat, når det kommer til photoshop. Enjoy!

 

 

 

(Visited 728 times, 1 visits today)
2 Svar
  • Sus
    Juli 18, 2018

    Håber virkelig for jer, at Holckenhavn ikke ligger begravet i sne først i april… pøjpøj med forberedelserne ???

    • Rebecca Laudrup
      Rebecca Laudrup
      Juli 18, 2018

      … Det håber jeg virkelig heller ikke! Men jeg er typen som altid har en plan B, så det skal nok blive pænt alligevel 😉

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *