Rebecca Retz Laudrup

Velkommen – og tak fordi du klikkede ind på min blog!

Jeg hedder Rebecca, er 24 år gammel og har boet i otte forskellige lande.

Da jeg blev født og indtil jeg var fem år gammel boede jeg i Barcelona, Madrid, Kobe og Amsterdam. Jeg kom så hjem til Danmark, og var hjemme i næsten ti år. Da jeg var 13 år gammel og indtil jeg fyldte 21, boede jeg i både Madrid, Moskva, tilbage til Madrid, Mallorca, København og Paris (hvis du er forvirret, så er du ikke den eneste). I 2017 valgte jeg så at flytte til Hong Kong på grund af kærligheden til en fyr, som jeg er så heldig at kunne kalde min kommende mand. Et år gik i Hong Kong, og lige pludselig fik han et tilbud som var svært at sige nej til, så vi valgte at flytte tilbage til København. Jeg valgte dog så lige at tage tre måneder til London, inden jeg for alvor skulle have base på Gammel Kongevej, for jeg kom nemlig ind på en skole der hedder London College of Style. Ja, der bliver rejst lidt.
Jeg har læst på det Amerikanske universitet i Paris, hvor jeg studeret kunst og kommunikation, og jeg har sidenhen arbejdet på ELLE Danmark som skribent. Det er nok dét, der har udfoldet min kærlighed til at skrive. Jeg har altid elsket at skrive, men på ELLE lærte jeg at være finurlig med mine ord. Samtidig kunne jeg møde inspirerende, givende og intelligente kvinder, der gav mig lysten til at dele deres historie. Og deres historier gav mig blod på tanden, for det gjorde at jeg selv turde dele min egen.

Nogen af jer har måske læst med i ny og næ, nogen er faste læsere, og andre er lige kommet. Til jer: Velkommen. Hvis der er noget I skal vide om mig, så er det at jeg virkelig tror på at man skal gøre dét man elsker. Jeg elsker at elske (og der skal masser af glimmer, magi og Disney sange oveni). Jeg flyttede til København fordi jeg elskede et modemagasin. Jeg flyttede til et fremmede land fordi jeg elskede et menneske. Og jeg vil med glæde flytte ud igen hvis jeg elskede byen. Jeg startede med at lave denne blog i tro om at den skulle handle om at rejse. Men sandheden er, at de fleste af mine indlæg handler om at turde hoppe ud i det, følge sit hjerte og være ærlig med mig selv og jer læsere.

Hvis du nogensinde er i tvivl om dit valg, så læs dette om og om igen. Jeg, Rebecca, droppede ud a universitetet. I dag har jeg ni byer på mit CV, er freelance skribent for et af de største modemagasiner i verden, upcoming stylist, forlovet, fuldtids blogger, og til næste år ude med en bog. Så hvis jeg kan, kan du også.

Igen, velkommen til Bee A Traveler – jeg håber at du vil læse med, og gå på opdagelse i livet med mig.

 

Kontakt

 rebecca@beeatraveler.com

 rebeccalaudrup10