Nytårskur … Thailand, offline og bøger!

J

eg har ingen nytårsfortsættelser eller planlagt at gå på en crazy hardcore diæt – men jeg har dog tænkt mig, at rejse til Thailand med min bedste veninde, og indtage lidt d-vitaminer fra solstrålerne, lege vandhund og sippe et par cocktails når der er happy hour. Jeg har også tænkt mig, at være mere offline, kan det lade sig gøre? Det er jeg ikke helt sikker på, men jeg ved i hvert fald, at min mor ville være stolt af mig, da jeg nok må indrømme, at jeg bruger min telefon aaaaalt for meget, og hvis der er en trend som jeg virkelig gerne vil være en del af, så er det lige netop at kunne trække stikket, og nyde roen, uden at skulle dokumentere det hele. Bare rolig, der kommer stadig til at være et par billeder fra turen, men jeg skal øve mig på, at gemme den lidt mere væk, det er trods alt en nytårskur/offline tur.

Så hvad er planen med turen. Helt plain and simple, er det for at komme helt ned i gir, og bare tage tingene stille og roligt. Jeg skal afsted med min bedste veninde, Pernille, som jeg ikke har set i lidt over et halvt år, og det passer så alligevel ikke, for jeg så hende den 27 december, meget hurtigt. Men hun været et semester i Amsterdam for at læse og jeg har, surprise, været herude. Så da hun spurgte mig om hun måtte besøge mig til januar, var der kun et rigtig svar: JA! Hun bookede en to ugers tur, og vi valgte derfor at den anden uge, skulle vi tage et andet sted hen. Det skulle være varmt, der skulle være mulighed for at bade, og så skulle der være masser af god mad. Da vi begge er store fans af Pad Thai, blev destinationen derfor, Phuket i Thailand – og vi fandt det mest magiske hotel. Jeg havde i starten tænkt mig, at computeren skulle med så jeg kunne skrive et indlæg eller to derude, men den plan er nu ændret, for jeg har simpelthen valgt, tro det eller ej, at tage en digital detox tur. Om den holder? Ved jeg endnu ikke, men jeg vil gerne bare nyde ikke at skulle tænke over, hvilket filter jeg skal bruge for at gemme på den hemmelighed, at jeg kun kan blive rød på min ellers blege krop. Når det så er sagt, så bliver der stadig taget billeder på turen, for jeg synes det er yderst vigtigt at dele med andre, og derfor vil jeg allerede starte nu. Da jeg en dag skrev ud på instagram omkring om nogen havde nogle tips til et indlæg, skrev en sød pige til mig, om jeg havde nogle boganbefalinger. Det fik tankerne til at flyve afsted, for da jeg selv skal ligge på en sandstrand i Phuket og læse min bog, tænkte jeg at det var en oplagt mulighed for mig, at fortælle om nogle af de bøger, som har gjort et kæmpe stort indtryk på mig (både godt og ondt).

Min nytårskur skal nemlig handle om at være mere offline og mere til stede, og en af de ting som jeg har skrevet om i indlægget ‘året der gik’ var også, at jeg skulle læse flere bøger. Jeg er vokset op med bøger, min mor havde en regel i huset da jeg gik i folkeskole fra jeg var seks år gammel og ja, til jeg var 16 år. Reglen var, at hver dag når jeg kom hjem fra skole, så skulle jeg læse noget i en halv time. Det var lige meget hvad og hvor det var, jeg skulle bare øve mig på at læse og se det at læse som noget hyggeligt, i stedet for en sur pligt. Så jeg er vokset op med at ligge inde på sofaen, men i stedet for at tv’et var tændt med støj og lyd, så lå jeg og læste Wendy og Vi Unge blade. Senere blev de Twilight, og andre teenage bøger, som jeg læste med stor passion. Derfor har bøger altid været på min ønskeliste og jeg har nydt at bruge tiden med at dykke ned i en bog og blive revet med af en historie. Da jeg flyttede til Paris for at læse på universitetet, havde jeg så mange bøger jeg skulle læse i forbindelse med studiet, at nydelsen blev taget lidt fra mig. Jeg skulle læse en bog om ugen som var alt fra kunsthistorie om Rembrandt til Victor Hugo’s klokkerne fra Notre Dame. Det er som sådan ikke fordi, at jeg synes at de slags bøger ikke er interessante, men jeg er typen som giver en bog et og kun ét forsøg. Hvis historien ikke fanger mig efter 30 sider, så kommer jeg heller ikke til at læse den færdig. I dag er jeg da stolt over at jeg har læst flere og mange bøger – stykker af Victor Hugo, William Shakespeare, John Steinbeck og Emile Zola. Men sandheden er, at hvis det stod til mig eget valg, ville jeg aldrig selv vælge at læse klassikerne, hvis ikke det var for studiet. 2018 bliver så det år hvor jeg skal opfriske og finde kærligheden til de mange bøger som jeg bliver ved og ved med at købe. Når det så er sagt, så skal jeg heller ikke lyde som en der aldrig åbner en bog mere, for jeg læser stadig en del, men jeg læser kun om de emner som jeg synes har en relevans til denne verden. Nogle af emnerne er ikke særlig behagelig, men de gør noget, de sætter samtalerne i gang og jeg elsker når en bog får vækker en følelse i mig. Jeg elsker at ligge om aftenen og tænke ‘den sidder stadig i mig’. Samme tanke kan jeg også have med serier, for jeg ser mange serier, hvilket jeg måske vil skrive et indlæg om. Men det må vente, for dette indlæg handler om offline. Så lad os starte fra en ende af med de bøger jeg ikke kan holde op med at tænke over – de bøger som har gjort et indtryk på mig, og som har sat sig fast på sjælen.

Døde vaskeren af Sara Omar. Det er bogen som skal med mig til Thailand, for jeg har nu læst halvdelen af den, og jeg har både haft fysisk kvalme, grædt i flyveren og været ved at kaste den ud ad vinduet af bare vrede. Sara Omar har fået meget omtale omkring denne bog, men jeg læste et interview med hende på dr.dk, hvor hun forklarer hvorfor hendes bog er så hamrerende relevant “Folk har allerede nu så travlt med at debatterer, om min bog er brænde på det fremmedfjendske bål, men det har ikke noget med fremmedhad at gøre. Min bog og mine budskaber er et forsvar for menneskerettigheder. Et forsvar for kvinders og børns rettigheder og ret til at være frie i denne verden. Der er problemer derude, som vi har brug for at se i øjnene, italesætte, debatterer og finde reelle løsninger på. Tænk, hvis man sagde: ‘Kvindesynet i koranen er ikke i orden, hvad skal vi gøre ved det?’ Og så diskuterede løsninger derudfra, i stedet for at stemple hinanden som racister og islamofober” –  Sara Omar. Bogen handler om en pige ved navn Frmesk, som ikke er ønsket af sin far grundet hendes køn. Den tager både sted i Kurdistan og i Danmark – og omhandler emner som æresdrab, incest, kvindeundertrykkelse og vold. Den skal læses, men det behøves ikke at foregå på en dag, for den er barsk, rigtig barsk – og den sidder i en.

The End of Alice – A. M. Homes. Igen, er denne bog ikke for sarte sjæle. Jeg læste den som 19-årig, efter jeg havde haft en professer i Creative Writing, som fortalte mig om bogen. Hun sagde til mig ‘Rebecca, bogen er barsk, men den vil skabe debat og kontroverser – og lige netop derfor, skal du læse den’. Bogen handler om en pædofil børnemorder som kendes under navnet ‘Chappy’. Han har siddet 23 år i fængsel, og modtager et brev fra en 19-årig kvinde der er betaget af hans metoder, og selv gerne vil forføre en 12-årig dreng. Forfatteren A.M. Homes skriver bogen i første persons, hvilket gør det hele meget mere barskt og ubehageligt, for forfatteren gemmer ikke på noget, og derfor er der nogle grusomme scener som jeg ærligt talt selv måtte springe over. Det er nok en af de bøger, som jeg ville ønske, at jeg havde ventet lidt med at læse, men samtidig er den så velskrevet, at det ikke blev, tør jeg overhovedet bruge det ord: vulgært. Bogen er er blevet beskrevet som en blanding af American Psycho, Lolita og Alfred Hithcooks bruse scene i Psycho.

Baseret på en sand historie – Delphine de Vigan. Jeg fik den i gave af Malou, som er redaktør på ELLE, hun har været så heldig, at interview Delphine de Vigan engang, og selvom jeg under Malou det, så kan jeg ikke undgå at være en smule jaloux (på den gode måde), for Delphine er et kreativt geni, og jeg er så taknemlig for, at Malou har introduceret mig til denne forfatter. Delphine de Vigan blev verdenskendt med den selvbiografiske roman ‘Alt må vige for natten’, og selvom jeg ikke har læst den første bog, kunne jeg alligevel følge med og læse med ren interesse på den anden. Bogen tager sted i Paris og handler om hvordan forfatteren skal i gang med en ny roman, men ikke ved hvordan hun skal komme i gang med den, efter succes. Hun møder på sin vej en person der går under navnet L, som har sine egne mening om, hvad Delphine skal skrive om. Tage ikke fejl af bogens ‘handling’, jeg kan nemlig ikke sige for meget, uden at give det hele væk. Men det er en psykologisk thriller, som fanger en, ved første side.

What Happened – Hillary Clinton. Jeg er ikke den store læser af selvbiografiske bøger. Nej, faktisk har jeg altid undgået dem lidt, for det bliver lidt stift i længden, og jeg føler egentlig bare at jeg ‘snager’ i folks liv. De har jo selv valgt at skrive den, men jeg kan alligevel godt tage mig selv i at tænke ‘hvorfor har dette relevans for mig?’, vi læser vel egentlig (det gælder også blogs og debatindlæg) tingene fordi vi konstant har den opfattelse af, at det skal give os noget, altså tendensen ‘what’s in it for me’, for hvis vi ikke får noget ud af det, så er vi også ligeglade med det. Jeg synes det er helt fair at have det sådan, men i stedet for kun at tænke ‘hvad får jeg ud af det’ så skulle vi måske begynde at tænke ‘hvad får vi ud af det’, altså at se tingene som en helhed. Jeg købte Hillary Clintons bog fordi jeg ville prøve at forstå hvordan det kunne ende så galt, at USA fik en præsident som var twitter afhængig, sexitisk og ja narcacistisk på en og samme tid. Hillary Clinton fortælle tingene som de er, hun fortæller om sine egne fejl, mediernes fejl og folkenes fejl – for hvordan kan det være, at kvinderne tager deres stemme rettigheder for givet ved ikke at stemme? Bogen er ikke tør, men der bliver selvfølgelig omtalt en masse forskellige navne, nogen som jeg måtte (pinligt men sandt) google mig til hvem var. Selvom Hillary ikke har samme ‘like’-faktor som Barack og Michelle Obama, så skal man ikke tage fejl: Hillary Clinton har fighter genet.

En flænge i himlen – John Green. Det er faktisk en ungdomsbog, også alligevel ikke helt. For John Green skriver så poetisk at ordene der kommer ud af hovedpersonernes munde måske ikke lige er det ordvalg som man selv ville bruge som 16-årig. Jeg læste den her bog, den første gang, mine forældre flyttede til Qatar. Vi boede på hotel den sommer, og jeg kan huske at jeg sad indenfor en hel dag, for at læse bogen færdig. Jeg græd i flere timer. Den er nu (jeg tror det var i 2015 eller 2016) blevet filmatiseret, så hvis du ikke orker at læse bogen kan du se den i stedet for – jeg kan love dig for, at du sidder med tårer ned af kinderne op til flere gange. Jeg vil dog sige, og det ved vi alle jo godt, at filmen ikke er halvt så god som bogen. For at fortælle handlingen helt kort, så handler bogen om Hazel som er 16 år gammel og har lungekræft. Hun ser topmodel hver eneste dag, læser den samme bog om og om igen og har ikke synderligt meget lyst til at leve, lige indtil hun møder Gus, i en supportgruppe for unge med cancer. Deres kærlighed til hinanden er så stor og genkendelig, de læser hinandens yndlingsbøger, tager til Amsterdam og får ordet ‘okay’ til at blive en romantisk kærlighedserklæring til hinanden. Denne bog har så meget kærlighed og sorg, på en og samme tid – og er en kæmpe hyldest til ikke, at tage livet for givet.

Så her er mine bøger. Jeg har stadig et par som jeg endnu ikke selv har fået læst men anbefalet af andre som i får her. Så kan I måske læse dem før mig, og fortælle om de er det værd:

Den gode datter – Karin Slaughter

A woman looking at men looking at women – Siri Hustvedt

At gå igennem mure – Marina Abramovic

Så ja, dette er min nytårskur: afslapning i Thailand, flere bøger, mere viden og mindre internet. De tre første bliver easy peasy, den sidste kommer til at tage lidt mere øvelse og selvkontrol – men hvor ville det være kedeligt hvis alt var nemt. Jeg håber I finder nogle ting som kan gøre jeres år mere bredt og lærerende – og jeg håber, at mine bøger vil vække interesse. Hvis I selv har et par gode anbefalinger som ikke er blevet nævnt, så skriv dem i kommentarfeltet nedenfor. Og så er det vel bare at sige: smækkys til alle.

 

 

 

(Visited 525 times, 1 visits today)
4 Svar
  • lisbeth louise jeppesen
    Januar 18, 2018

    Det er altid en oplevelse at læse din blog ——-glæder mig altid til dine indlæg

    • Rebecca Laudrup
      Rebecca Laudrup
      Januar 27, 2018

      Tusind tak Lisbeth! Tak fordi du læser med, det varmer ?

  • Linda
    Januar 12, 2018

    Den bedste bog jeg læste i 2017 var uden sammenligning: Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr 🙂

    Rigtig god ferie til jer begge 2.

  • Anna Jensen
    Januar 11, 2018

    Gode nytårsforsæt.

    En bog du må unde dig selv er En anden gren af Jesper Wung Sung.

    Glædeligt og lykkebringende nytår ✨

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *