Rebecca’s klumme: Der findes ikke en ‘one fits all’

J

eg har i et stykke tid tænkt på at lave en slags klumme herinde, eller i hvert fald understrege at det kommer til at minde om en klumme, og derfor kommer der en gang hver anden uge til at være et emne jeg tager op som jeg synes er relevant at bringe på banen. Det kommer primært til at omhandle os piger og kvinder, og hvordan vi er – både sammen og alene. Det er lidt af en sundheds klumme (jeg fik nemlig et tip fra en pige, som savnede at læse om normale pigers træning og sundhed). Men sundhed for mig er ikke kun træningsrutiner, frokost billeder og hvor meget vi vejer. Det er hele pakken: mind, body and soul (som Khloe Kardashian altid prædiker om, host!). Det lyder så amerikansk og kliché – trust me, jeg kaster også selv lidt op, når nogen siger det til mig. Men denne klumme, kommer til at omhandle lidt forskelligt, lige fra at dømme hinanden og os selv, være utilfreds i egen krop, selvkærlighed, lytte til sin krop, modtage komplimenter, mine egne hjælpemidler til vægttab og meget meget mere. Jeg håber at dette kan være en mulighed for mig, at komme ind på nogle lidt dybere emner, dog stadig med et glimt i øjet, for jeg er jo ikke ekspert. Jeg er lige så forvirret som alle andre i midt 20’erne, men jeg synes dog stadig at det er vigtigt at vi kan snakke om tingene. Lad os blive bedre til at vise udadtil at vi ikke er perfekte og vise at vi har ting i vores hverdag som gør os sårbare og usikre. Hvis I har et emne I synes kunne være spændende og relevant så skriv i kommentarfeltet – for jeg tager tips til mig med kyshånd.

Jeg har lært fra mine før/efter instagram billeder at der er rigtig mange kvinder som skriver ‘hvad har du gjort for at komme til at se sådan ud?’ og mit kedelig svar er at jeg er blevet ved. Der findes desværre ikke en ‘one fits all’ metode, men selvfølgelig vil jeg give alle mine råd videre som jeg lært gennem tiden. Jeg sad forleden dag og var enormt frustreret over at jeg ikke tabte mig selvom jeg træner fire gange om ugen, og spiser meget meget bevidst. Men imens at jeg sad og havde ondt af mig selv, gik det faktisk op for mig at jeg har trænet og tænkt på at tabe mig i (undskyld jeg bander) fucking syv år. I syv år, har jeg banket mig selv oveni hovedet over, at jeg ikke har vejet det som alle mine veninder gjorde, i syv år har jeg trænet non-stop, der var endda en periode hvor jeg trænede seks gange om ugen, i syv år har jeg haft dårlig samvittighed over at jeg ikke havde en bikinikrop, i syv år har jeg tænkt ‘jeg er der ikke endnu’. Og så tænkte jeg; hvorfor fanden har jeg været så hård mod mig selv i syv år? Syv år som jeg ikke kan få tilbage. Se, jeg er bestemt ikke ked af at jeg har tabt mig over tyve kilo, for jeg har virkelig formået at få en sund livsstil noget som jeg ikke havde før. Men stadig, jeg bliver da en smule træt oveni skærmen over, at jeg aldrig har stoppet op og lige nydt min successer lidt mere. Jeg har løbet et syv års maraton og aldrig bare en gang stoppet op og tænkt ‘er du ikke snart i mål?’, for jeg har aldrig tænkt over hvor langt jeg har løbet. Jeg er stadig ikke i mål, desværre. Det sidste stykke tid er mine tal faktisk gået op, og jeg har stået og skreget ned på den forbandede vægt i bare frustration, alligevel går jeg på den lidt efter, selvom jeg ved at den gør mig sur og ked af det. Jeg har også bildt mig selv ind at det er muskler ‘ja ja, jeg laver bare så meget crossfit at fedtet bliver til muskler’ men det kan jeg vel ikke blive ved med at bilde mig selv ind? Fordi nogen gange må vi bare se i øjnene at det ikke altid er så nemt, og jeg tror ærlig talt at min krop er lidt træt, og hvis den kunne få lov at sige ‘Rebecca, jeg har knoklet i syv år, gi’ mig lige en pause’ så ville den det. For jeg er da en smule flov og en smule træt af at det går mig på, og selvom jeg ikke lige skriver på de sociale medier ‘hold k… hvor er det drænende at jeg har taget to kilo på’ så skal I vide, at de dage også findes for mig.

Jeg fortalte min veninde det for et par uger siden at jeg virkelig havde det stramt over, at jeg ikke tabte mig, især fordi jeg synes at jeg gjorde alt for at leve sundt og så svarede hun noget i stil med, at det skulle man ikke tro, for jeg havde da forleden dag lagt et billede ud på Instagram hvor jeg stod i en sports bh. Hvorefter jeg måtte fortælle hende, at jeg jo ikke er glad eller ked af det over hvordan jeg ser ud hele tiden. Det jo ikke sådan at jeg vågner op om morgen og tænker ‘Hold op hvor er du bare lækker Rebecca’ og jeg vågner da heller ikke op med en ‘Du er simpelthen bare så grim’. Det er jo ikke det ene eller det andet, selvom jeg ville ønske at jeg vågnede op med at jeg klappede mig selv på skulderen, men det tror jeg ikke der er så mange der gør, medmindre du hedder Ole Henriksen. Jeg synes selv jeg fortæller at det ikke altid har været sjovt og nemt, og samtidig synes jeg også at jeg roser mig selv til tider, men måske skulle jeg virkelig også fortælle om mine dage hvor jeg er træt af at blive ved selvom der ingen resultater er at se. Måske skulle jeg skrive lidt mere om de stunder som ikke altid er så nemme, for at vise dem som følger mig at jeg ikke lever et perfekt liv hvor jeg kun roser mig selv. Det er dog også derfor at mit bedste svar og råd til folk er; at du skal blive ved. Du skal blive ved selvom du har lyst til at give op, du skal blive ved med at tage til træning selvom du har spist usundt tre dage i streg, du skal blive ved selvom du synes det er spild af penge og tid, du skal blive ved selvom du er mål. Se, der er forskel på at blive ved også selvom du er mål, og så blive ved som jeg har gjort i syv år uden at erkende at jeg kommet igennem flere mål. Jeg har haft et tal i hovedet i syv år som jeg har drømt om at ‘det skal jeg veje’, så alle de andre tal som jeg er kommet ned på har aldrig været gode nok, for det var jo ikke dét tal. Det er en helt forkert tilgang til tingene, for jeg har underbevidst negligeret alt det jeg har gjort for at få en sundere levemåde – jeg har kun tænkt på det ene tal. Det tal har nok ødelagt en del for mig, for jeg har aldrig været helt tilfreds, og når jeg tænker tilbage på det, så er det vel helt latterligt, for lige så vel som at en træning eller kost ikke passer til alle, så gør ens krop vægt det vel heller ikke. Nu, er der måske nogen sundhedseksperter som ville sige ‘Øh ikke i forhold til hvis man laver en undersøgelse og ser på ens fedtprocent og BMI’. Og der har jeg bare at sige; gå hjem. Jeg har fået lavet de test og ifølge de der maskiner som printer ens tal ud, så er jeg både overvægtig og usund. Men jeg nægter simpelthen at blive sat i en boks, og jeg nægter at tro på, at alle piger på min højde og alder skal have samme vægttal, der er ikke en ‘One fits all’.

Når jeg fortæller mine venner at jeg er frustreret over at jeg oppe i mit hovedet ikke er tilfreds siger de ofte ‘Jamen er du nogensinde tilfreds? Hvad vil du gøre når du så når det tal?’ og når jeg svarer ‘Så får jeg et nyt mål’ så bliver der kigget på mig med store øjne. Men det er lige netop dét jeg mener med at du skal blive ved når du er i mål. Jeg har da ikke tænkt mig at træne i syv år og så sige ‘Så, nu er jeg der, nu behøver jeg ikke gøre mere’. Det er derfor jeg HADER slankekure, for man har hele tiden den der ‘Om en måned er jeg færdig med det her og så kan jeg spise igen’. Nej, sådan vil jeg ikke leve. Jeg vil blive ved med at træne, men med det in mente at mit nye mål så skal være at kunne holde det og blive ved med at leve sundt. Jeg siger jo ikke at ens mål skal være det samme, men jeg bryder mig ikke om de typer som føler at nu er de der og derfor skal de ikke gøre mere. Hvis vi gjorde det med alt i livet, ville vi da ikke komme ret langt. Ja, jeg ville da ønske at jeg ikke skulle træne og tænke over hvad jeg puttede i munden, hvor ville livet bare være dejligt hvis det var sådan – men jeg kan ikke lave om på, at min krop bare skal gøre lidt mere for at være i topform. Frederik har en motor af en krop, som gør at han forbrænder langt hurtigere og nemmere end jeg selv gør, og det er da irriterende, at han kan spise en burger med pommes fritter og stadig tabe sig, og jeg spiser en salat og taber mig overhovedet ikke. Men jeg er i gang med at lære mig selv, at sådan er det, og jeg kan ikke bruge energi på at være sur over det. Jeg kan heller ikke bruge energi på at sammenligne mig med mine veninder eller bekendte eller fremmede, for jeg er jeg og du er dig.

Så hvad gør jeg nu? Det sidste stykke tid som jeg nævnte før, set at min krop er udmattet. Jeg tror jeg skal lytte lidt mere til den og så tror jeg også den skal have noget hjælp. Ja, det kan godt lyde mærkeligt, men jeg tror at min maskine er lidt død og derfor skal den have ny olie. Jeg har købt et træningsprodukt som hedder ‘Xtend BCAAS’ som er et pulver jeg putter i mit vand, med smagen er vandmelon (Det smager nu mere er hubba bubba tyggegummi – eller hostesaft. Suk). Det skal hjælpe musklerne med at vokse, hjælpe kroppen med at recover hurtigere fra en træning, og gøre at jeg kan træne længere og mere intens uden at kroppen bryder sammen. Nu er der nogen som tænker ‘Er det ikke lidt snyd?’ og ‘Så tænker du da heller ikke på kroppen’. Men det synes jeg at jeg gør, for jeg træner jo ikke mere end jeg plejer, jeg er jo gået fra at træne seks gange til nu at træne fire gange om ugen. Og jeg tror ikke jeg hjælper min krop ved at stoppe fuldstændig, den mangler bare at arbejde med noget mere. Jeg er næsten lige startet på det, og der er endnu ikke sket nogen resultater på vægten, men jeg giver den tid. For jeg har ikke travlt, og jeg øver mig virkelig på, at tage tingene som de kommer.

Det er altid svært at snakke om vægt, det er på mange måder tabu at sige at man er ved at tabe sig, og mange tør ikke at sige ‘hold da op, har du ikke tabt dig?’ for så er der nogen som tror at de gør den person ked af det, at de pointerer at de er blevet smallere og har fået fjernet noget af fedtet på kroppen. Men jeg vil gerne tage de her emne op, også selvom at jeg får af vide ‘Jamen, hvorfor skal du tabe dig?’ for den kommer også en gang imellem, lidt som om at hvis man taber sig så må det jo være fordi man har det dårligt med sig selv. Sådan er det ikke altid. Jeg er i gang med at tabe mig de sidste kilo fordi jeg bare gerne vil finde den sundeste og bedste version frem af mig, ikke fordi jeg vil ligne andre. Det er ikke så sort og hvidt hele tiden, der er ikke noget der er rigtig eller forkert, og der er ikke en ‘one fits all’ her i livet.

 

 

(Visited 485 times, 1 visits today)
2 Svar
  • Avatar
    Mette
    marts 27, 2018

    Hold kæft, hvor er jeg bare helt tosset med dig, Rebecca! Du er ærlig, intelligent, humoristisk og fandens inspirerende! Tak for endnu et indlæg, som bare er spot on ??‍♀️

  • Avatar
    Susan
    marts 27, 2018

    Du er bare en ener fuldstændig dig selv. Om du er tyk eller tynd so What !
    Om du har en frugtskål som ørering eller en papegøje. Du har din egen stil, jeg synes du er for sej, gid alle unge tænkte, jeg er ligeglad, det her synes jeg er fedt.
    ??

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *