Den efterspurgte Paris’er guide er her allerede ???‍???✈️?

D

e fire hele dage jeg var i Paris (som nogen af jeg nok ved blev vores fly aflyst igår og vi kom derfor først afsted klokken 18.45 om aftnen), var der mange efterspørgseler på hvor jeg var og om jeg kunne anbefale nogen steder. Jeg vil hjertens gerne svare jer alle sammen, og synes også at jeg mestrer det okay, men jeg valgte så også at sige til jer at I måtte vente til guiden kom på bloggen (jeg har så skrevet til meget sent ud på aftnen for, at den kunne komme op så hurtigt som muligt), for ellers blev det mange af de samme svar, hvilket kræver tid, og til sidst ville det gå udover ferien. For det var i den grad en ferie. Og jeg må sige, at til alle dem som er så heldige at deres mor og far stadig er sammen eller stadig er her, gør jer selv den tjeneste, at tage en mini-weekend et sted hen, kun med dem. Ingen børn, mand/kone, eller kæreste. Jeg ville have elsket hvis Frederik var med, men jeg kunne også godt mærke at det her var virkelig noget jeg havde brug for – altså 100% kvalitetstid med mine forældre. Så om du er 15, 25, 38, eller 46 (og op efter endnu), gør det! Man er aldrig for gammel til at tilbringe tid med dem som gjorde en indsats i at opdrage og passe på dig i livet.

7eme 

Til at starte med kan jeg jo sige at hvis du mangler flere tips end dem jeg skriver nedenfor, så ligger der endnu en guide til Paris, som du kan trykke på her; https://beeatraveler.com/guide-kan-du-finde-mig-naar-jeg-paris/  og nogen af stederne besøgte vi også denne gang, såsom Cafe Central som ligger på min yndlingsgade i hele Paris, Rue Cler (7eme arrondissement). Her fik min mor og jeg en af de bedste Chevre Chaud (gedeost salater) og min far som ikke kan lide ost, nappede en steak tartar. Ja, hvis du har besøgt Pastis i københavn, så kan jeg sige at denne er lige dét og meget mere endnu! Hele gaden er fyldt med frugtboder, ostebutikker, blomsterhandler, cookie butik og en ny fin lille Ladurée biks. Hvis du sidder udenfor på Cafe Central, kan du også vinke op til min gamle lejlighed, nummer 47, som ligger overfor.

 

8eme

Den første aften spiste vi på Bistro Marbeuf, der er ikke noget fancy over den, andet end det bare er virkelig virkelig hyggeligt, og har en super god Confit de Canard (sprængt and) som er en af mine livretter. Restauranten associerer jeg med den Paris som man kan læse i bøgerne, altså den der gammeldags stil, med lysekrone i loftet og en bartender som underholder gæsterne med at lave det de gerne vil have. Vi boede så på hotellet lige overfor ‘Hotel Claridge’, som er et super fint hotel, og med en altan hvor du kan kigge hen på den kendte restaurant L’Avenue hvor den ene model og den anden filminstruktør sidder og spiser en lækker frokost. Hotellet er dog ikke det jeg vil kalde et ’boutiques hotel’, altså det er en smule slidt (hvilket jeg faktisk godt kan lide), men slidt betyder måske også lidt gammelt, og væggene er derfor ikke de mest solide (jeg kunne høre pigerne inde ved siden af fnise et par gange). Belligenheden vinder dog over dem alle, da mine forældre og jeg hellere vil bo i første, sjette, syvende eller ottende arrondissement. Marais og Sacré-Cæur er også fine, men der kan også gå for meget mode i det, og derfor vil vi hellere gå dertil, være der i et par timer og så tage afsted igen.

 

 

Cafeen som jeg nævnte før, L’avenue, er der nok en del som kender, men jeg ville alligevel nævne den, da jeg virkelig synes den er hyggelig og hamrerende interessant. Der er altid nogen som enten er nogen eller som gerne vil være nogen, og det er da sjovt at kigge på mennesker – det er i hvert fald stedet hvis man skal. Maden er faktisk også super (og dyr), men tuna tartaren, parma skinken med melon, og tomatsalaten med burrata kan bare noget – og pommes fritterne, de skal heller ikke glemmes.

 

 

6eme

Hvis du leder efter et cool hotel, skal du tage til Saint-Germain-des-pres – og faktisk kan du godt bruge en helt dag i den del af byen. Vi gik forbi et super yndigt hotel (jeg tog lige en fotosession der også) og vi blev enige om, at der skulle vi altså prøve at bo næste gang. Det hedder Le Saint Hotel, og ser så idyllisk ud, med franske altaner og masser af blomster. Jeg var også inde og kigge på deres instagram, og værelserne er så fine og franske, med det yndigste tapet og moderne badeværelser. De har også en restaurant der hedder Kult, og retterne ser meget lækre ud – især desserterne! Men jeg har jo ikke prøvet maden, så jeg kan ikke helt udtale mig, jeg ved bare at hotellet så enormt hyggeligt og fransk (på den gode måde) ud.

 

 

En restaurant jeg dog virkelig kan anbefale er, Huguette Bistro, som er en af de fedeste fiskerestauranter jeg har prøvet. Godt nok var der proppet da vi kom, så vi måtte vente lidt, men så satte vi os op i baren og fik en drink. Prøv drinken La Cabane (rosé, ginger beer, jordbær og lime), ja min mor og jeg fik altså to! Maden er fantastisk, vi fik moules-frites (muslinger og pommes fritter), men der er alt; hummer, østers, fish & chips, poke bowls, en hel fisk, friturestegte rejer og blæksprutte, og meget meget mere. Jeg kan virkelig anbefale det her, både til frokost og til aften. Stemningen er god, tjenerne går rundt i blå-hvide stribede bluser og maden er fantastisk.

 

 

Hvad skal du ellers i St. Germain des Prés? Du skal tage på Ralph Laurens Cafe, og få en kaffe i gården – ja, hvis du har set min instagram, så ved du også at man får karamelpopcorn istedet for en tør peanut. Det er det hyggeligste sted, og man føler lidt at man kunne være tæt på stranden, måske Cannes – Så besøg ‘Ralph’s’ hvis du har tid. Butikken i sig selv er også bare elegant, okay, det er overpris og koster kassen, men man kan ikke andet end blive inspireret af det smukke hus. Efterfølgende skal du så tage over i den fineste og pæneste bog butik, Assouline (35 Rue Bonaparte). Her, kan du altså få alle slags modebøger; adskillige Chanel bøger, Dior, Alaïa, French style, Valentino, samt rejsedestinationer, Barbie, biler, mad og meget mere, alt sammen i ‘coffee table books’-stil. Du behøver ikke købe en bog, men bare går derind for stemningens skyld. De spiller jazzmusik, der er fine lænestole, og det hele føles meget oldschool. Så som sagt, gå derind, bliv inspireret og drøm dig til alle de fineste bøger som fås med forskellige forsider og størrelser.

 

 

3eme og 4eme  

Skal du bruge lidt tid i Marais (3 arrondissement), skal du selvfølgelig tage i Merci butikken og gå på opdagelse, i alle tøj samt sko mærkerne de har, købe dækkeservietter, badekåbe eller pudebetræk i hør, eller en souvenir som enten består af en lighter, armbånd eller helt tredje ting med Merci teksten indgraveret. Deres restaurant er også fin, men jeg vil faktisk anbefale dig, at gå to minutter ned af en af sidegaderne, og spise morgenmad eller drikke en kaffe på Les Petites Canailles. Du kan side i kæmpe lædersofaer og spiller brætspil, imens franskmændene sidder i baren og snakker med tjenererne. De laver helt friskpresset appelsinjuice (ja, de står og presser den), og cafeen er pyntet med franske tegnerserie plakater overalt. Autentisk og charmerende på en og samme tid.

 

Hvis du leder efter (en af) byens bedste udsigter og samtidig vil have arkitektur samt rigtig god mad. Så skal du tage på Georges! Her sidder du og kigger ud på Notre Dame, og kan se Eiffel tårnet glimte om aftnen. Jeg vil godt være ærlig og sige, at vi ikke kunne finde stedet (det ligger i Palais Beaubourg) og min mor og jeg havde altså højehælede sko på, hvilket var (bogstaveligtalt, op ad bakke). Du behøver heller ikke dresse dig totalt op, men fredag og lørdag aften efter klokken 22.00 bliver lyset virkelig dæmpet og musikken skruet op. Du kan både sidde inde og ude, men jeg vil anbefale dig at sidde inde, så du kan få den der aften stemning, og kigge på de kæmpe store skulpturer. Maden er også god, jeg fik melon med parma skinke til forret, carpaccio til hovedret og jordbær og hindbær med flødeskum til dessert. Det er et stort lokale, men i weekenden skal det nok fyldes op, især fordi udsigten er så fantastisk!

 

 

1eme 

Hvis du skal forkæle dig selv, og have dit bedste klær på en aften, skal du tage på Hotel Costes. Ja, det er meget populært og jeg har ikke opdaget den dybe tallerken her, men det er en klar favorit i min familie. Deres krabbe salat er en af de bedste jeg har smagt (og stor nok som en hovedret) og deres Cheesecake er bedre end den du kan få i USA. Det er også her alle de ‘kendte’ kommer (uden af lyde som den type), men jeg har både set Kim Kardashian, Sean Penn og mødt Kanye West på denne restaurant. Jep, du kan altid finde en eller anden – især i den parisiske modeuge. Man kan godt gå hen og få lidt mindreværdskomplekser når man sidder med en kage og modellen ved siden af sidder med en fin skåret avocado med salt på (ja, du kan seriøst få en avocado som ret – uden andet). Men stedet har så meget stemning og kant, om du så sidder indenfor i de velourfarvede stole eller i midten af det hele, i den lille gårdhave.

 

 

Istedet for at tage i tuileries haven eller Luxemburg parken, så smut i Botaniskhave (som ligger i femte arrondissement), her kan du altså gå i den smukkeste park, hvor blomsterne er så yndige at man får lyst til at plukke en eller 100, og samtidig kan du også tage i Zoo, og se et par dyr – det er i hvert fald en super god ide at gøre hvis du har børn eller bare gerne vil lave noget andet end at spise, gå i butikker og spise lidt mere.

 

Andet har jeg vel ikke at sige end; Bon Voyage!

(Visited 836 times, 1 visits today)

Der er endnu ingen kommentarer.

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *