Interview: Nanna’s halve år i Genève

D

er er nogen mennesker som man møder på sin vej, som man automatisk klikker med, ofte er det personer man selv vælger at skabe et bånd til, men der kan så også opstå de slags venskab og bånd til folk som man lidt var eller er ‘tvunget’ til at få ind i sit liv. Og når man så klikker med de mennesker, dem som man måske aldrig ville have mødt ellers, hvis det ikke var fordi omstændighederne var sådan, ja, så vil jeg næsten sige at det er en endnu smukkere gave.
Da jeg blev kærester med Frederik, fandt jeg meget hurtigt ud af, at han havde et yderst stærkt bånd til sin familie; en søskendeflok på fire, to storebrødre med kærester/koner og børn, en mor og far som boede på Fyn, og en lillesøster som var to år ældre end jeg selv var. Jeg vil godt være ærlig og sige at jeg havde totalt mindreværdskomplekser og var helt svedige ved bare tanken om at møde dem, men især lillesøsteren, Nanna, som så stadig var ældre end jeg selv var. Jeg husker tydeligt at jeg stod i panik og sagde “Frederik, hvad hvis de ikke kan lide mig? Hvad hvis Nanna synes jeg er enormt umoden og belastende? Hvad nu hvis …” Spol tiden to et halvt år frem, og jeg føler at jeg altid har været en del af Svejborg/Olesen klanen, og at Nanna og jeg har været venner i flere år.
Selv hvis Frederik blev træt af mig, ville jeg nok stadig tvinge Nanna til at spise brunch med mig et par gange om året. Jeg ved ikke om hun ville sige ja, men jeg ville blive ved med at prøve, indtil hun ikke gad sige nej længere. Og jeg tror helt klart at grunden til at Nanna fascinerer mig, er fordi hun er så mega hamrende cool, ambitiøs og forstår at dele sin tid ud. Både dét at have ja-hatten på når det kommer til sine venner, være den overskudsagtige i familien som passer nevøerne og drikker kaffe med svigerinderne, og samtidig får 12-taller efter 12-taller. At hun så også vælger at tage til Genève og arbejde for Danmarks faste mission ved FN – gør vel bare at vi andre igen står og tænker ‘Selvfølgelig’ imens vi klapper i hænderne over at hun lige har klaret det også.
Jeg er enormt privilegeret over, at have fem fantastiske svigerinde som alle har drømme og ambitioner – og da jeg jo er en fortaler for at folk tør tage chancen, hoppe ud i det og prøve noget nyt af. Gav det selvfølgelig god mening, at jeg skulle interviewe Nanna om hendes eventyr i Genève, høre om hendes tips til byen og generelt bare hvordan dagligdagen nu ser ud – og så håber jeg, at det giver andre mulighed for, at blive lige så inspireret som jeg var, da jeg læste hendes svar. Enjoy.

Hvad læser du/laver du til dagligt i København?

Jeg er i gang med min kandidat i Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet., som mit praktikophold her hos Danmarks faste Mission ved FN i Genève er en del. Ud over det, så arbejdede jeg som studentermedhjælper i Sundhedsstyrelsen inden jeg tog til Genève og så er jeg holdunderviser på et fag på vores bachelor – så alt i alt går rigtig meget af min tid i hverdagen med studie og arbejde. Tror min hverdag minder utrolig meget, om alle andre studerendes: Uni, arbejde, læse, træne, madklubber, byture, Netflix, kaffeaftaler osv. Ikke særlig eksotisk, men alligevel helt ok.

Hvordan opstod ideen til at tage et halvt år til Genève?

Idéen, og ønsket om at komme til Genève, opstod egentlig allerede for flere år siden. Min (og Frederiks) kusine Stine, arbejder også her ved mission, så allerede da jeg startede på folkesundhedsvidenskab, tilbage i 2014, plantede hun idéen i mig om at søge praktik på deres sundhedsområde. Det har derfor ligget i mit baghovede gennem hele min bachelor, og efter tre år i den tidligere nævnte hverdagstrummerum, trængte jeg virkelig til et semester, hvor jeg rev lidt op i rutinerne og prøvede noget nyt. Så da jeg endelig fik muligheden for et helt semesters praktik på min kandidat, var det bare med at få søgt og krydse fingre. Folkesundhedsvidenskab handler rigtig meget forebyggelse af sygdom, det danske sundhedsvæsen og læren om sygdomme og knap så meget politik og slet ikke om udenrigspolitik, som jeg egentlig altid har haft en eller anden form for interesse for. Derudover er Genève hjemsted for Danmarks centrale samarbejdspartnere på sundhedsområdet, hvor bl.a. WHO har hovedkvarter i byen, så derfor var Genève det oplagte sted for mig. Og nå ja, så ligger der en del skisportssteder rundt omkring Genève – de træk også en del.

Var ansøgningsprocessen lang?

Ja, og nej. Processen tog lang tid, men du er godt vejledt fra praktikstedet fra start, og alle har været super hjælpsomme hele vejen. Det jeg har brugt mest tid på, var nok at sætte mig præcist ind i, hvad for noget arbejde de lavede hernede, for på den måde at kunne skrive en målrettet ansøgning og være godt forberedt på samtalen. Jeg sendte min ansøgning tilbage i august måned sidste år, og var så heldig at blive udvalgt til samtale, og allerede dagen efter samtalen ringede de hernede fra og tilbød mig pladsen. Jeg var lykkelig! (og trillede en lille glædeståre). Fra jeg søgte stillingen til sikkerhedsgodkendelsen var gået igennem, gik der ca. tre måneder, og herefter startede alt planlægningsarbejdet med bolig, forsikringer, godkendelse fra universitet, legater osv. Det krævede en del tid og jeg har da også skulle slå koldt vand i blodet et par gange når det hele lige blev lidt for uoverskueligt. Og selvom man nogle gange godt har kunne tænke ”Hold op hvor havde det været nemmere, bare at finde en praktikplads derhjemme”, så er jeg SÅ glad for, at jeg fik muligheden for at få den her oplevelse.

Var du nervøs for at tage af sted? Og hvis ja, hvad var du nervøs for?

Jeg ved ikke om jeg var nervøs, men jeg var vildt spændt på at komme afsted (lidt for klassisk svar måske). Jeg var spændt på at starte fra bunden i en helt ny by, hvor man ikke har sin yndlings kaffebar, mangler sin falafelpusher og hvor ens venner ikke lige bor rundt om hjørnet længere. Til gengæld så var vi seks danske praktikanter, der skulle starte hernede, og dem havde jeg allerede været i kontakt med inden, og på helt klassisk dansk manér startede vi selvfølgelig første aften med en øl. Når man er praktikant får man et helt specielt sammenhold med de andre praktikanter, også med dem fra de andre lande, så lynhurtigt fik jeg mig en stor omgangskreds, og det har gjort at jeg på intet tidspunkt har manglet nogen at være sammen med eller noget at lave, hvilket måske var noget af det, jeg var lidt nervøs for inden jeg tog afsted.

Hvordan ser din dagligdag nu ud?

Min dagligdag går på helt klassisk vis med et 9-17 job, hvis der altså ikke lige er et aftensmøde, eller en forsamling af en art. Jobbet hernede handler om at varetage Danmarks politiske interesser, og mere specifikt for mig, de sundhedspolitiske interesser. En klassisk dag, vil oftest bestå af et møde eller to i enten WHO eller UNAIDS, eller til koordinationsmøde med de andre EU lande. Når jeg siger møde, så er det mere en briefing fra organisationerne, hvor medlemslandene kan komme med inputs, stiller spørgsmål eller hvor der forhandles specifikke aftaler på plads. Efterfølgende skal jeg så skrive det vi kalder en indberetning, altså egentlig bare et referat, hjem til Udenrigsministeriet, så de bliver opdateret på, hvad der foregår her i Genève. Så alt i alt, er min hverdag en god blanding af møder ude i byen og skrivebordsarbejde på kontoret. Vores arbejde er lige nu fokuseret på den kommende Verdenssundhedsforsamling i maj, hvor alle FN’s medlemslande mødes, og forhandler fælles sundhedsmål. Forsamlingen er uden tvivl sundhedsfolkenes højdepunkt i Genève, og noget jeg virkelig ser frem til opleve og være en del af.

Kan du mærke en kulturforskel?

Ja i den grad. Genève er en by der huser mennesker fra hele verden, da alle medlemslande til FN har en repræsentation her i byen. Du ved derfor aldrig, hvilket sprog folk omkring taler eller hvor de kommer fra – hvilket er virkelig fedt, og giver mig en kæmpe nysgerrighed på folk omkring mig.
Genève ligger i den franske del af Schweitz, og ligesom i Frankrig vil de meget gerne tale fransk, og de fleste lokale har et meget begrænset engelsk, og når mit franske som ikke er eksisterende, så kan det ende ud i nogle ret sjove tegnsprog samtaler, hvor man forsøger at kommunikere. Heldigvis har jeg kun mødt søde mennesker på min vej, og folk er virkelig venlige, hjælpsomme og åbne, alle steder. Folk er ikke bange for at snakke med fremmede, hvilket virkelig er noget Danmark (og danskere inkl. mig selv) kan lære af, og snart burde lære, for jeg er vist ikke den første, der får den erfaring med mig hjem.

Hvad har overrasket dig ved byen?

At en lille by, hvor der bor under 200.000 mennesker, har så meget at byde på. Som nævnt, så arbejder der mennesker fra hele verden i byen, og det har også gjort, at byen emmer af kultur fra hele verden – specielt hvad angår mad! Du kan få den lækreste shish kebab, de bedste tacos, en helt igennem fantastisk ramen eller en perfekt poké bowl. Og det kan altså smages når det er folk der virkelig ved, hvordan sådan en traditionel ret skal laves på den helt rigtige måde. Og nå ja, så har rugbrød også fundet vej til supermarkederne!

Hvad skal man se og/eller opleve hvis man rejser til Genève?

Det ville være underligt, hvis jeg ikke mente at man skal tage en rundvisning på Palæet – altså FN hovedsæde. Det er der de fleste møder, forhandlinger og store forsamlinger finder sted. Palæet er virkelig smukt, og har masser af historie at byde på – så det er et must.
Derudover så skal man nyde at Genève ikke er en særlig stor by, hvilket gør at alt nærmest er i gåafstand. Man kan sagtens bruge en hel dag på, bare at gå rundt i den gamle del af byen, kigge i små finurlige butikker og nyde udsigten ud over bjergene. Når man bliver træt af at gå, skal man købe sig en kaffe og sætte sig ned til søen, med udsigt til springvandet og Mon’t Blanc i baggrunden (på en klar dag) og bare slappe af.
En virkelig hyggelig bydel, som klart er et besøg værd, er Carouge. Det er en bydel, der oser af sydeuropæisk stemning, med de fineste huse og gode butikker. Om lørdagen er der marked indtil kl 13, hvor man kan købe oste, pølser og vin, og hurtigt få stablet en lille picnic på benene. Det er egentlig nok det de fleste bruger deres lørdag i Genève på.
Vil man have et indtryk af, hvor stor, eller faktisk lille, Genève er, så skal man tage til Mon’t Saleve. Et bjerg lige uden for byen, som man kan nå på en bustur på 20 minutter. Man kan vælge at tage gondolen op, eller vandre, hvis man er til det. På toppen er der skiltet til forskellige vandreruter, hvor man flere steder får den smukkeste udsigt ud over byen eller bjergene på den modsatte side. Det er klart et besøg værd!

Du har brugt en del weekender på at tage til alperne og stå på snowboard, hvor har det bedste sted været?

Rent ski-mæssigt, er der slet ingen tvivl om at Verbier, her i Schweitz, som er et helt vildt fantastisk område. Udover at der er den smukkest udsigt, er det også nogle af de bedste pister og den bedste sne jeg har oplevet. Til gengæld er det også Europas dyreste område – så det er nok ikke der jeg vil anbefale folk, der er på SU at tage hen. Skal man afsted som børnefamilie, har jeg opdaget en lille perle – La Clusaz. Det ligger ca. 1,5 times kørsel fra Genève, og så hyggelig en by. Lille, oser af fransk kultur og ikke alt for turistet. Skiområdet er ikke kæmpestort, men giver stadig mulighed for nogle lange ture på pisterne. Mit yndlingssted er stadig Avoriaz eller Port Du Soleil, som det store område hedder. Jeg var afsted med seks venner hjemmefra her i påsken, og den by og det område er bare genialt. Byen er bilfri, så nærmest lige meget hvor du bor, kan du stå på ski fra din hoveddør, og når du har liftkort til hele området, kan du altid finde en ny pist at køre på.

Hvis man nu ikke står på ski/snowboard hvad skal man så bruge sine weekend på?

Jeg har været hernede siden 1. februar, og de første to måneder har jeg brugt weekenderne i sneen, så det er begrænset hvad jeg ellers har nået. Men fra 1. maj åbner vingårdene omkring byen, med vinsmagninger og vandreture i vinmarkerne, så der kan I nok finde mig det meste af sommeren. Ellers så er en cykeltur op langs søen altid en god udflugtsmulighed.

Hvad savner du ved/i Danmark?

Mine falafel pushere på Istedgade – Ankara og Kebabistan.
Jeg er lynhurtigt faldet virkelig godt til her i Genève, så lige nu, savner jeg som sådan ikke København. Det kommer nok, når sommeren rammer og man godt bare gad bruge en søndag på Sønder Boulevard med en øl i hånden. Men så er der jo de der nevøer. Rebecca, du ved, ligesom mig, at nevøer har en eller andet helt speciel plads i en fasters hjerte, og der er ingen tvivl om, at Alvin og Carl er de to drenge jeg glæder mig allermest til at komme hjem til igen!

Hvad er dit bedste råd til andre studerende som overvejer at tage et semester eller to ude?

Kom afsted – og gør det så mange gange som dit studie (og din økonomi og SU-lån) tillader det! Det kan godt virke nervepirrende at rejse fra ens trygge rammer derhjemme, men de skal nok være der når du kommer hjem igen, så kom ud og nyd verden hurtigst muligt.

Hvad giver det dig at arbejde for Danmarks faste Mission ved FN?

Først og fremmest en tro på, at jeg har lært helt vildt meget på mit studie, som jeg kan bruge på arbejdsmarkedet, når jeg er færdig næste sommer. Nogle gange kan man godt have en tendens til at blive i tvivl om, hvorvidt det man lærer, overhovedet er relevant på et arbejdsmarked, og hvorvidt man kan finde ud af at begå sig på arbejdsmarkedet når man er færdig med den trygge studietilværelse. Det har jeg virkelig fået bekræftet at jeg kan.
Derudover har det givet mig et indblik i hvordan det politiske arbejde på tværs af lande og kulturer fungerer. Der er noget specielt over at sidde til møder med folk fra hele verden, både små og store lande, én dag ved siden af en repræsentant fra Maldiverne, en anden dag ved siden af en fra Tyskland – fælles for alle er dog, at alle har en klar holdning til hvordan deres land mener, at den ideelle verden vil se ud. Og så er det bare sindssygt inspirerende at arbejde med så mange mennesker, der virkelig brænder for det de laver. Arbejdet har også givet mig en endnu større nysgerrighed på at arbejde på et internationalt plan, for Danmark er jo bare en lille bitte brik i et meget stort puslespil.

Og nu fire hurtige …

Bedste madoplevelse?

Ostefondue. Om det er den bedste sådan rent kulinarisk, er måske så meget sagt, og så på den anden side – hvidt brød dyppet i smeltet ost, what’s not to like?

Stedet man skal tage hen en fredag aften?

Området Les Grottes, hvor stemningen kan sammenlignes lidt med Vesterbro i København, med kulørte lamper, street art og lidt alternative barer.

Yndlingsbutikken?

Läderach, ja en chokoladebutik. Ligesom resten af familien Svejborg, så er jeg lidt af et madøre, specielt når det kommer til dessert, så denne Schweiziske chokoladeperle har fået en stor plads i mit hjerte.

Hvad har du med i tasken når du skal på kontoret?

Når du først én gang har været ude for at mødelederen siger ”Is it okay that we skip lunch and keep on working”, så lærer du altid at have en snack på dig – mandler, bolcher, müslibarer eller bananer er blevet fast inventar i min arbejdstaske.

(Visited 725 times, 1 visits today)

Der er endnu ingen kommentarer.

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *