Min tur til København …

J

eg tog en spontan tur til København grundet forskellige årsager. Det første var, at Frederik skulle en tur til Singapore med arbejdet, og da jeg ikke orkede at sidde alene hjemme i en tom lejlighed, synes jeg, at det var oplagt at besøge familien og vennerne som jeg ikke havde set siden jul. Så var jeg inviteret med til ELLE Style Awards, og man siger ikke nej til ELLE, eller jeg gør i hvert fald ikke, da jeg simpelthen blev nødt til at se hvor gennemført temaet igen i år ville være. Og til sidst var der den simple grund, at jeg virkelig havde brug og lyst til at komme ‘hjem’. Jeg savnede sproget, maden, vinden, bygningerne, menneskerne, cyklen, minderne og blot at få lov til at være en del af den lille indspiste by, hvor jeg nærmest kan gå rundt i søvne og stadig finde hver enkel gadehjørne. Jeg savnede det nemme. For selvom jeg elsker, at jeg har mulighed for at være ude i verden, og virkelig mærke at jeg lever, så er det også bare rart at komme tilbage til en god gammeldags rugbrødsmad. Det var godt at være tilbage i København, men jeg fandt så også hurtigt ud af, at man glemmer alt det dårlige og kun husker det gode. Det prøver jeg faktisk at minde mig selv på dagligt, når jeg sidder ude i Hong Kong og tænker ‘hold op hvor savner jeg Danmark’. Det er sådan nogen tidspunker hvor jeg lige må huske mig selv på at nyde nuet, for den dag jeg kommer tilbage til København, vil jeg måske finde ud af, at så nemt, fedt og hyggeligt er det heller ikke altid. Måske vil jeg så begynde at savne Hong Kong.

Så hvad fik jeg set, oplevet og lavet i København? Ja, det er et godt spørgsmål. For hver eneste gang jeg tilbringer en uge eller to i Danmark, fatter jeg faktisk hat. Jeg forstår simpelthen ikke, at jeg kan have så travlt og så ikke lave særlig meget. Men dagene er vitterligt pakket, for der er så mange mennesker man gerne vil se, at man til sidst er så presset, at man faktisk går hen og bliver lidt små irriteret. Jeg vil ikke lyde ubarmhjertig, for jeg er så enorm taknemlig over, at jeg har så mange mennesker i mit liv som gerne vil se mig, men forstå mig ret, det kan også gå hen og næsten blive for meget, til der hvor man begynder at planlægge ned til minutter. Morgenmadaftale, frokostaftale, kaffeaftale og så en aftenaftale. Til sidst får man en smule hjertebanken, koldsved og dårlig samvittighed over, at man ikke er mere til stede fordi man konstant kigger på uret. Når det så er sagt, så er hovedet og kroppen også fyldt med kærlighed, for kontakt med mennesker som man holder af, varmer hjertet.

Det skal ikke lyde som brok for det er det ikke. Hvor ville jeg være pisse irriterende hvis jeg var den type som gik rundt og sagde ‘Ihh hvor er det hårdt at folk vil være sammen med mig’, lidt ligesom de der piger som siger ‘det kan faktisk godt være svært at være smuk’. Jo tak, fis af! Nej, det er ikke brok, det er en konstatering. Jeg har så fundet ud af, at jeg skal lære at tie stille omkring hvad jeg synes der skal forbedres i det danske samfund, for folk om det så er venner, bekendte eller fremmede, bliver faktisk ret stødt omkring det. De siger ikke, at de bliver stødt, men de begynder at gå i forsvarsposition og kommer med kommentarer omkring, at de ikke forstår, at jeg fokuserer på det. Men det synes jeg er naivt, det der med at bare lukke øjnene og så se den anden vej. Lad os nu snakke om det! Og hvorfor må jeg ikke sige noget når jeg er udlandsdansker? Jeg forstår det ikke. Jeg har et par gange prøvet af nogen venner brokker sig over deres skolesystem, og når jeg så siger noget omkring det, min egen holdning, så begynder de at gå i forsvarsposition – måske fordi jeg primært har læst i udlandet. Men altså, det er lidt den der, når en veninde siger ‘Ej min mor er simpelthen så irriterende når hun gør det her’ og man så siger ‘Ja, hvad fanden er det for noget?’ og de så svarer ‘Du forstår det ikke, det er kompliceret’. Jamen hvis jeg ikke forstår det, så lad vær med at snakke med mig omkring det. Vi har begge en mor, men de er to forskellige individer, måske kan du lære mig noget om jeres forhold og omvendt? Ligesom vores forskellige skolesystemer. Du må gerne komme med dine meninger omkring min dagsorden. Ja, du må godt sige at du synes dette er mærkeligt i min familie, og ja du må godt konstatere at jeg ikke har en uddanelse, at jeg bor i et kommunistisk land, at jeg skal giftes ungt og at jeg ikke har ret i alt hvad jeg mener. Jeg skal nok modsige dig hvis jeg ikke er enig, men jeg lytter, for selvom det er din holdning, så skal du have lov at have den. Men når det så er sagt, så orker jeg ikke, at være sammen med mennesker som hjertens gerne vil snakke og fortælle mig hvad der er galt omkring og i mit liv, men så ikke kan klare at andre siger noget om deres dagsorden. Det går sgu begge veje, eller hvad?

Men jeg skal måske bare tage en slapper. I kender mig jo; jeg er enormt ærlig og stædig og til tider også en kæmpe (irriterende) mundfuld. Det hele er jo ikke ensidigt, det er ikke kun godt eller kun dårligt, men jeg synes det er vigtigt at kunne snakke om tingene. Jeg havde en virkelig dejlig tur til København. Jeg fik tilbragt en masse tid med min mormor, hvor vi både spiste stegt flæsk med persillesovs (mums, lige til sidehåndtagene), var ude og male, og fik smørrebrødsmadder imens solen kogte lige i ansigtet. Jeg fik mig en ny frisurer som virkelig bare gav et slags nyt pust, lidt som om jeg fik helt ny energi, jeg fik set en af mine mors bedste veninder og vi snakkede om alt mellem himmel og jord, samtidig med at vi fik en overdrevet lækker menu på Sanchez (hvem elsker ikke tacos?). Jeg tilbragte masser af tid med min bror, svigerinde og verdens dejligste lille dreng som bare elsker at lege og kigge på en, jeg cyklede byen rundt, jeg havde hyggelige stunder med svigerfamilien, jeg fik lov til at se hvem der vandt ELLE Style Awards priserne og leve min John Travolta drøm ud, og så så jeg hvordan vejret skiftede fra varmt til koldt til blæst til regn til varmt igen …

Jeg fik også set mine tætteste veninder, og vi havde både roseaften, var i byen, besøgte mad markeder, gik ture og prøvede brudekjoler – og ja, vi havde en seriøst fest! Jeg besøgte to forskellige steder, og det var en kæmpe stor oplevelse – jeg følte mig som en prinsesse, og det kommer altså fra en, som aldrig har drømt om at ligne en prinsesse (medmindre det var Ariel, men det var nu mere fordi hun var en havfrue). Jeg vil så også sige, at nu er jeg rimelig done med at tage ud og prøve en masse forskellige kjoler, i forskelligt stof og materialer; blonder, tyl og silke. Jeg har faktisk bevidst valgt, at holde en pause med alt det her bryllups halløj, eller i hvert fald ikke snakke så meget om det mere. Ikke fordi jeg ikke glæder mig, for det gør jeg hver eneste dag, men fordi jeg er lidt færdig med at høre folks meninger omkring ‘hvad jeg burde og ikke burde gøre’, og til tider at folk blander sig og sætter mig i en akavet position. Jeg har måske bare været lidt for åben omkring det, og fortalt familie og venner lidt for meget, som har gjort, at de kunne sige hvad de ville. Jeg vil gerne lytte. Men jeg har nu valgt at holde igen, noget som jeg faktisk ærger mig over, for jeg elsker at dele med andre og give min egen process videre. Men jeg kan mærke, at jeg på det sidste har prøvet at gøre alle andre omkring mig glade, og derfor har glemt at dette er min og Frederiks dag. Jeg ved ikke om jeg er den eneste der har prøvet det? Men hold op, hvor ville jeg bare ønske, at jeg var mere kold i r…. og sagde ‘Sådan her gør vi, slut’. Sådan er jeg desværre bare ikke – så derfor vælger jeg istedet for, at holde mund i lidt tid.

Ja, hver eneste gang, at jeg kommer tilbage til Hong Kong, efter et besøg i København, er jeg blevet lidt klogere på den jeg er. Jeg er enormt taknemlig over, at jeg kan mærke på mig selv, hvor min grænse går og hvornår jeg skal trække mig lidt tilbage og følge min mavefornemmelse. For jeg skal også selv se lidt indad, hvilket er noget som jeg tænker meget over, da jeg er igang med at lære at tælle til ti (det er Frederik som har lært mig det, for min temperament er seriøst ubehageligt højt til tider), istedet for at tage tingene helt personligt. Jeg bliver mere og mere følsom, som årene går. Jeg elsker hårdere, græder mere, og drømmer større. Men det synes jeg ikke er en dårlig ting, dét at mærke ens følelser, istedet for at gemme dem væk. Jeg glæder mig til endnu en tur til København til sommer, men det bliver nok med lidt mindre ræs og mere sommerhus. For der er kun et sted i verden, som jeg elsker at være når vejret er godt, og det sted ligger nord på.

.. Se et par billeder nedenfor fra min tur!

 

 

(Visited 410 times, 1 visits today)
4 Svar
  • Lisbet Louise Jeppesen
    Maj 26, 2018

    Rebecca du skriver fantastisk,det er som at høre englene synge –tak for det –jeg læser altid dine opslag med stor glæde.
    mange sommerhilsner Lisbeth Louise en ældre dame på 73

    • Rebecca Laudrup
      Rebecca Laudrup
      Juni 6, 2018

      Tusind tak Lisbet! Hvor er jeg rørt over, at høre at du læser med. Det betyder utrolig meget. God sommer! 🙂

  • Cecilie
    Maj 26, 2018

    Hey you 🙂
    Jeg har læst med lidt on and off fra starten og kommentere egentlig sjældent noget som helst, men du har så ret i det du skriver her at jeg synes det fortjener en kommentar. Jeg har aldrig boet andre steder end eksotiske Danmark, men jeg har rejst en del og det fedeste ved at opleve verden er jo uden tvivl at blive klogere på andre lande og hvordan vi kan forbedre vores eget, men folk har desværre en generel tendens til at beskytte det der står deres hjerte nært – hvilket jo er forståeligt nok, men så udvikler vi os jo aldrig.
    Min mor har altid lært mig, at jeg ikke altid har ret og at det ligeså godt kan være mig der har gjort noget galt, som det kan være hende den irriterende veninde. En vigtighed som mange forældre desværre glemmer, for hvilke mennesker bliver vi hvis vi ikke lære at vi også kan være den irriterende og den der tager fejl. Vi bliver individer der ikke lære af vores fejl og derfor ikke udvikler hinanden og det samfund vi lever i og det er fandme ærgerligt for der er så meget potentiale både i os mennesker, i Danmark og resten af verden.
    Tak for nogle dejlige indblik i dit inspirerende liv og tillykke med det kommende bryllup!

    Bedste hilsner Cecilie

    • Rebecca Laudrup
      Rebecca Laudrup
      Juni 6, 2018

      Hej Cecilie
      Tusind tak for din besked herinde. Din mor lyder klog – jeg tror nærmest at min mor og din mor kunne være veninder 😉
      Og tak fordi du er så ærlig og også kan se hvordan tendensen nogen gange er, i det smukke land som vi kalder hjem.
      Jeg håber at flere som dig, rejser ud i verden, og kommer hjem og fortæller om det!
      Du må have en fantastisk sommer.
      Bh Rebecca

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *