Hvorfor har jeg først mødt de her produkter i 2017?

Dette er et sponsoreret indlæg

J

a, den øverste sætning kan godt skræmme nogen læsere væk, det ved jeg udmærket godt, for sådan har jeg det normalt også selv, når det kommer til sponsorerede indlæg. Jeg tænker automatisk ‘åh nej, så skal personen bare skrive om det, fordi de enten har fået produktet gratis eller har fået nogen penge’. Men jeg vil hellere være 100% ærlig overfor jer, end at lave skjult reklame (og så gider jeg heller ikke ende med en bøde). Lad mig dog sige så meget, hvis jeg ikke kan stå inde for produktet, vil jeg heller ikke have det. Plain and simpel. Uden at jeg kommer til at lyde som den mest arrogante type i hele verden, vil jeg dog gerne stadig sige dette; jeg mangler ikke noget. Så jeg går heller ikke målbevidst efter at få ting bare for at få. Når det så er sagt, vil jeg gerne give videre når jeg hører om noget rigtig godt, for sammen er vi alle stærkere. Ikke?

Nok om det, og videre til det væsentlige i dette indlæg. Da jeg blev kontaktet af Green People vidste jeg, at det var noget som jeg kunne stå inde for, da produkterne er økologiske, veganske, miljøvenlige, 100% certificeret og endda 10% af deres profit doneres til velgørenhed – så var ikke et svært valg, da de spurgte mig om jeg ville prøve et par af deres ting. Nu skulle jeg teste om det var for godt til at være sandt, og om det så bedre ud på papiret end i virkeligheden, eller om det rent faktisk var godt. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at der er en god grund til, at det er ‘the best of Britain’ – og til jer der har skrevet til mig og spurgt ‘hvordan får du din hud til at se smuk ud?’, her har I svaret!

Jeg har altid haft en pænt fleksibel hud, ment på den måde, at den kan tåle alt. Jeg har aldrig rigtig lidt af urenheder (kun i en kort periode, som 19-årig, da jeg drak lidt for meget alkohol), men ellers har den altid været glat og ren. Min hud er dog meget sart overfor sol, jeg har fregner og så er jeg i den grad lys i huden, ergo elsker solstrålerne at spise mig, så jeg til sidst ligner en rejecocktail. Derfor er jeg vokset op med min mor, der hver femte minut smurte mig ind med en solstift og jeg ofte lignede en snebold i juni måned. Ja, det var sgu ikke så fedt, for jo ældre jeg blev, jo sværere blev det at blive brun, og når jeg så kom hjem fra sommerferie skulle jeg altid høre på dårlige jokes omkring, hvor jeg havde været imens de andre havde været på ferie … Sjovt. Min mors bedste og dyrebareste råd har dog altid været, at jeg skulle passe på min hud og allerede starte i en helt ung alder, for det ville nok være for sent at gøre det når rynkerne så småt var ved at vise sig frem. Jeg elsker rynker, og helt seriøst det gør jeg, for de har hver deres historie. Men jeg kan nu også godt se og forstå de julelys min mor får i øjnene, når folk spørg hende om jeg er hendes søster eller når de er ved at få maden galt i halsen, når de hører, at hun er farmor. Og for at være ærlig, så vil jeg også gerne selv opleve det når jeg er 52 år, for hold op, hvor må det være fedt, at folk tror man yngre end man er, uden at man nogensinde har været under nålen, men bare har plejet sin hud rigtig godt. Så jeg har selvfølgelig taget dette råd til mig, og derfor gør jeg også noget for at passe godt på den.

De sidste par uger, har jeg derfor brugt Green People morgen og aften, og jeg må sige, at den der baby-glatte hud, som man ønsker sig til jul og resten af året, har jeg fået. Jeg nævnte også i et tidligere indlæg, at jeg normalt aldrig går ud af døren, uden en lille smule krudt i ansigtet, men guess what? Det kan jeg nu. Jeg føler helt seriøst, at min hud skinner. Nej, den er i den grad ikke perfekt, men jeg kan mærke at den har det godt. Det der tiltalte mig med dette produkt var, at den kunne anvendes på alle slags hudtyper samt eksem og psoriasis. Frederik er jo i den helt modsatte boldgade af mig. Han er allergisk over for det meste, og hvis han sover i en seng, hvor dynen og lagnerne er vasket med parfumerede produkter, ja, så får han prikker udover kroppen. Han er altså sart for produkter, dyr, parfumer, og mad. Og grundet hans astma og allergier, har jeg helt klart ændret min egen livstil og virkelig begyndt at gå op i, hvad jeg propper mig med – jeg kan jo se hvordan tingene påvirker Frederik, og jeg har ikke lyst til, at hverken jeg eller min fremtidig børn skal igennem det samme som Frederik (og jeg ved godt, at jeg nok ikke kan vælge om mine børn får det, men man gør vel alt for at undgå det – eller hvad?). Men det handler altså ikke kun min mad. I Danmark går vi så meget op i, hvad vi propper os med når det kommer til mad, det hele skal være økologisk og dyrevenligt, men sjovt nok bliver mange af disse prioriteter overset når det kommer til alt andet. Jeg skal ikke spille hellig, for det er jeg i den grad ikke, men jeg tænker meget på produkterne jeg smører mig med og som trænger ind i min hud påvirker kroppen end den mad som ligger nede i maven, og lige netop derfor går jeg op i det jeg klasker i hovedet to gange om dagen.

Så hvordan bruger jeg produkterne, og hvordan er min rutine? Hver morgen vasker jeg ansigtet med vand og tørre det godt og grundigt inden jeg smører mig med den første creme. Jeg starter med deres anti-ageing olie (jeg hører jo efter når min mor snakker) som er 99% økologisk og derfor tager det tid at trænge ind i huden, men det gør ikke spor for jeg kan godt lide duften  som er lavet på hyben, avocado og mandel. Derefter bruger jeg deres serum som kan et eller andet magisk, måske fordi den er 91% økologisk, og så dufter den virkelig af spa – ja, den der duft som et spa har når det virkelig er i højeste klasse. Og til sidst bruger jeg deres ‘Beauty Boost Skin Restore’ som altså vandt ‘Beauty Bible Awards’ og bliver set som nummer et af produkter for at få en strålende hud. Når det så er blevet aften, bruger jeg begejstret deres ‘Gentle Cleanse & Make-up Remover’ og jeg må sige, at dette er mit yndlingsprodukt ud af alle. Den gør ikke ondt i øjnene, og jeg føler virkelig at den får al makeup, som har klæbet sig fast til min hud hele dagen, af. Ikke nok med det føles huden virkelig baby-glat efter jeg har brugt den. Til sidst bruger jeg deres natcreme som gør, at jeg vågner op dagen efter og føler at min hud stadig er fugtmættet. Ja, det gør altså noget godt for min hud. Det sidste produkt, bruger jeg ikke hver dag, faktisk har jeg den med i tasken når min hud er ved at tørre ud (det er min hemmelige ven), den hedder ‘Vitamin Fix 24-hour Cream’. Jeg brugte den f.eks. da jeg var på vej hjem fra Doha, den reddet mig i flyet, da de havde tændt godt op for kulden …

Ja, den er altså god nok med disse produkter. Og jeg vil altså gå så langt og sige, at jeg ikke kan undvære dem. Det havde jeg jo ikke behøvet at sige, jeg kunne jo blot have skrevet et kort indlæg om mærket og så sagt til produktet ‘så er det gjort’. Men det har jeg ikke gjort, for jeg er virkelig begejstret for dem. Så begejstret, at Green People og jeg har lavet en rabatkode med 20% ved blot at skrive koden ‘Rebecca’ (hjemmesiden: http: http://greenpeople.dk ) for jeg syntes, at I skal have muligheden for at give jer selv eller andre det i julegave. Jeg laver også en giveaway i denne uge, hvor en heldig vinder kan få rensecremen, natcremen og 24-timers fix – så følg med på Instagram. Og hermed er der ikke andet at sige end; dejlig decemberdag til jer.

(Visited 747 times, 1 visits today)
1 Response
  • Linna
    December 12, 2017

    Jeg er på ingen måde typen, der normalt kommenterer eller skriver om skønheds/hudplejeprodukter, men denne post fangede mit øje. For flere burde kende til dette fantastiske mærke. Jeg stødte på ‘Green People’, da jeg for år tilbage boede i England og har brugt mærket lige siden. Det er primært deres ‘neutral cleanser og makeup remover’ jeg vil kalde et mirakelprodukt. Min hud bliver super blød! Jeg bruger deres ‘neutral’-serie helt uden parfume og den er perfekt til meget sensitiv hud.

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *