Jeg er Ellens mor …

Tænk, at det sidste indlæg jeg skrev, eller udgav, var da jeg var gravid i 6. måned. Jeg har faktisk skrevet en del indlæg, som jeg alligevel valgte ikke at poste, fordi de var så ærlige og sårbare, og jeg skrev dem nok mest for mig selv, lidt a la som en dagbog, som jeg måske en dag alligevel vælger at poste. Men på daværende tidspunkt, valgte jeg ikke at udgive dem, måske fordi jeg også frygtede lidt, at for beskeder fra kvinder som syntes at jeg lød som et brokkehovede, men endnu mere at få de slags beskeder med at jeg skulle huske at ‘nyde’ at være gravid. Det gjorde jeg bare ikke. Og jeg tror, at man skal passe lidt på med at bruge lige præcis dét ord til gravide og førstegangs mødre, for man kan meget hurtigt føle en masse skam, hvis man sidder med nogen andre følelser og har det svært.

Det gjorde jeg selv. Jeg skammede mig i starten over, at jeg ikke synes det var fedt, at være gravid. Jeg skammede mig, indtil jeg ikke skammede mig længere. Og det stoppede kun, fordi jeg valgte at dele alle mine tanker med alle dem som ville (og som var tvunget) til at lytte på mig. Og det hjalp. Det hjælper, at dele. Men der er desværre også så mange tabuemner i gravid- og mor-livet. Jeg havde en hård og smertefuld graviditet, en lang og til dels også en smule traumatisk fødsel, og så fik jeg et nemt barn. Og her skulle man tro, at det var de to første som var dem jeg havde sværest ved at dele, men nej, det er faktisk den sidste. Altså dét at skulle sige at min baby er relativ nem og sover rigtig godt. For når jeg bliver mødt med “Er det hårdt” og jeg svare “Nej, jeg synes det er er fint”, ja, så får jeg at vide, at jeg bare skal vente, eller endnu værre, at jeg ikke ved hvor hårdt det så er, at være en ‘rigtig’ mor. Og den gør sgu ondt. For jo, jeg ved godt hvordan det er være mor, jeg er Ellens mor, og jeg er (sorry to say it) vanvittig god til at være hendes mor …

… De fleste dage. Men hun er jo stadig en baby og min baby kan også være enormt irriterende. Altså Ellen kunne sagtens være sådan en der gik forrest til en demonstration, for shit hun kan brøle. Når hun bliver sur, bliver hun sur. Hun er også enormt stædig. Det vidste jeg dog godt, at hun ville blive, for der er rigelig af stædighed i begge hendes forældre og ja, Ellen har fået doble op på den dosis. Der er også dage hvor hun ikke vil sove til lur, eller bare ikke har lyst til noget og alligevel vil det hele. Og så er der dage hvor hendes mor, eller mamma, bedre kendt som mig, er rigtig rigtig træt. Nogen dage, er mit overskud så lavt, at jeg ikke kan magte at Ellen også har en personlighed og er blevet et rigtig lille mennesker, som også føler ting og siger til og fra. Ja, jeg har altså prøvet at ligge Ellen på sengen, efter hun i 30 min. har skreget mig op i hovedet og kigget på hende, og sagt lidt for højt ‘HvAd ViL Du???”. Og jeg er blevet stående, og kiggede ned på hende, som om at jeg nærmest forlangte og ventede på et svar fra hende “jo, nu skal du høre mamma. Jeg kunne godt tænke mig noget mere pat, selvom du ikke har mere i brysterne, fordi jeg lige har ædt det hele. Jeg vil også gerne have sokker på, bare fordi du lige tog dem af mig og det passede mig ikke. Og nu hvor vi er igang, så har du en lortestemme, så vær sød at holde op med at synge for højt, for jeg prøver ligesom at falde i søvn”. I stedet var der bare mere skrig, og jeg måtte tælle til 10, rigtig mange gange.

Der er dage hvor er træt. Min sms til Frederik i går, så f.eks. således ud:

“Det tog seriøst SÅ lang tid, at få hende til at sove igen. Og hun var fucking sur. Nogen gange hader jeg at være på barsel – andre dage er det det bedste. Men ikke i dag. I dag er jeg træt”

Men sådan er det jo at være nogens mor. Sådan er det for mig, at være Ellens mor. Der er dage hvor jeg elsker det, og så er der dage hvor jeg er træt. Heldigvis, elsker jeg det mest. Måske havde jeg haft det på en anden måde, hvis hun havde kolik eller hverken sov om dagen eller om natten, der ville jeg måske ikke svare, at det gik så fint til alle, eller måske ville jeg, for overlevelsen skyld. Jeg løj også en dag eller to under min graviditet “hvordan går det?” blev jeg spurgt og jeg kunne mærke at de forventede et lyserødt svar. Et svar om hvor meget jeg elskede min runde mave og alle kagerne jeg hamstrede i mig. Så jeg svarede “Det går fint”. For hverken dem der spurgte eller mig selv, kunne overskue et andet svar. Dette var kort og kontant, og de spurgte ikke mere indtil det. Så jeg forstår godt de mødre, som vælger det svar, når de bliver spurgt indtil hvordan det går. Men jeg synes stadig det er så vigtigt at dele de hårde, men også huske de gode ting.

Og det gode fylder meget herhjemme, det troede jeg ikke på for bare fem måneder siden. Jeg var faktisk i tvivl om jeg ville kunne lide det her nye liv. Bevares, der er dage hvor min bagdel sidder klistret til sofaen. Der er dage hvor jeg kigger mig selv ind i spejlet og tænker ‘hvem er du?’ med fedtet hår og sorte render under øjnene. Jeg er også bevidst holdt op med at prøve mit gamle tøj og køber bare nyt i stedet for – noget som både er dyrt og ikke særlig bæredygtigt, men for mit eget selvværd og mentale velværes skyld, gør jeg det. Jeg går dog mindre og hurtigere i bad, så der sparres da lidt på vandet, og mine ben er den eneste form for transport jeg bruger. Ja ja, jeg bilder mig selv ind, at jeg faktisk går op i miljøet. 2021 bliver altså året hvor jeg bliver mere klimavenlig, lige nu er jeg i gang med overlevelse strategien, da jeg har en baby på armen.
Men når alt det er sagt, så er det meste godt. Og måske er det fordi jeg har valgt, at følge min mavefornemmelse når det kommer til mit barn. Jeg googler f.eks ikke ting, et meget bevidst valg fra min side af, da jeg lærte det på den hårde måde under min graviditet. Jeg vidste ikke hvad alle de forskellige smerter var, og derfor prøvede jeg med en googlesøgning, at finde ud af det. Det resulteret altid i, at jeg endte ud på en skummel hjemmeside hvor jeg enten var ved at gå i fødsel, eller også var jeg ved at abortere. Det skabte bare mere angst og utryghed i hjemmet, og de følelser ville jeg ikke have som mor. Så jeg googler ikke. Og ja, selvom jeg kender til det meget omtalte tigerspring, så følger jeg det ikke. Det er ikke fordi andre ikke må, man skal gøre det man føler for. Men for mig går det ikke hånd-i-hånd med at jeg skal nyde tiden med min lille pige, samtidig med at jeg skal glæde mig til at ‘om 30 dage er springet slut’. Hun udvikler sig, og det skal hun have lov til. Ligeså vel, at jeg skal have lov til at synes at hun ind i imellem er hamrende irriterende. Men jeg skal også rumme hende, og som sagt, så synes jeg faktisk stadig at hun er relativ nem, selvom hun også har dage hvor hun ikke er det.

Jeg bliver ved med at sige til mig selv at ‘hun er nem’ fordi jeg egentlig også synes, at det hjælper de dage hvor hun ikke er det. Under min graviditet ville jeg så gerne være ‘hende med overskuddet’, altså den der gravide som stadig gik i højhælet sko, tog ud og spiste, gik 10 km om dagen, trænede, havde lækkert tøj på og nylavet vipper. Det hele faldt ligesom til jorden, med alle de gener jeg havde. Men det var egentlig meget godt at prøve. For det gjorde, at forventningerne til at være en ‘cool mor’ blev mindre og mindre. Jeg prøver nemlig, at omfavne alle dage. Jeg tager både på cafe og til mor/barn træning, men jeg aflyser også hvis jeg intet søvn har fået natten inden. Jeg er begyndt til boksetræning, alene, altså uden barn, fordi det giver mig fornyet energi, at være væk fra hende i halvanden time. Og jeg har ikke dårlig samvittighed over det. Men jeg kan til tider godt frygte, at sige det højt, fordi det ‘siger man ikke’. Men nu siger jeg det: jeg kan også godt lide, at have alene-tid. Og kontrasten mellem at have en time eller tre alene om ugen, og så stadig gå til salmesang, mor/barn træning og ja, i morgen skal vi til mor/barn yoga/motorik, passer mig rigtig godt. Men jeg gør det udelukkende fordi det fungerer og vi hygger os med det, og ikke fordi jeg føler at jeg skal. Jeg skal ikke noget, andet end at kigge på min baby og mærke hvordan vi har det. Og derfor er der også dage hvor jeg sidder ned i 10 timer og kun bevæger mig ud i køkkenet for at åbne køleskabet. Det hele er dog nemmere sagt end gjort og jeg er stadig i gang med at lære det, og lære at lytte til den indre stemme som siger ‘hvems behov gør du det her for?’. Det er en læringsprocess, men jeg øver mig. Og indtil videre, går det okay.

Ja, jeg er Ellens mor/mamma. Jeg kalder hende mit lille stjerneskud, fordi hun kom ud af det blå. Og jeg har aldrig mærket en større og mere skræmmende form for kærlighed. Jeg overvejer at skrive et indlæg om den kærlighed, om de gode og de mindre gode tanker som følger med. Men jeg skal lige tage tilløb til det. Jeg forstår bare ikke, at hun snart er fire måneder gammel. Tiden går hurtig. Hun smiler og griner til mig. Hun synes det er sjovt at jeg kysser hendes fødder. Hun ‘snakker’ til alle hendes bamser med de mange navne. Hun lyser op når hendes far kommer hjem fra arbejde. Og gnider sig i øjnene når hun er træt. Hun er et rigtig lille menneske. Det er vildt. Især når jeg stadig nogen dage føler mig, som et barn selv. Når jeg ringer til min egen mor og er ked af det. Eller spørg min far om han kan hjælpe mig med diverse. Jeg er deres barn. Og før jeg ved det, er min egen blevet teenager, har kæreste og flyttet hjemmefra.

(Visited 961 times, 1 visits today)
7 Svar
  • Avatar
    Yvonne
    september 21, 2020

    Du er en vidunderlig mor, jeg kan godt lide din ærlighed, det er der mange der kunne lære noget af. Jeg (78 år) nyder at følge dig på Instagram .
    Du skriver fantastisk og meget indlevende. Jeg kan ind imellem genkende dine følelser, selv om det er mange år siden.

  • Avatar
    Birgitte
    august 26, 2020

    Åh du er så ærlig og det er fantastisk! Dette indlæg og dine insta opslag er guld værd. Du er blevet min nye barselsveninde (uden du selv ved det ?) Knus en mor på barsel med baby på 4,5 måned

  • Avatar
    dorthe
    august 25, 2020

    Elsker din ærlig om at være mor. Ikke noget rosenrødt billede som andre forventer ,men som livet nu er. Tak for dig..:-))

  • Avatar
    Louise
    august 25, 2020

    Du skriver simpelthen så fint og velformuleret,- når jeg engang skal være mor, håber jeg at blive ligeså sej og lige ud af posen på den positive måde, som du er her☺️

  • Avatar
    annette søderberg
    august 25, 2020

    Jeg gamle kone (75) nyder altså at følge dig jeg kigger på din instagram hver dag Herligt

  • Avatar
    Mikala
    august 25, 2020

    Jeg er i 8. Måned og synes heller ikke det er særlig fedt at være gravid. Du er ikke alene 🙂
    Ps. Bor du i Hong Kong?!? synes det lignede Vesterbro. Jeg bor nemlig selv på Vesterbro.

  • Avatar
    Yvonne
    august 25, 2020

    Hvor skriver du dejlig ærligt, intet er kun rosenrødt, det er også OK, at bliver “vred” overfor sit barn. Ingen er heldigvis super perfekt. Du lyder som en fantastisk mor/kvinde.

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *