“Rebecca, hvorfor sker der ikke noget på bloggen?”

Det er et spørgsmål som jeg har prøvet at undgå hver eneste gang at en veninde, bekendt eller fremmede på Instagram har skrevet og spurgt mig om jeg ikke snart opdaterer eller kommer igang igen med min blog. Og jeg har virkelig haft lyst, tro mig, det er slet ikke fordi jeg vil holde op med at have den, tværtimod, det er min lille baby som nu er to år gammel og som jeg har et helt særligt forhold til … Men jeg har bare været mættet. Mæt og træt og lidt mere mæt af at skulle skrive endnu flere ord ned, når det i bund og grund er det jeg laver hele dagen, fem gange og 40 timer om ugen. Derfor har jeg ikke kunne overskue at skrive om mig selv når jeg er kommet hjem fra en arbejdsdag hvor jeg har skulle skrive om andet og andre. Og det siger ret meget, for normalt holder jeg ikke igen når det kommer til at være i fokus #BeeErEgo. Men jeg er klar igen. Det handler jo om at prioritere og jeg må vel godt prioriterer mig, ikke sandt?

Så hvad skal jeg skrive om? Jeg kan jo se at folk har været ret vilde med alt det der har omhandlet bryllup, det er faktisk nogen af de mest læste indlæg og jeg har fået en del henvendelser omkring emner som folk gerne vil læse om (med bryllup in mente selvfølgelig) … Jeg vil jo smadder gerne gøre alle glade, men hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg også kommet til dét sted hvor jeg har brug for en pause med bryllup. Eller, lad mig lige uddybe det; jeg har brug for at holde en pause omkring mit bryllup. For det har været en fuldstændig magisk process at skulle holde et bryllup, men det har også været et samtaleemne i over halvandet år. Først var det frieriet, så var det planlægningen, så selve festen og så folks lyst, spørgsmål og råd til alt det vi gjorde og tænkte om selve dagen. Og hvor er jeg heldig at der er så mange som synes at min smag og min mening er god nok til at de gerne vil høre om den, så de selv kan få inspiration til deres eget. Jeg skal dog, lige nu, bare holde en lille pause og når bryllupssæsonen så er ovre, ja, så vælger jeg nok at skrive et indlæg om hele kjolen processen og planlægningen af dagen, både så dem der skal giftes til næste år også har nogle ideer og redskaber, og fordi jeg åbenbart bare altid skal gøre det modsatte.

For ja, det har jo faktisk været et vanvittigt forår, når jeg tænker over det og der skete jo ualmindelig meget såsom at flytte ind i vores lejlighed, holde bryllup, udgive en bog, starte nyt arbejde og så det løse (træning, aftaler, udpakningen, oprydning mm). Jeg kan faktisk godt få lidt hjertebanken bare ved tanken om det og jeg kan især godt mærke en form for ‘hvad nu?’ følelse. Men sommeren har stadig været travl, holy moly siger jeg bare, vi har nærmest ikke haft en eneste weekend hvor vi havde fri og kunne gøre hvad vi ville – og vi har det faktisk ikke rigtigt indtil året er slut. Der er lige en weekend i oktober og en eller to i november, men så er de ligesom også opbrugt. Og det stresser mig. Jeg går rundt kronisk med følelsen af at mit hjerte hamrer lidt for hurtigt fordi jeg, et, ikke har min frihed i weekenden og to, føler at jeg har fået alle min drømme i opfyldelse og nu går rundt med en ‘hvad skal der ske nu’ følelse. Og det giver måske ikke helt så meget mening? Men forstå mig ret eller prøv at forstå mig: mit forår var det år hvor alle mine drømme gik lidt i opfyldelse, jeg fik mit arbejde tilbage, jeg blev gift med manden i mit liv, jeg købte og flyttede ind i boligen og jeg udgav en bog! En bog som kom til live fordi jeg valgte at skabe den. Nu står jeg så her, ligesom når man vågner op fra en virkelig god lur og man bare gerne vil sove videre, men du ved selv godt, at grunden til at du blev vækket var for ellers ville du ikke kunne sove om aftenen. Nu står jeg her og vil tilbage til min lur, altså den hvor alle drømmene gik i opfyldelse, men samtidig ved jeg også godt at jeg så ikke kan sove om aftenen, jeg må op og videre, for hvis jeg ikke får sovet, så bliver jeg sur, tvær og kedelig at være sammen med … Så jeg er måske lidt fanget. Uden at få det til at lyde som om, at jeg har det hårdt, tro mig, jeg mangler ikke en skid. Men jeg vil lave så meget, jeg har så mange ting jeg gerne vil gøre både på hyggeplan men også på det der endnu større niveau. Problemet er bare, at jeg ikke har tiden til det, fordi jeg er opbrugt. Og når jeg endelig tror at jeg kan få lov til at sove, så er alle mine weekender booket til med det ene arrangement efter det andet, og jeg er derfor i søvnunderskud – pokkers også!

Men jeg kunne jo også sige fra, ville nogen af jer nok ‘bare’ sige, for hvis jeg virkelig kunne mærke at stikket skulle trækkes og det var for meget, så kunne jeg jo sige ‘nej tak’. Manner, hvor ville det være skønt hvis jeg var sådan en type. Der er bare det i det, at jeg tidsoptimist, jeg ser tiden med de øjne som synes at alt kan lade sig gøre “to aftaler på en dag? Ja da, det kan jeg godt lige få presset ind”, “fødselsdage både lørdag og søndag, plus en brunch med veninden og hendes baby? Jo, det er intet problem”, “En bytur med veninderne og søndag ud til forældrene med tømmermænd? Hvorfor ikke”. Jeg er bare optimistisk med min tid, fordi jeg ikke vil såre nogen. Jeg vil heller ikke sige nej, for hvem skærer man lige fra? Jeg kan jo ikke kun prioriterer min familie og mine venner, men ikke Frederiks? Jeg vil heller ikke ‘skære’ mine egne aftaler væk med min del, selvom jeg ved at de ville forstå mig, men det har jeg ikke lyst til for det hader jeg selv “Du ved godt det ikke er sådan ment, men ….”, det er jo ikke fedt. Og hvis jeg siger nej til alt og alle, så bliver vi bare ikke inviteret igen. Og måske, kun måske, ville jeg så alligevel ende op med at lave en hulens masse andre aftaler fordi jeg ikke kan finde ud af at slappe af. Hold nu kæft, jeg er op ad bakke. Men sådan er en tidsoptimister, se hvor mange gange har jeg ikke skrevet at bloggen snart er tilbage? Og alligevel har jeg ikke haft tid, lyst eller overskud til at skrive et indlæg fordi i mit lille tomrum, altså i de der få timer jeg har på ugen hvor jeg sidder i mit joggingtøj, med en kop te, en netflix serie og uglet hår (grundet at Frede har givet mig hovedbundsmassage i en halv time), der vil gerne bare ikke skulle tænke. Og så alligevel vil jeg stadig gerne skrive og dele ud og derfor bliver jeg ved med at sige ‘det kommer’, fordi jeg er optimistisk med at en dag så kommer det …

Så hvad handler dette indlæg om? Jeg aner det ikke. Når jeg læser det igennem lyder jeg lidt som et nervevrag som først nu har opdaget at folk lytter med og derfor spyttes der ud ord. Mange, mange, mange ord. Men det er også når ordene først er kommet ud, at det giver mening for en, at man faktisk i det sekund finder ud af, at man har savnet det. Jeg har savnet min blog. Jeg har savnet at skrive om alt og ingenting. Og kan jeg godt se nu, lige nu, at dette måske er mit ‘hvad nu’ og aha øjeblik. Måske er det nu, at vi skal tilbage på rette spor og få denne badboy af en blog op og køre på sådan en hardcore måde. Måske er det nu vi går all-in her og finder drømmen tilbage om, at dette bliver et forum hvor andre seje kvinder får vanvittig meget inspiration til deres eget. Og det ville jo så give mig mere lyst til at forbedre mig og være aktiv herinde. Måske er jeg også bare en tidsoptimist igen, og derfor lover jeg noget, jeg ikke kan holde på. Men det håber jeg ikke – hverken for min, din eller vores skyld – for det her projekt skal i gang. Så måske med lidt hjælp, men det er også okay. Derfor må I meget gerne skrive i kommentarfeltet hvad I savner, drømmer, ønsker at læse om? Og p.s det må også godt være bryllupsting, hvis det nu er …

(Visited 646 times, 1 visits today)
2 Svar
  • Avatar
    Bettina
    oktober 11, 2019

    Ja, kom så igang:-) Du har nogle dejlige indlæg. Sådan helt spontant fordi jeg er vild med din frisure, gad jeg godt et indlæg om hår og hvordan du plejer dit hår, hvilke frisurer der er in, hvilke har du været glade for etc. ( Din nuværende frisure hvor det er lidt langt foran er jeg vild med, og din skilning helt ude i siden. Den style passer lige mig også, da jeg har lidt tyndt hår. )
    Og så er jeg også en sucker for Paris, så mange flere af dine tips om Paris, tøj, bizarre butikker, snedige steder, ingen kender (endnu), vil også være fedt. En blog om hvad der inspirerer dig mest og giver dig energi evt.

  • Avatar
    Charlotte
    august 25, 2019

    ❤ bare dejligt at du er her

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *