Look out, here comes the wedding spam …

D

et er nu halvanden måned siden, at jeg blev friet til og jeg vil gerne indrømme, at jeg allerede er i fuld planlægningsmode! Altså den første uge lavede jeg ikke andet, end at kigge på kjoler, steder, kager, blomster, borddækning og ja, lidt flere kjoler. Så fik jeg ‘Bryllupsbogen’ skrevet af Jesper Høvring af min bedste veninde Pernille, da hun kom og besøgte mig i januar, ja, jeg læste den på tre dage. Og efter det har det faktisk stået meget stille med planlægningen, pinterest-billederne og folk er da også holdt op med at tagge mig på facebook omkring, at den danske udgave af ‘say yes to dress’ er startet (som jeg endnu ikke har set – er det godt?). Ja, det har faktisk stået stille … Lige indtil for nyligt! Jeg ved ikke om det var fordi min mor besøgte mig, jeg var syg og der ikke var flere DR programmer at se (Petra elsker sig selv, Kender du typen? og pigerne fra Prinsessen på blokken), eller fordi i hver eneste supermarked var der et tacky Valentines kort, hvor der var skrevet i rødt, hvor meget man elsker sin partner. I så fald, vil jeg gerne indrømme, at jeg æder det råt. Derfor har jeg nu valgt at skrive lidt om min egen process, hvad vi allerede har planlagt, samt om alle de hjælpemidler (blogs, instagrams og hjemmeside) som jeg har benyttet mig af det sidste stykke tid. Here goes:

Vi har datoen og stedet i hus! Ja, jeg har faktisk slet ikke været i tvivl om, hvor det skal holdes. Vi har valgt at holde festen på Fyn, det virkede bare rigtigt for os begge, og især for Frederik, da det bliver holdt i hans hjemby. Jeg ville gerne have, at det var et sted som ikke havde en masse naboer omkring sig, på den måde kan vi få lov at have musikken bragende og festen kan vare ved uden at naboerne kommer og banker på døren. Hvor det skal holdes, fortæller jeg snart, det er som sådan ikke en hemmelighed for venner og familie, men der er lige nogle papirer som skal ordnes først, og ville det ikke være synd at jinxe det? Jeg har også allerede skrevet til ‘A table Story’ som udlejer service og bedt dem om at reserverer nogen tallerkner til mig, da jeg er tosset med et smukt bord og deres keramik tallerkner er lige mig. Nogle (host min kæreste – eller forlovede – det ord har jeg ikke prøvet før) synes det er en smule latterligt at bruge penge på sådan nogen ting, og bevares det skal han også have ret til at synes. Men jeg har bare et visuelt billede oppe i hovedet om, at bordet skal føles hyggeligt, varmt og emme af forår – og det vil jeg på ingen måde gå på kompromis med. Samtidig er Mette fra ‘A Table Story’ også bare et af de varmeste mennesker jeg nogensinde har snakket med. Hun har været en sparringspartner når det har omhandlet bordet, og hun har givet mig masser af tips, ideer og navne på hvem der kan hjælpe. Sådan nogle personer glemmer man ikke lige og de gør det hele lidt sjovere.

Fordi jeg primært lever mit liv efter at have en rød tråd i det hele, skal blomsterne og min brudebuket også være farverige, og der skal være masser af anemoner, lavendler, hydrangea, valmuer, hyacinter og andre farverige forårs- og markblomster. Det har været svært at finde nogen som jeg virkelig synes var mig og som forstod at tingene skulle være visuelt smukke, samtidig med at prisen var overskuelig. Jeg ved godt at blomster som sådan er dyre, og mit budget til en brudebuket er nok også lidt højere end normen, da jeg virkelig går op i det, men jeg havde alligevel troet af blomsterdekorationerne til borddækningen ville være en fair pris. Jeg har kigget, søgt og stalket diverse blomsterhandlere på Instagram, men alt var enten for dyrt eller for ‘modigt’, ment på den måde at det næsten blev for kunstnerisk, det synes jeg også er utrolig smukt (host min 30 års fødselsdagsfest skal da have det), men når det er et bryllup er det vigtigt for mig, at det føles intimt og derfor skal blomsterne ikke rumsterer eller fylde det hele så dem der sidder over for hinanden ikke kan snakke sammen. Da jeg havde kigget og kigget og var ved at holde en pause fra blomster og farver, var det faktisk helt tilfældigt at jeg fandt Flower Tales som en anden blogger havde skrevet om (ja, jeg læser faktisk andre blogs end min egen!) selvom de er kendte for at levere en ny slags buket hver uge til diverse postnumre i Danmark, så kan de også en hel del andet. Derfor skrev jeg meget hurtigt til dem, da deres stil er lige mig, og da de så skrev tilbage at de selvfølgelig kunne lave blomster til en virkelig fair og god pris, samt skabe min stil, ja, så var jeg solgt.

 

Det er typisk mig at kigge på alt det visuelle og kreative først, og så vente med det praktiske til bagefter. Frederik og jeg snakker meget om dagen, lige fra musikken, til fotografen, til maden og vielsen. Stedet har sin egen kirke, så vi er virkelig privilegerede på den måde, at det hele foregår et sted. Vi vil også gerne have en DJ, men hold da helt k… det er svært, for man kan jo ikke lige prøveteste deres musik inden, og selvom der har været en del fester i min familie, så er det enormt vigtigt for mig, at Frederik og jeg finder tingene sammen, at det er vores dag og ikke bare mig som dikterer, hvordan tingene skal være. Det samme gælder fotografen og bryllupskagen. Det er primært mig som finder diverse ting, viser Frederik det og hvis han så er enig, ja så kontakter jeg dem og hører om priser. Jeg har så fundet ud, at hvis du sætter ‘bryllup’ foran tingene, så bliver det lige pludselig en del dyrere. Altså, vi har fået priser fra fotografer som skal have alt mellem 13.000 til 25.000 – og jeg fik ærlig talt kaffen galt i halsen da den sidst nævnte pris blev skrevet til mig. Ligeså vel for kagen, som også koster, mere end en kage burde koste – det er bare en kage.

 

Så hvad har vi fundet ud af og hvor får jeg min inspiration fra? Ja, det er jo lige det.

Invitationerne tror jeg skal være fra Ink Saloon som jeg fandt på Instagram, de har så mange fantastiske designs og man kan så selv personliggøre dem både med tekst, font, billeder mm. Vi har valgt den pæneste invitation som vi så har personliggjort og som vi bruger som ‘Save The Date’, og for at spare tid, penge og gøre det nemmere for os selv, sender vi den over mail. Det koster 150 kr. og så er det bare utrolig nemt når vi nu skal sende dem imens at vi er herude i Hong Kong. Invitationen skal så også laves derinde men sendes som man nu sender et virkeligt brev.

 

Jeg har nørdet så meget Etsy.com og Calligraphen.dk som har alt! Der er både instagram skilte så gæsterne ved, hvad hashtag de skal skrive, balloner, konfetti, personliggjorte etiketter, klistermærker og meget meget mere. Der er en masse ting til gode priser, som gør dagen lidt humoristisk og med et glimt i øjet, og jeg vil godt indrømme, at jeg har fundet en ting eller tre derinde som skal være med på dagen! Jeg har fundet blogs såsom bryllup.dk og acouple.dk som er enormt moderne og går op i æstetisk, i stedet for at bliver for meget flødeskumskage og trefarvet is (det er da der heller ikke noget galt med), men jeg vil gerne have at det bliver mindre højtideligt og mere finurligt. Jeg har fundet masser af inspiration til stil af kage, accesories og så er det også bare vildt rart at læse om andres bryllupper, så føler man sig nemlig mindre alene om det.

 

“Jeg ved ikke om det var fordi min mor besøgte mig, jeg var syg og der ikke var flere DR programmer at se, eller fordi i hver eneste supermarked var der et tacky Valentines kort, hvor der var skrevet i rødt, hvor meget man elsker sin partner. I så fald, vil jeg gerne indrømme, at jeg æder det råt”

 

Når det kommer til kjole, så kan jeg sige så meget at jeg skal have min syet. En af mine mors bedste veninder, spurgte mig lang tid inden, at jeg vidste at jeg skulle giftes om hun måtte designe den, og da jeg er kæmpe fan af hende, har jeg ikke tvivlet to sekunder på det, det blev selvfølgelig et ja. Jeg er nok mere ‘less is more’ end at det er ‘more is more’, men jeg synes bestemt ikke at der er noget rigtigt eller forkert i, hvordan man vil se ud. Jeg vil egentlig bare gerne have at der er nogle små detaljer og så at det føles mere flowy end tungt. Selvom at jeg skal have min syet, har jeg nu stadig fundet enormt meget inspiration hos et mega lækkert Australsk mærke som hedder Lola Varma Bride, som både laver det smukkeste to dele (så man kan mixe og matche selv) og nogle meget elegante men stadig cool kjoler. Når det så er sagt så skal der stadig være kant på mit outfit, så derfor vil jeg og skal jeg bare have et vildt og anderledes slør, og jeg har fået øjnene op fra et engelsk brand som kun laver de smukkeste bryllups accessories, Ann-Marie Faulkner, hun laver uden tvivl de vildeste slør med prikker, blomster og glimmer, og jeg er ærlig talt forelsket.

 

Ja, vi har faktisk været det meste af min planlægning og tanker igennem. Som I kan høre så har vi da kigget på meget allerede, men der er stadig masser af valg og dele af dagen som vi ikke har tænkt eller valgt endnu. Og når jeg har mere at fortælle, så skal jeg nok gøre det (undskyld til alle dem som er fløjtende ligeglade med dette emne). Vi har dog dagen, stedet, vi ved hvem der skal kreerer blomsterne, komme med tallerknerne, designe kjolen og lave invitationerne. Men kagen, musikken, maden, fotografen, ringene, hår og de hundrede andre små detaljer som jeg endnu ikke kan overskue at tænke over mangler. Jeg er typen som elsker at være ude i god tid når det omhandler at arrangere noget, på den måde har jeg masser af tid til at kunne glæde mig til det, i stedet for at udskyde tingene og så vente i sidste øjeblik. Så jeg er faktisk stolt over, at jeg allerede har tænkt over tingene, for når jeg kommer til Danmark til sommer så kan jeg nyde at møde, hvert eneste individ og virkelig få lov til at snakke, planlægge og komme lidt nærmere på denne magiske fest, uden at bekymre mig på tid og levering. Hvis I selv har nogle tips, så skriv endelig til mig – jeg tager hver eneste ide, person og ting til mig, og tilbage sender jeg et taknemligt luftkys.

Sidenote: Billederne er taget fra de forskellige instagrams & pinterist, så jeg kunne vise jer hvor smukke og inspirerende diverse ting er!

Instagrams:

@atablestory 

@flowertales.dk

@inksaloon

@etsy

@calligraphen.se

@bryllupdk

@a_couple_wedding_journal

@lola.varma.bridal 

@am_faulkner 

 

 

(Visited 696 times, 1 visits today)
2 Svar
  • Christine
    Februar 28, 2018

    Jeeeeeg gætter på Holckenhavn??? På Fyn? ?? Hvordan er det bud?
    Hygger mig så meget med at følge med, så tak for det!

    • Rebecca Laudrup
      Rebecca Laudrup
      Marts 5, 2018

      Ding ding ding … Det er godt gættet 😉 Det er så dejligt at høre at du læser med!

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *