Min første uge i London …

F

ørst og fremmest vil jeg lige undskylde for at der er gået lidt tid siden sidste indlæg, det var slet ikke meningen, men dagene fløj bare afsted, og før jeg vidste det var ferien ovre, jeg var i London og bum, nu er jeg allerede på uge to. Men hvis nogen af jer skulle være i tvivl, så har jeg det godt – rigtig godt! Er jeg træt? Hele tiden. Men der er også mange indtryk, opgaver, lange dage, og ikke mindst lektier. Ikke nok med det, så er der alt det ved siden af. Jeg har en stor deadline den 15 oktober – og når den er sendt afsted, så håber jeg endelig at jeg kan fortælle jer meget mere om det – for jeg har mega optur over de ting der skal se. Ikke nok med det, så er der bloggen, min højt elskede blog, som nu også kommer på engelsk. Grunden til det, er fordi en af vores opgaver på skolen er, at lave en blog (halleluja, for at jeg allerede har en, så jeg ikke også skulle lave en ny). Men den kommer derfor også på engelsk – og det er jo lige double arbejde. Men jeg brokker mig ikke, for jeg hygger og lærer skide meget – og som jeg skrev i ovenstående, så har jeg det godt, endnu mere er jeg faktisk bare ovenud glad.

Hvordan er skolen? Det er der mange der har spurgt om – nogen fordi de bare er søde at spørge, andre fordi de måske selv har overvejet at søge. Hvis jeg skal være helt ærlig så er den rigtig spændende, lærerig og hvis man gør indsatsen og er flittig, så vil de også hjælpe en med at få en masse værdigfulde kontakter (alt fra Net-a-porter til LOVE magasinet). De kender alle. Og det er virkelig fedt, at være i et miljø hvor alle stræber efter at blive gode inden for modens verden. Er der nogen ting de kunne ændre på? Ja, det er der vel alle steder, også her. For det første er der rigtig meget transporttid, vi er virkelig meget rundt i byen, som også er vildt fedt (for vi får inputs og ser andet end klasselokalet), men vi kan snildt bruge en time til halvanden hver eneste gang – og en ting er, at det går lidt over skoletiden, men noget andet er at det faktisk også bare er mega dyrt i længden. Vi har jo selv betalt for studiet, og med de penge havde man måske troet at alle ‘skoleudstyr’ udgifter ville være betalt, og at vi ville få et studiekort så vi i det mindste ville få rabat, men sådan er det desværre ikke. Så hvis du går og tror at du ‘bare’ skal spare op til det skolen koster, så må jeg altså være hende med nej-hatten på og sige, at det er hjertens dyrt. Frokoster, transport, skoleudstyr (som a3 papir), lån af tøj til shoots, ja selv at printe/fotokopier koster penge. Men når det så er sagt, så vil jeg måske godt gå hen og sige at det er det værd. Okay, jeg har kun været i ‘skole’ i tre dage, men hvis du godt vil noget med stylist, magasiner, brands, indkøb, websider, osv. Så er det her måske det helt rigtige sted …

Mine dage ser således ud, at jeg går i skole tirsdag og onsdag fra 9-17, og så om fredagen er vi på tur. Men vi sidder som sådan ikke kun i et lokale og skriver noter ned. I onsdags var vi i Westfield mall, hvor vi skulle style et andet menneske fra top til tå. Om tirsdagen havde vi om kvindeformer og lærte hvad de forskellige kunne bære og hvad man skulle holde sig fra (ja jeg ved alt om æbleform, pæreform, jordbærform, atletiks, timeglasset osv. nu). Onsdag skulle vi så bruge den viden til at style et andet menneske. Imorgen, har jeg så et fotoshoot i et studie, og i næste uge skal jeg så ud i et anden mall og style igen. Men vi har også om modehistorie, blogging og sociale medier – hvor vi sidder pænt og tager notater. Der er en god blanding af det hele. Såsom, at jeg på lørdag skal arbejde backstage på et show (der er nemlig modeuge fra på fredag af) og til det show skal jeg så style en af modellerne, så det er liiiiidt nervepirrende – men jeg har da totalt optur over, at jeg blevet valgt til at hjælpe, da det kun var nogle af os.

‘Skolen’ tager meget af min tid, vi har konstant deadlines hvilket jeg som sådan er vant til, men at man så også bliver bedømt og får karakterer gør altså bare lige det, at jeg stresser lidt mere – og da det snart er fem år siden jeg sidst fik en karakter smidt i hovedet, skal jeg lige lære at finde rytmen igen. Men det går fint. Jeg har som sagt fire dage på ugen til at lave det, og når jeg ikke er pragmatisk med alle mine ‘to-do’s’ så bruger jeg tiden med Frede ballade. Vi får virkelig gået hver eneste dag, minimum 8.5 kilometer og op til de 13. Så mit ansigt er blevet mindre og min mave er lidt smallere – og det går jo ikke, så jeg drikker utrolig mange kaffer med soyamælk og besøger en masse lækre restauranter (som jeg nok skal skrive om, om noget tid). Jeg har også fundet en ny træner, og det er hammer fedt at være igang igen, da jeg simpelthen ikke dur uden min træning – en kombi af crossfit, boksning og TRX, så der er vitterligt ingen undskyldning for ikke at komme hjem i bedre form … Og her mener jeg min kæreste, som også er kommet med på trænings vognen.

Ja, alt i alt går tiden med en helt masse. På fredag flytter vi ind i den ‘rigtige’ lejlighed i Chelsea, og det glæder vi os til, da vi også gerne vil lave mad hjemme i stedet for at vi hele tiden skal spise ude (morgen, middag og aften). Og udover studie, træning og restaurantbesøg, bruger vi tiden på at (host, jeg) lærer tog/metro systemet lidt bedre at kende, en masse sightseeing (vi brugte fire timer på en sightseeing bus i dag, og hold op hvor er det undervurderet), tager i butikker (jeg har allerede brugt for mange penge i & Other Stories og vintage fund ved Brick Lane) og så besøger vi markeder – helst dem hvor der også er madboder. Jeg har stadig en masse på min ‘det skal jeg opleve’-liste, som et par udstillinger, flere markeder, teater, koncerter, og julegaveshopping (køber alle mine gaver herovre inden skolen er ovre i slut-november – bare fordi).

Jeg er ret høj på denne by, den er sgu bare hyggelig. Men er jeg der hvor jeg synes den er bedre en New York? Paris? Madrid? Ihh, ville ønske jeg kunne råber ‘ja’, men der er vi ikke helt endnu. Men den er skøn, og når Frederik rejser hjem (om to en halv uge, suk!) så skal jeg bruge en hel dag på, at se Notting Hill, Peter Pan, Harry Potter og andre klassikerer som gør, at jeg får lyst til at bryde ind i en have, flyve op til Big Ben, og løbe gennem en mur på togstationen. Hvis der er nogen som har nogle tips til noget jeg bare opleve, så skriv til mig (herinde, på mail, eller privatbesked – I don’t care). Jeg sender smækkys retur, og byder på kaffe med soyamælk når du er i nærheden af Chelsea.

 

(Visited 427 times, 1 visits today)
1 Response
  • Kristina
    September 13, 2018

    Broadway market (kunst, håndværk og mad) og Maltby Street Market (rent mad – GOD mad!). Colombia Road om søndagen for deres blomstermarked.

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *