Interview: Mister aka min far

Tekst eller billede må ikke benyttes af andre.

J

eg vil sige, at en af de fordele jeg har ved at hedde Laudrup til efternavn er, at det ikke er svært at komme i kontakt med (måske) den mand i Danmark flest mennesker vil i kontakt med, når det omhandler medier, magasiner og ugeblade. Hans navn sælger, det har det gjort i over 30 år, for alle vil virkelig gerne høre, hvad Michael har at sige og hvad han tænker. Det forstår jeg udmærket godt, for i min verden er han en helt – men ikke den samme slags helt som andre, for han er ikke min helt, fordi han kunne drible til en bold som ingen anden, eller fordi han havde en gentleman attitude på højeste plan eller fordi han har en slags magisk aura omkring sig. Nej, han er min helt, fordi han er min far og fordi lige meget, hvad der så end foregik i hans eget liv, så var hans hustru og hans børn hans største guldmedaljer (og manden har vundet en del). Jeg har altid gerne ville interviewe mine forældre. Jeg var så privilegeret at kunne få lov at interviewe min egen mor til ELLE sidste år. Men takket være min egen blog og det, at jeg helt selv kan bestemme, hvad jeg vil skrive om, kan jeg nu også sætte et flueben ved min far. Ja, der er nogen fordele ved at have det efternavn som jeg har, og det prøver jeg at huske mig selv på dagligt, men det største privilegie ved det er vel, at jeg får lov til suge alt til mig og lære af mine forældres erfaringer og oplevelser. For at vise min taknemlig for, at I har været så omsorgsfulde og taget så godt imod mig og min blog det sidste halve år, har jeg valgt at interviewe min far om at rejse, udlandet, hans oplevelser ude, hans holdninger til andre kulturer, om Danmark og meget meget mere. Dette er min julegave til jer læsere. Han behøver ingen introduktion, men det får han alligevel: mød Mister, min store helt, min stilfulde far … 

Hvad er din yndlings by når det gælder at tage på ferie?

Det er New York. Der er alt, der er masser af liv og så er det en by hvor der hele tiden sker noget hele tiden. Alt efter hvor man er, så er der hele tiden noget nyt, uanset om det er restauranter eller butikker eller udstillinger – der er så mange forskellige ting og kulturer i en forholdsvist lille by.

Er der et land eller en by som du gerne vil rejse hen, som du ikke været i? 

Jeg har været en uge i Sidney, men jeg tror godt, at jeg kunne tænke mig at komme til Australien. Men jeg er lidt ambivalent omkring det, fordi ud af top ti giftigste og farligste dyr, planter, insekter, i luften, på jorden og i vandet, vil de syv-0tte af dem befinde sig i Australien. Så jeg er lidt ambivalent, men jeg tror godt at jeg kunne tænke mig at komme dertil. Ellers har jeg ikke noget sted hvor jeg ikke har været, hvor jeg virkelig tænker ‘der vil jeg hen’. Men jeg kunne godt tænke mig en tur gennem USA.

Ud af alle de byer som du har boet i, hvilken en, har så overrasket dig mest? 

Jeg ved ikke om der er nogen som har overrasket mig mest, men den som har udviklet sig mest med tiden er Barcelona, fra vi flyttede dertil i 89. Dengang var det bare en stor by, og i dag er det en storby, især efter OL i 92, hvor man lavede om på så mange ting. Så den har virkelig ændret sig. Jeg ved ikke om der nogen af de byer som decideret har overrasket mig … Vi kan jo starte fra en ende af: Barcelona, Madrid, Mallorca … Jeg vil sige, Moskva, har også ændret sig markant, selvom der selvfølgelig stadig er mange gamle bygninger, så er der sket rigtig meget fra 80’erne og 90’erne, til nu her i 2008-09 hvor vi boede der. Så man kan vel godt sige at den har overrasket mig i sin udvikling.

Men hvilken by ville du så vælge at bo i igen, ikke grundet arbejdet, men blot for at bo der? 

Så ville det helt sikkert være Barcelona eller Madrid – fordi vi har boet så mange år i Spanien!

… Men de to byer er meget anderledes fra hinanden? 

Ja det er rigtigt, der er stor forskel. Men jeg, eller vi, kan bare rigtig godt lide Spanien. Vi har boet der i 11 år, og det er alligevel en del år ud af 53. Og hvis du kigger på det i mit voksenliv fra jeg var 18 år gammel, så er det altså en tredjedel af mit voksenliv, hvor jeg har boet i Spanien.

… Du sagde ikke Mallorca? 

Nej, for hvis jeg skulle bo fast et sted hele året, så trækker de andre mere. Men hvis jeg kunne dele det op og jeg skulle bo et halvt år et sted, så ville jeg godt gå med til Mallorca … Altså det varme halve år.

Du er en type som godt kan lide at se nye kulturer og lære fra dem. Hvor kommer den lyst fra?

Jeg synes det er spændende og jeg synes det er en ekstra ting at få med i livet udover, at når vi er rejst til de her lande så er det først og fremmest for at arbejde. Men jeg syntes at det er en ekstra gave at få med, og specielt fordi det er nogen steder, hvor der er mange fordomme, specielt Rusland og Qatar …

… Havde du selv de fordomme, inden du flyttede dertil? 

Ikke så meget til Qatar, men jeg havde til Rusland, men det var selvfølgelig vil jeg mene velbegrundet, fordi jeg havde været i Moskva eller i Soviet Unionen som det hed før det blev til Rusland. Jeg havde været der op gennem 80’erne og 90’erne og jeg har set folk i Moskva stå i kø’er for at komme ind i en butik, hvor der kun lå fire brød – simpelthen bare for at få mad. Byen er helt anderledes nu og der er sket en stor ændring. Men der er forskel på lige at være på en fire dags dagstur og så bo der i mange måneder, eller for nogens tilfælde er det måske flere år.

Første gang du flyttede til udlandet var du 17 år, nu er du 53, hvordan var det anderledes at flytte ud som ung og nu som en, hvad kan jeg sige, moden herre? 

Erfaring. Og mangel på samme. Det er klart, at når man er ung så har man ikke den samme erfaring, og der er sjældent, at unge ved, hvordan det er at bo i udlandet. Du (Rebecca) har erfaring men det er så også fordi du har boet sammen med mig og din mor. Det havde jeg ikke. Jeg havde godt nok boet to et halvt år i Østrig, men der var jeg tre et halvt år gammel til jeg var seks år, så jeg husker ikke synderligt meget fra den tid. Så jeg vil sige, at en 20-årig som flytter til udlandet, som aldrig har boet ude for sit lands grænser, det lige meget om det er Danmark eller et andet sted, så vil der opstå situationer som er sværer. Altså flytter du fra Danmark til Norge, så er kulturen meget ens, og det er en ting. Men flytter du fra Danmark til Italien, eller fra Spanien til Norge, så er det noget lidt andet. Men jeg vil faktisk sige, at jeg tror det er sværere for en 50-årig at flytte ud, hvis han eller hun aldrig har boet ude for sit lands grænser, end det måske er for en 22-årig. For hvis du har været vant til i over et halvt liv at gøre og være det samme sted, så er det nok svære at give slip på de ting.

Hvad kan du bedst lide, italiensk eller spansk mad? 

Åh, det er svært at vælge. Men jeg hælder nok mest til spansk mad, for det som det italienske har, som jeg synes er fantastisk, er alle pasta retterne. Men mange af hovedretterne i Italien kan du også få i spanien, altså fisken og kødet, og så udover det har de så nogen ting, synes jeg, i Spanien nogen retter som lam, skinken – du har også den italienske parmaskinke, men der er den spanske altså lige en klasse bedre.

… Er det også fordi, at der er så meget ost i og på italiensk mad? (Info: Han spiser ikke ost – heller ikke på pizza) 

Ja det kan også være. Der er ost på næsten alt pasta og på pizzaerne – det er jeg ikke fan af. Men ellers er maden bygget op på samme måde. I Italien hedder det antipasti, på spansk er det tapas. Det er alle de små forretter, og der synes jeg nok bare, at de spanske er bedst.

Hvilken kultur synes du var mest anderledes; russisk, japansk eller arabisk?

Det må blive arabisk, fordi der også kommer religion i det. Der bliver bedt fem gange om dagen, de klæder sig anderledes og så er der ting de ikke gør eller må. Så af de tre kulturer du nævner er arabisk nok det, der er mest anderledes.

Hvilken accent var sværest at forstå, britisk eller walisisk? 

Jeg vil sige, hvis de snakker walisisk så fattede jeg ingenting – så der er ikke så meget at diskuterer det, fordi hvis de snakkede deres eget så lød det i mine øre som volapyk. Med hvis du snakker om accenten, så ved jeg det faktisk ikke.

Du fik selv lidt af en accent da du boede der …

Gjorde jeg det? Nå, det er jeg da glad for.

Nu har du mistet den …

Ja, det har jeg desværre nok.

Ville du anbefale at flytte så meget, som du/I har gjort? 

Jeg ville nok sige, at det nok ville være bedst at være et par år det samme sted. Der har været et par gange, hvor vi kun har været der i et år af den ene eller den anden årsag. Et år, det er kort tid, for ligesom at nå at bide fast, men der er jo også tit en årsag til det. Det ene var Japan, hvor vi rigtig godt kunne lide at være, men hvor arbejdsmæssigt hang det ikke sammen, for det kunne jeg bare ikke, niveauet var ikke godt nok til mig. Det var lige, da jeg var ved at slutte min karriere, og så fandt jeg ud af, at jeg kunne simpelthen ikke slutte der, for det var ikke godt nok. Så måtte jeg tage til Holland, hvor vi også var meget glade for at være, men der synes jeg så det var det rigtige tidspunkt at slutte, for det var det sidste år, og så var der VM, så det var perfekt at slutte på den måde. Så de to steder, blev så til et år hvert sted. Rusland var så også kun et år, men det var der så også en grund til, for jeg blev fyret, så er det jo ikke nogen skam i at rejse. Men ellers synes jeg også, at man helst skal være et par år det samme sted.

Hvor mange sprog kan du snakke? 

Snakke? Hm ja, jeg vil jo nok mene at jeg kan fire. Spansk, italiensk, engelsk og dansk. Og så forstår jeg sådan rimelig godt tysk og hollandsk.

Hvor lang tid gik der før du lærte spansk?

Ja, men det var lidt tricky, fordi jeg kunne perfekt italiensk, da jeg kom til Spanien efter de seks år i Italien, og så fik jeg at vide ‘ja men når du kan italiensk kan du hurtigt lære spansk. For spansk og italiensk minder om hinanden, du skal bare sætte ‘os’ eller ‘amos’ i endelserne, så vil det være det samme’, men det er selvfølgelig noget vrøvl. Så kom vi til Barcelona, hvor det er catalansk, så at komme til Barcelona er faktisk ret svært, for hvis du skal lære spansk skal man huske på at de også snakker catalansk, plus at catalanernes dialekt når de snakker spansk er også meget speciel, så du skal faktisk lære to sprog i et.

Lærte du catalansk? 

Nej, men jeg forstod meget, og forstår stadig en del af det. Så jeg har tit været ude for at journalisterne har stillet mig et spørgsmål på catalansk, og så svaret jeg så på kastalansk. Men det tog mig ikke lang tid at lære, altså jeg forstod det efter tre måneder, synes jeg. Så der synes jeg det gik rigtig fint, og så begyndte jeg stille og roligt at snakke derefter, så jeg kunne nok snakke spansk efter et halvt år.

Har du et sprogøre? 

I hvert fald med de første par sprog, syntes jeg, at det gik fint. Jeg forstår noget fransk, fordi det er i samme boldgade med spansk og italiensk, med udtalen og grammatikken. Italiensk var svært fordi det var mit første fremmede sprog, bortset fra engelsk, men omvendt var det selvfølgelig også, fordi jeg var i det, så det gør det lidt nemmere. Men det bliver sværere for jo flere sprog som man kan, for et er at kunne dit eget sprog og et andet fremmede sprog, men noget andet er at skulle kunne dit eget og to fremmede sprog – vi danskere ser måske ikke rigtig engelsk som et fremmede sprog, for det er ligesom vores andet sprog, da vi skulle kunne det. Men med mit italienske og spanske kan jeg godt mærke, at de ligger tæt op af hinanden, og da jeg snakker meget lidt italiensk vil det tage mig lidt tid at komme ind i det igen.

Føler du, at ved at arbejde i udlandet så kan du arbejde lidt mere i fred og ro, uden al opmærksomheden?

Ej, det kommer lidt an på, hvor jeg bor. Her (Qatar red.) kan vi, fordi Siw og jeg kan gå alle steder, og det er højest, hvis jeg ryger ind i nogen turister som er på ferie at jeg mærker noget. Men i Barcelona eller i Madrid eller i Europa generelt er det ikke så nemt at gå rundt, så det kommer helt an på, hvor i verden jeg er.

Hvad har rejseriet givet dig som menneske? 

Oplevelser. Som man siger; livet er jo oplevelser, summen af oplevelser, bland andet. Altså, jo flere oplevelser man har i livet, jo flere ting har man også at snakke om når man møder andre mennesker. Rejser er med til at udvide ens horisont, og dermed også viden, altså at vi bor her i Doha, er jo med til at give os en viden. Det kan godt være, at det ikke er den rigtige viden vi får eller den rigtige holdning vi har, men vi oplever da, hvordan det er her på egen hånd, ligesom vi gjorde i Moskva, Japan, Amsterdam, og Spanien. Og det vil sige, at man har været der, og det er derfor ikke bare noget som man har hørt om fra nogen andre, men man oplever noget på egen hånd, og så kan det være at bo fast men det kan også bare være at besøge et sted i en uge eller 14 dage på ferie. For det er jo også en oplevelse, hvor man så efterfølgende kan side og sige ‘ej, kan du huske dengang jeg var i Australien eller da vi var i Texas eller noget tredje’, og så har man noget at snakke om.

Hvor mange år har du boet ude? 

Det er vel meget nemt, det er fra 1983 til 1998, det er 15 år, og så fra 2007 til sommeren 2018 bliver det i hvert fald nu, så det er 11 år. Og så var der lige de to et halvt i Østrig, så det er 28 et halvt år til sommer, ud af 54 år – så det er over halvdelen af mit liv.

Jeg slutter interviewet af med at give min far et high-five og han tænder tv’et for en vigtig fodboldkamp kommer på skærmen, ja, han har det vel i blodet …

 

 

 

(Visited 2.401 times, 1 visits today)
5 Svar
  • Jane
    December 24, 2017

    Kære Rebecca
    Det kan mærkes helt igennem skærmen, hvor meget du beundre, og hvor stor en kærlighed du har til din far (og din mor)
    Der er ingen tvivl om, at din far på alle måder er en af de største stjerne af dem alle.
    Men jeg fornemmer at du kære Rebecca har en særlig evne til at “shower the People you love with love” og det gør lige netop dig til en helt særlig stjerne.
    Rigtig glædelig jul og tak for din inspirerende måde at skrive på!

  • Christoffer Saxmose
    December 24, 2017

    Mister, min helt. Selvom jeg er på din alder, og ikke var ret gammel, da han indstillede karrieren, så har jeg simpelthen studeret og set timevis og atter timevis af Youtube-klip – med hele Danmark fodboldhelt numero uno.

    Tak for et anderledes, troværdigt og kærligt interview – med din far, min helt.

  • Helle
    December 23, 2017

    Dejligt interview, stor fan af ham. Følger dig på insta, og har tænkt flere gange, hvorfor kalder du din far mister 🙂
    Mvh. Helle

  • Jeanette
    December 23, 2017

    Tusind tak ❤️

  • Yvonne Ljungstrøm
    December 23, 2017

    Dejligt interwiew med din far, har altid syntes han har virket utrolig sympatisk, både som spiller og menneske dog uden at kende ham.
    Glædelig jul og godt nytår 🎄🎅🏼❄️🍷

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *