Kære mor …

… Jeg forstår dine følelser og tanker, hvis du synes det er svært, ensomt og hårdt at være gravid. Jeg forstår, at du både kan elske og hade at være gravid, at du ville ønske, at du synes det var ligeså smukt og ‘nemt’, som det ser ud hos alle andre (på de sociale medier). Jeg forstår dig, hvis du er bange for at miste, eller bliver nervøs for om alt er okay. Og at du tager dig selv i, at kigge ned på toiletpapiret i frygt for, at der skal være blod på det.
Der er hele tiden en milepæl at nå: komme over 12-ugers skanningen. Få den gode nyhed om, at alt er okay til den længe ventede 20-ugers skanning. Komme over den bestemte uge, så risikoen for for tidlig fødsel er overstået. At fødslen kommer til at gå godt, eller bare gå. Jeg forstår godt, at du har ondt og selvom du elsker dit lille mirakel inde i maven, så kan du godt have det svært alligevel. Du kan godt både være glad og ked af det, du kan godt både glæde dig og være bange. Og du skal hverken have dårlig samvittighed over, hvis du har en nem graviditet og elsker det, eller har en hård graviditet og hader det. Du må også godt syntes det ene om mandagen, og det andet om tirsdagen.
Men når den lille sparker, ja det der lille spark, som nogen gang også kan gøre afsindigt ondt, så er du lettet, for det betyder tegn på liv, dit lille barn som i dag, eller i det minut har det godt. Du venter på det tegn. Morgen. Middag. Aften. Og selvom det var der i går, kan du godt være bekymret for i dag. Det er okay, at være bekymret, det vil du være resten af dit liv.

Kære mor, jeg forstår dig, når du er udmattet efter en fødsel. Når det eneste du har lyst til, er, at sove og først blive vækket en uge eller to efter. Jeg forstår dig, hvis du ikke tør lukke et øje den første nat og hver eneste lille lyd giver dig hjertebanken og bekymring. Jeg forstår dig, hvis du ikke har nogen følelser i kroppen og du mentalt blot er gået over i en form for overlevelse strategi, og helst bare vil have, at der er en der fortæller dig hvad du skal gøre. Du vil det ene minut føle en kræftfuld lykke, og i det andet øjeblik mærke en voldsom sorg. Du har mistet lidt af dig selv, inde på fødselstuen, men du er også blevet født på ny.
Du vil måske ikke mærke lykken lige med det samme, og det kan være hårdt kun at føle sorg, forvirring, træthed og smerte. For jo, du vil føle smerte. Din krop føles anderledes, som om, at den er blevet kørt over, ikke en, men ti gange. Du kan hverken side eller gå og den værste tid er når du skal tisse, for her vil du mærke en sivende, brændende og voldsom smerte, og det føles uretfærdigt for du har jo lige været igennem et smertehelvede tidligere. “Stå i badet og tis” vil de sige til dig, men at få tøjet af og på, er også hårdt, for du kan ikke bukke dig ned og det kan være svært at se skikkelsen af din nye krop i spejlet. Din mave er blød, men på en ny måde blød, som om at der er et hul i maven og hvis du tog hele knytnæven ind, ville den ramme rygsøjlen. Nogens maver har også fået et ar, den er blevet sprættet op. Det har jeg dog ikke selv prøvet, men jeg er blevet klippet i, så tro mig, jeg kender til følelsen af, at man føler sig mere som en kylling, end som en mor.

Kære mor, jeg forstår hvis du græder den første tid. Jeg forstår dig, hvis amningen ikke er nem. Den er ikke nem. Når du så inderligt gerne vil give dit barn mad, men der intet kommer ud. Du føler dig magtesløs og vred. Det er jo din rolle. Den ene ting du kan, som den ande part ikke kan. Give dit barn mad. Liv.
Ingen ser dig rigtigt, for du er ikke længere den vigtigste, det er ikke længere dig de spørg indtil og hvis de gør vil der være et ‘I’ i sætningen. “Hvordan har I det?”, altså dig og dit barn. For i er forbundet og derfor gør det afsindig ondt i hjertet, når du ikke kan give den mad. Men kære mor, du er ikke en god eller bedre mor fordi der kommer mælk ud af brysterne. Du er fucking sej lige meget hvad. Hvorfor er du sej? Fordi du udover søvnmangel, træthed og smerte, har energi til at passe på det lille menneske. Halleleluja, hvis du kan få mælken igang, for så behøver du ikke lette røven særlig ofte og gå ud i køkkenet. Men prøv at sænk skulderne, for du vil få rygproblemer, ja, din ryg vil være smadret af, at bære, vugge, side med en lille baby i så mange timer. Du skal huske, at sænke skuldrene, for ellers vil du som mig, ligge vågen om natten og ynke over smerte i ryggen.
Så gi’ det tid og prøv dig frem – hvis amningen er forbundet med smerte, blod og betændelse, så overvej om det giver mening. Måske gør det, fordi du er så pokkers stædig. Men hvis du er mere ked af det, end glad, er det så dét værd? Vi banker os selv nok oveni i hovedet over ikke, at føle os gode nok til dagligt, så hvorfor ikke lade denne konflikt passe sig selv. Det skal nemlig nok gå, når det så er sagt, så forstår jeg dig, hvis du er ked af det. Jeg forstår dig, hvis du synes det er hårdt, hvis du føler at alle andre ammer og du er den der giver flaske, men jeg forstår dig også godt, hvis du ikke synes at amningen er det fedeste eller nemmeste i verden. Det er også ensomt og gør en træt – ja, endnu mere træt, end man var i forvejen.

Kære mor, jeg forstår dig hvis du synes den første tid som mor er forvirrende. Når du bliver overspammet med så mange ‘gode’ råd, fra nær og fjern, og der er kvinder i alle aldre, som fortæller dig hvordan du, ja dig, skal være mor på. Men blev de spurgt? Oftest er svaret nej. Så luk det ude. Glem det, og følg den mavefornemmelse, der er jo kommet plads til den, efter at baby er kommet ud.
Jeg forstår dig, hvis du nogen gange holder tilbage med, at sige hvor dårligt eller godt du rent faktisk har det derhjemme. “Er det ikke bare hårdt?” “Jo, men det er for det meste kun godt”. Det siger du bare ikke, for så lyder du overlegen og forkælet. “Er det ikke bare hårdt?” “Jo, jeg har grædt hele dagen”. Det siger du heller ikke, i frygt for at de så tror, at du ustabil og depressiv. Begge er forbundet med tabu – du må hverken synes, at det er for nemt eller for hårdt, for ‘bare vent’. Ja, en sætning man ikke kan bruge til en fløjtende pind, “bare vent, det bliver værre” eller “bare vent, det bliver bedre”. Men det er ikke der vi er nu. I dag, er det godt. I morgen, er det måske mindre godt. Vi arbejder på nuet. Så kære mor, jeg forstår dig godt, hvis du har svært ved at finde ro, for det er en jungle – men husk, det fleste af os, er også faret vild.

Kære mor, jeg forstå dig godt. Jeg er der selv lige nu. Jeg er med dig, hele vejen igennem. Jeg er ‘bare’ en pige på 26 år, som for få måneder siden selv er blevet mor. Jeg er blevet mor, til den dejligste og mest perfekte lille pige. Jeg forstår dig, hvis kærligheden ikke kan beskrives. Det kan den ikke. Den fylder, og det kan både være smukt og svært. Den fylder hele tiden og du prøver at være den bedste mor, partner, søster, (sviger)datter, veninde og kollega. Du prøver. Du gør det godt. Jeg gør det godt. Sig dig til dig selv, et par gange om dagen. For vi er trætte, så pokkers trætte. Så hvis du ikke lige når ud af døren, får dig dét bad, huskede at børste tænder, eller fik gjort rent, så er det okay. Det eneste vi skal huske, er, at der ikke kun skal kysses på vores børn, men også på vores mænd. For de er vigtige og de er grunden til, at vi er blevet mødre. Fucking, seje mødre.

(Visited 775 times, 1 visits today)

Der er endnu ingen kommentarer.

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *