Inspiration til jule- og adventsgaver (til hende) ⭐️🎄🎁

For et par dage siden, skrev jeg ud og spurgte hvad I kunne tænke jer, at læse mere af … Der var to emner der gik igen: indretning og jul – i form af adventsgaver, julegaver, traditioner, julebagning, pynt og hvorfor jeg elsker denne tid på året. Jeg skal nok få skrevet et par indlæg omkring indretning, stil og inspiration, men december måned nærmer sig, så jeg starter med julen. Denne bliver delt op i tre: Til hende, til ham og til de små. Jeg starter med gaverne til os, kvinderne. Både hende der vil have mere til hjemmet (måske er hun flyttet ind med sin kæreste), hende som elsker pynt (på sig selv og til hjemmet) og glimmer, hende der er på barsel (og mangler lidt ekstra), hende der er gravid, hende der elsker hygge og jul. Ja, generelt bare til hende der skal forkæles. Og selvom det er delt op i kategorier, så kan det meste bruges til alle kvinder – hvor end de er i livet. Jeg har fundet ting som jeg selv ville blive glad for (og som også er på min liste) – både de realistiske ønsker, men også dem jeg drømmer om.

Jeg håber at dette kan give lidt inspiration til egne ønsker (lille sidenote: jeg har ikke fået betaling eller lovet nogen noget, jeg skriver kun om det jeg selv kan lide, når det så er sagt, så kommer jeg alligevel til at skriver annonce/reklame på et par af ønskerne, da jeg har fået ting i gave derfra).

Adventsgaver og julegaver til hende der drømmer om ting til hjemmet …

Finurlige lys og stager fra Colorful Living

(Reklame) Jeg har set at Colorful living laver de fineste lysestager i forskellige farver og højder, som vil gå i fint spil, hvis du ligesom jeg, godt kan lide at give lysene i vindueskarmen lidt mere kant og højde. Lysestagerne fra Anna + Nina er jeg selv helt tosset med og priserne er også rimelige og ligger omkring 125-250 kr. hvilket er til at betale. Der er også smukke lys i alle slags former og farver. Og hvis der er noget jeg selv elsker, så er det smukke farverige lys, der brænder pænt!

https://www.colorfulliving.dk/en/

Farverig brødkurv fra Hay

Denne her har jeg selv på ønskelisten. Jeg synes den er så fin og pæn (måske fordi jeg generelt mangler og ikke har set en pæn brødkurv før). Den vil være pæn på et bord, søndag morgen, med frisklavet kaffe og lune boller i. Koster 350 kr.

https://hay.dk/en/hay/accessories-8b1762fc/panier-round-light-blue

Lækre hørservietter fra Tine K. Home

(Reklame) Jeg ELSKER Tine K’s ting. Ja, herhjemme er både konsol, lamper, spisebord, sofabord, vaser, service og natborde fra Tine K. Home. Jeg har lavet en julekampagne med dem, hvor jeg fik lov til at vælge ting til min julefrokost og så fortælle andre, at de altså kunne få 20% på alt der er på lager (indtil 6. december). Jeg valgte nogle lækre hørservietter i beige/brune og jeg ønsker mig allerede flere. Stofservietter (især i hør) giver noget til bordet. Jeg dækker altid op med rigtige servietter, da det skaber hygge og giver lidt mere kant. Så flere af dem, tak!

Malene Birgers Kunst

Frede og jeg elsker Malenes kunst. Vi har en del af det, som vi har fået i gave. Men nu har jeg set, at hun har lavet et smukt samarbejde med The Poster Club og til rigtige gode priser. Det starter fra 669 kr. alt efter hvor stort et billede du ønsker dig. Jeg elsker hendes streg og det giver rummet noget dybde, når det kommer op på væggen.

https://www.luxoliving.dk/the-poster-club-malene-birger-no-02/?gclid=CjwKCAiAzNj9BRBDEiwAPsL0d7d_Os-YRWHh8CJsOLuXRebXHGFu5v7PbTBt5vzq_I1PXNDZTGk7iRoCauYQAvD_BwE

Adventsgaver og julegaver til hende der elsker glimmer og pynt

Badetøjet med kant …

Min yndlings mærke når det kommer til badetøj er fra Hanne Bloch. Det er æstetisk, finurligt og smukt. Jeg har flere bikinier og badedragter (og bluser) derfra og jeg bliver altid forelsket i en badedragt eller to, da den også kan bruges som en body med et par jeans og en blazer. Denne med fjer vil jeg gerne have i klædeskabet (og kan jeg også få modellens ben, tak?!) …

https://hanne-bloch.com/collections/swimsuits/products/paint-feather-swimsuit

Farverige Juletræer

I år, har jeg valgt at købe en masse fine farverig juletræer, som kan stå og pynte i vindueskarmen, denne december (og november). Butikken Privé (på Østerbrogade), har i alle slags størrelser og nuancer – og gør hjemmet julet, uden at det hele behøver at blive rødt. Priserne ligger mellem 5 kr. og 65 kr. og det er til at betale. Jeg har allerede købt en masse for mine svigerinde, så skynd dig, inden jeg har nappet dem allesammen.

Smukke Sokker

Okay, okay, okay … Jeg ved godt, at det er latterligt dyrt for et par sokker (koster mellem 300-350 kr). Hjælper det hvis jeg siger, at de er lavet i Japan og er de mest detaljeret sokker jeg nogensinde har set? Nej? Jo?. Jeg har dem på min ønskeliste igen i år, da jeg fik et par sidste år og de er stadig flotte og gør hverdagsoutfittet endnu pænere. Ja, som mor til Ellen, er der dage hvor jeg hverken får tid til at vaske mit ansigt eller komme i bad. Men dagen kan reddes lidt, når jeg har gjort lidt ud af mig selv – og det gælder også et par pæne strømper fra Antipast.

https://www.hollygolightly.dk/accessories/hosiery.html

En Perle

Denne smukke perle halskæde fra Anni Lu er også på min ønskeliste i år! Jeg synes den er så smuk og kan pifte et mandags look op (især når jeg lige pt, lever i jogging- eller træningstøj). Jeg har bare forelsket mig i tanken om, et smuk perlehalskæde sammen med en pæn strik og sutsko – og en baby på armen, som sikkert vil hive og flå i den hele tiden. Men man har vel at drømme.

https://annilu.dk/products/stellar-pearly-necklace

Adventsgaver og julegaver til hende der bare vil forkæles
(og måske er på barsel).

Chokoladekalender med eget billede

Sidste år lavede en af mine bedste veninder en chokoladekalender til mig, med billeder af hende og jeg på. Jeg syntes at det var en genial ide og var hyggelig at kigge på hele måneden. Chokoladen var også fra Kinder, så det var slet ikke dårligt. Denne her adventsgave fungerer til både små og store – og hvis du nu ikke vil have, at dine børn skal spise chokolade kan man også vælge andre slags, såsom en med små billeder inde i lågerne.

https://www.pixum.dk/julekalender

Den Populære Roman

Jeg mangler stadig de sidste sider af denne bog (har simpelthen ikke fået læst de sidste kapitler, efter jeg kom hjem fra min ferie). Men det betyder ikke, at det ikke er god – for det er den. Den er virkelig god. Den handler om moderskabet og om en kvinder der får en fødselsdepression. Den rammer. Den ramte mig med amningen og dens start, for selvom jeg ikke er i nærheden af en depression, så kan jeg stadig genkende oplevelser, uvisheden og følelserne som hovedpersonen ‘Anna’ oplever. Den er vigtig og kan starte en samtale.

Mit Arbejde fra Olga Ravn

Bæredygtigt Nattøj

Jeg lever primært i Skall Studios skjorter. Det er lækkert, ordentlig kvalitet, ammevenligt og bæredygtigt. I år, har jeg deres fine nattøj på ønskelisten. Jeg er så meget hjemme og da der er dage hvor jeg primært bare vil lege med Ellen og ligge på sofaen når hun sover, kunne jeg godt tænke mig noget lækkert, men behageligt, at have på. Pssst … De har også nattøjet til børn (Ellen har fået det – så vi forhåbentlig kan matche, hvis den bløde pakke altså ligger under træet hos mig).

https://dk.skallstudio.com/collections/alle/products/florence-pyjamas-pyjamas-optic-white-with-beige-piping

Kaffekort til Coffee Collective

Hvis der er noget der kan gøre en nybagt mor glad, så er det en rigtig god kop kaffe – især når hun er ude og traske med barnevognen. Jeg fik det selv i gave – 10 klip, eller kopper kaffer, fra Coffee Collective. Det er genialt. Jeg kan se på deres hjemmeside, at de har lavet et gavekort, hvor du vælger prisen, så det kan både være en adventsgave eller en julegave.

https://coffeecollective.dk/da/shop/bar-gift-card/

Adventsgaver og julegaver til hende der passer på kroppen og sindet (og/eller som er gravid).

Tørbørsten der var et must i min graviditet

Jeg fik den i adventsgave af min mor sidste år og den reddet mig de sidste par måneder af graviditeten. Min krop kløede, jeg kunne vågne op om natten og mine bryster var kradset til blods. Jeg fandt ofte et par sokker frem, som jeg brugte til at klø mig på maven – og det var mildest talt forfærdeligt. Tørbørsten gjorde en kæmpe forskel, den var dejlig at bruge inden jeg skulle i et varmt bad – fjernede døde hudceller (I know, ikke så lækkert at læse om) og min krop var ikke i blodig. Nogen siger, at det også hjælper på strækmærker, det ved jeg ikke om er sandt, men jeg er heller ikke så bange for dem og de er der på min krop. I dag, bruger jeg den stadig. Og er også god efter en fødsel!

https://karmameju.dk/products/recharge-ionic-brush

Baby Bump Bogen

(Reklame) Nu er jeg jo selv med i bogen, så derfor skriver jeg lige reklame ovenfor, selvom jeg ikke er som sådan en del af den. Jeg ville dog ønske, at den havde været der da jeg var gravid. En bog hvor 25 kvinder fortæller ærligt omkring deres forløb – om kampen om at blive gravid, om at elske det, hadet det, føle sorg, angst, smerte, glæde, nervøsitet. En bog hvor der også er tips om hudpleje, vitaminpiller, tøj, sko og hjælp til at god fødsel, amning, barsel. Og en bog som samtidig er smuk at have stående, men hvor teksterne er ærlige og sårbare.

https://tothemoonhoney.com/to-the-moon-honey-udkommer-medbogenbaby-bump/

Det Blødeste Sengetøj

Jeg har nu investeret i to sæt sengetøj fra Tekla og jeg ønsker mig stadig flere! Det er vitterligt det bedste sengetøj jeg har haft og så er det også bare enormt pænt! Sidste år i julegave fik jeg det i farven lilla af mine forældre, i foråret foræret jeg mig selv et sæt i gult i barselsgave og nu ønsker jeg mig et i lyserødt og det grønne som ses forneden. Når man er på barsel, går der lidt huleboer i den, især i den første tid og derfor er godt/blødt/pænt sengetøj et must. Eller, det er især her, at jeg ikke vil gå på kompromis med kvaliteten. Det er liiiidt dyrt. Men det holder. Jeg ønsker mig også håndklæder der fra. De vil passe perfekt ind til vores badeværelse.

https://stilleben.dk/products/duvet-cover-olive-green-cotton?variant=2429614456841

Til dine sko …

(Reklame) Jeg trænede selv da jeg var gravid og jeg begyndte også 2.5 måned efter at jeg havde født, fordi jeg simpelthen savnede at være i form. Jeg har længe ønsket mig en fin skopose til mine træningssko, da jeg synes det er lidt ulækkert, at de bare ligger i tasken, sammen med alt det andet. Så da jeg fik denne fra Nomad, var jeg godt begejstret – og dét at den også har ens initialer på, gør den bare lidt federe. Generelt elsker jeg bare alt med initialer og et personligt touch, så dette brand passer godt til mig. Posen er også god til at have med når man skal pakke hospitalstasken, her kan ens sutsko eller skiftesko komme ned i, for man ved jo aldrig hvor lang tid, man skal være på barselsgangen.

https://nomadcph.com/da/collections/accessories/products/the-ace-shoe-bag?variant=32067015311396

Adventsgaver og julegaver til hende der elsker at hygge sig (mig!)…

Sjove, smukke og håndmalet julekugler

Nu samler jeg jo på julekugler, altså dem der er mindre runde og mere finurlige. Sidste år købte jeg en yogamåtte, frihedsgudinde og en bi til juletræet. Jeg har i år købt en sutteflaske, et par boksehandsker og en cappuchino til træet – ja, jeg samler altså på julekugler som viser interesse eller ting jeg elsker, som afspejler mit eget liv. Og jeg ønsker mig hvert år, flere til træet – jo flere, jo bedre. Butikker hvor man kan finde smukke julekugler er:

Privé Copemhagen (Østerbrogade 98)
Pottemager Erik Bendtsen (Kompagnistrædet 25)
Bycerise.dk
Sighs.dk

Når jogging går på mode

(Reklame) Jeg elsker joggingtøj, altså så meget, at da det begyndte at blive en trend og man ‘godt’ måtte have det på i hverdagen (jeg er så på barsel, så føler lidt at jeg altid må), så var jeg rimelig begejstret. Mærket 7 days, har lavet tracksuits/sportstøj/jogging i et par sæsoner nu. Og hver gang, at jeg har ville købe et sæt, var det enten udsolgt, eller jeg blev i tvivl om jeg ville betale den pris for et gråt joggingsæt. Men, men, men … Da ELLE (min tidligere arbejdsplads) nu har lavet et lille samarbejde med dem, to forskellige farver med ordet Mademoiselle på brystet, ja, så blev jeg godt begejstret. Jeg har følt, mærket, set det i virkeligheden. Det er blødt, god kvalitet og hamrende pænt. Altså perfekt til juledagene, eller en grå søndag – mandag, tirsdag, onsdag. Jeg er fan.

https://7daysactive.com/collections/elle-x-7-days-active

Til Te Selskab

Jeg lærte det danske brand Cocoon Tea Artisans af kende, da jeg arbejde på ELLE. Økologisk te, hvor tebrevet er lavet af silke, så smagene ikke forsvinder – ja, det går hen og bliver lidt nørdet. Men den gode kvalitet kan altså også smage – og de er nøje udvalgt. Jeg vil gerne bruge penge på god te og derfor ejer faktisk ikke tebreve der er købt i supermarked. I know, det kan næsten blive for meget. Men min kaffe og te, skal altså være i ordentlig kvalitet – jeg gør det ikke (kun) for koffeinen skyld, men også for nydelsen, duften, hyggen af den. Ligesom god chokolade. Nå men, når det så er sagt, så er bøtterne også bare pæne og de kan genbruges. Jeg ville i hvert fald blive glad, hvis jeg fik te i adventsgave …

https://cocoonteaartisans.com/

Drømmende Sofa

(Reklame) Jeg ønsker mig en ny sofa til lejligheden (så vores lædersofa, kan komme op i sommerhuset). Jeg har fået et stort crush på Tines K. sofa, i en brunlige/grøn/camel farve og derfor er den på min ønskeliste. Men det er nok lidt mere over i et drømme ønske, da de er oppe i den dyre klasse. Jeg begynder så småt at sparre sammen, det kan godt tage et år eller to, men det er også okay.

(Visited 648 times, 1 visits today)

Der er endnu ingen kommentarer.

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *