Min gaveindpakning til jul!

I

 år er jeg virkelig gået all-in på indpakningen, for hvis der er noget som jeg ikke bryder mig om, så er det en vattede indpakning som er sammenkrøllet og som har taget to minutter at klaske sammen. Næ nej, det dur ikke. Jeg har det lidt sådan, at hvis man skal blive glad for det indeni, skal det udenpå også se indbydende ud. Og så synes jeg egentlig også bare, at det er enormt vigtigt at vise dem man køber gaver til, at man har gjort en indsats og umage omkring deres gave. Når det så er sagt, så behøver man ikke gå så langt som jeg har gjort, for som min svigerinde Line sagde til mig forleden dag så ‘har du for meget tid!’, og ja, der ramte hun nok plet, for lige nu har jeg altså tiden til både at købe fjer og eucalyptus blade og lave mine egne til og fra kort … Måske skulle jeg slappe lidt af, jeg giver nærmest mig selv stress.

Men jeg har altid haft en kærlighed til udsmykning og som nogen nok ved, så kan jeg vitterlig bruge timevis på at købe pænt silkebånd, lidt pynt og papir. Jeg er typen som går op i, at der kan tages billeder af tingene og at folk så kan blive inspirerede af det. Og så går jeg op i et håndskrevet kort og at gaven er ligeså lækker udenpå som indeni, ligesom alt andet. Så hvad skulle det pyntes med i år? Jeg har jo temaer, og juletræet og bordpynten bliver jo til en hyggelig julestue med naturens farver (grønt, brunt med lidt rødt her og der), så selvfølgelig skulle mine pakker have lidt samme stil! Men der skulle også være glimmer og silke, så båndene var lige det, i stedet for papirbånd, det var fjer på, som er købt i Søstrene Grene, eucalyptus blade for de bliver også pæne når de tørre ud, og så var det hjemmelavede kort. Jeg har købt en polaroid printer, som printer billeder ud på to sekunder og her kan man også skrive på billederne, hvilket jeg syntes var en super fin måde at gøre kortene personlige på, uden at skulle skrive en lang roman. Jeg er selv enormt stor fan af billeder (surprise), men print billeder kan noget magisk, i stedet for de digitale, så min investering i denne printer har virkelig gjort underværker.

Ja, der er vel ikke mere at sige end, at jeg håber billederne kan inspirere en god omgang smuk gaveindpakning, jeg undskylder også på forhånd, hvis det har stresset nogen, for juletiden er stressende nok og bare rolig, jeg kan kun gøre det her, fordi jeg har tid.

 

 

 

 

 

 

 

 

(Visited 424 times, 1 visits today)

Der er endnu ingen kommentarer.

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *