Hvad skal jeg bruge min sommer på?

J

eg har med vilje ikke skrevet ‘sommerferie’, da jeg jo som sådan kan planlægge min tid ordentligt og ikke skal tage ferie, fordi jeg hverken har nogen kollegaer eller en chef som giver mig ‘lov’ til at holde ferie. Når det så er sagt, så tror jeg det er første gang i meget lang tid hvor jeg ikke skal rejse alt for meget om sommeren. Sidste år var jeg både i Paris og New York, på Mallorca, samt ude og besøge Frederik i Hong Kong (og for at finde bolig). Og i sensommeren tog jeg også lige et smut til Bangkok, København og Malaysia. Ja, jeg var rig på oplevelser, men pengepungen brændte. Så i år, bliver det lidt anderledes – men måske endda bedre.

 

Frederik har i år valgt at tage to ugers ferie, herude har han ‘kun’ fem uger i stedet for de seks, men det bliver så også set som rigtig meget, da kineserne oftest kun har 10 dage. Ja, tyg lige på den, næste gang du brokker dig over, at seks uger ikke er nok. Suk. Frederik har dog været rigtig god til at ‘spare’ på sine feriedage, og har kun indtil nu brugt omkring 10 dage. En uge da vi var på skiferie (det var en seriøs fed ferie), du kan læse lidt om den her https://beeatraveler.com/skal-du-skal-du-ikke-paa-din-skiferie/  , to dage da hans bror, svigerinde og nevø var herude, så vi kunne tage i forlystelsespark med dem (ja, hvad gør man ikke for sin nevø … og kæreste (host, mig)). Og tre dage i Doha i påsken sammen med mine forældre, heldigvis hang det sammen med at der var to helligdage herude i Hong Kong, så selvom han kun tog to-tre dage fri, så fik vi en ni dages ferie ud af det – tror I lige min mor var begejstret? Plus point til min forlovede.

Grunden til at han sparer på sine feriedage, er så han kan besøge mig i en forlænget weekend når jeg er i London og stadig have frihed resten af året med mig til andre rejser. Vi har valgt at bruge to uger i Danmark op til og efter brylluppet. Jeg er der så nok to uger inden, da det gør mig tryggere. Men vi vil bare gerne kunne nyde processen, og ikke føle at det bliver vildt stressende op til og efter, da vi hører fra flere at der altid sker noget uventet, og så gider vi ikke sidde omme på den anden side af jorden og få hjertebanken og hedeture over at vi intet kan gøre. Stressfaktor gange 1000. Samtidig vil også gerne på en bryllupsrejse, som for os betyder rigtig meget. Hele vores liv er bygget op på oplevelser og eventyr, og derfor skal vores bryllupsrejse også være noget specielt.

 

Så i år hedder den to ugers ferie, hvor vi rejser sammen, og de to uger skal bruges i Europa. Vi tager afsted til august, og den første uge tilbringer vi så på Mallorca sammen med mine forældre. Jeg er enormt stolt af, at Frederik (igen) vil bruge sine feriedage sammen med mine forældre, for jeg kender sgu ikke særlig mange fyre som så ofte vil bruge så meget ferie på at være sammen med sine svigerforældre. Jeg vandt i Lotto. Men vi er den bedste kvartet (fire mands gruppe), når vi er sammen. Vi spiller bare.  Min mor og jeg kan få lov til at ligge inde i sengen og snakke om alt mellem himmel og jord, imens at min far og Frederik ser fodbold i stuen. Det er bare nemt. Alle hjælper til, og intet er for højtideligt, at man hele tiden skal være på dupperne. Vi flyder i sofaen, tager lurer om dagen, og kan være sammen uden at skulle sige noget. Den bedste form for sammenvær.

 

Den anden uge skal så bruges i København og på Fyn. Vi krydser for dansk sommer, hvor vi kan spise rødspætter og danske kartofler, få en softice om dagen, og en kold Tuborg om aften. Og så et par smørrebrødsmadder eller tyve i løbet af ugen. Vi vil gerne lige bruge de første par dage i København, eller oppe nord på i sommerlandet hvis vejret er til det. I julen havde vi for mange aftaler, der var hele tiden planer, både sammen og hver for sig, så i år bliver det anderledes. Det er mest fordi vi ikke rejser tilbage til Hong Kong sammen, da jeg flyver direkte til London, så derfor vil jeg gerne tilbringe så meget tid sammen som overhovedet muligt. Okay, Frederik skal have lov til at tage til Far Fest (spørg mig ikke hvad det er, men Fyn-drengene holder fest hvert år, hvor deres fædre er med … Ret sødt). Og han skal også have lov at tage ud med Københavner drengene en enkel aften, som de gode gamle dage, inden han havde en irriterende kæreste 😉 Men ellers skal jeg være med, om jeg så skal hænge på ryggen af ham, og tro mig, jeg kunne godt finde på det.

 

De resterende dage skal vi så tilbringe på Fyn. Vi vil rigtig gerne være lidt sammen med Frederiks forældre, da han (og jeg for den sags skyld) ikke ser den ligeså tit, grundet det oplagte, vores distance. Derefter skal vi også holde stor fødselsdag for Frederik (Vi holder hans 29 års fødselsdag i haven hos hans mor og far for nogen af vennerne og familien – da vi synes at det var en god måde at få familien og vennerne til at møde hinanden inden ‘the big day’). Og så skal vi også bruge en dag på, at holde møde med stedet, præsten, køkkenchefen og meget andet, da vi ikke ved hvornår vi ellers lige kommer hjem til det. Stedet har endda været så fantastiske at invitere vores forældre til spisning og overnatning sammen med os, da Frederik og jeg synes at det er vigtigt at de også får lov at være lidt med. Og bare rolig de er ikke med til møderne, for det skal Frederik og jeg have alene. Men mere om det når den tid kommer … Jeg skal nok fortælle hvordan det gik!

 

… Og når ugen i Danmark så er overstået, smutter jeg til London og Frede tilbage til Hong Kong. Totalt uvirkeligt, da jeg ved hvordan det kommer til at ende. Sidste gang vi sagde farvel til hinanden, da han flyttede til Hong Kong og jeg blev i København, græd vi begge helt ustyrligt ude i lufthavnen. Mit hjertet gik i småstykker. Jeg ved godt at det kan lyde så dramatisk, og folk siger ‘det går hurtigt, 12 uger flyver afsted’, men det gør altså stadig ondt i hjertet. Heldigvis har min mor inviteret sig selv med til London, så jeg ikke står der alene, i en ny by og med ondt i hjertet. Det er måske lidt tosset, at ens mor tager med, når man kun skal være væk i 12 uger. Men når jeg ikke har Frederik, så er den anden bedste når det gælder at gøre mig rolig, altså min mor. Jeg holder simpelthen mere af hende, end ord kan beskrive. Og jeg ved at man siger at en mor har ubeskrivelig kærlighed til sit barn, men min kærlighed er næsten ligeså stor til hende – medmindre hun blander sig i alt for meget, så får jeg en smule røde knopper.

 

Så skal jeg lave andet henover sommeren? Ja, jeg smutter lige selv til Danmark i to uges tid. I Hong Kong er her så ustyrligt varmt, at man næsten ikke kan beskæftige sig med noget, og jeg kommer nok til at kede mig en lille smule, da Frederik har nok at se til med arbejdet og der er VM i fodbold… Suk, men her har Frede magten over fjernbetjeningen. Så derfor tager jeg lige til København, og så har mine forældre også været så utrolig fantastiske at invitere mig med til Paris i tre dage. De sidste par år, har de jo været mine rejsepartnere. Især inden jeg mødte Frederik, da mine brødre de sidste 8 år har rejst med deres kærester. Sidste år, spurgte de så Frederik og jeg, om vi ville joine dem i New York, både fordi Frederik aldrig havde været der, men også fordi vi jo flyttede til Hong Kong, så lidt kvalitetstid i min yndlings by virkede som det helt rigtige.

 

I år havde jeg så spurgt dem om vi ikke skulle tage en forlænget weekend til Madrid eller Barcelona, men jeg kunne godt mærke på dem at det synes de ikke lød så fedt. Som de sagde så er det nok dét land i verden hvor min far bliver aller mest genkendt, og derfor ville det ikke føles som ferie for ham, hvis han skulle stoppe op på gaden hvert tiende minut for at skrive autografer og tage selfies. Noget jeg udemærket godt kan forstå. Jeg havde dog stadig bare en lidt øv-følelse i maven. For hvis jeg skal være helt ærlig, så er det rigtig svært nogen gange, at sidde så langt væk, og så vide at hele min familie er i Danmark sammen. Især nu hvor mine forældre ikke længere bor i Doha. Jeg ved godt at jeg ikke er glemt, og det lyder også helt vildt småligt fra min side af, men jeg kan da godt sidde og ønske at jeg var sammen med dem, istedet for at sidde her ude, halvdelen af dagen alene. Jeg ved også, at når jeg er i København, så er der så mange mennesker som jeg skal se, at jeg ikke rigtig når at få følelsen af, at jeg har set mine forældre sådan rigtigt, inden jeg så flyver hjem igen. Det er en af de ‘sure’ pligter ved at bo ude. Men det er så også rimelig syret at tænker over, at jeg er den eneste i familien som faktisk bor ude fuldtid nu. Den havde ingen nok set komme.

 

Måske havde min forældre tænkt lidt det samme, for en dag ringede min far så og spurgte om jeg havde lyst til en lille tur til Paris med dem. Her skreg jeg lidt af glæde. Mine forældre og jeg har brugt så meget tid sammen i den by, og jeg kender den næsten ligeså godt som jeg kender København. Derfor har jeg også stået for at finde hotel, booke restauranter og researche om der er noget nyt vi skal se. En lille sidebeskæftigelse som jeg virkelig har hygget mig med på det sidste. Og jeg lover at jeg nok skal lave et indlæg med både billeder fra turen, guide til nyde steder som jeg ikke har skrevet om før, og måske et lille indlæg om hvad jeg elsker ved byen og hvad jeg absolut ikke savner ved at bo i den …

 

Sommeren bliver mere ‘slow’ i år, end den har været før. I hvert fald som tingene ser ud lige nu. Det gør mig dog ikke spor, for jeg ved at efteråret bliver rimelig hektisk, og så kommer julen, og bum så er der kun tre måneder til brylluppet. Det er allerede et halvt år siden at Frederik friede til mig, seriøst hvor bliver tiden af!? Jeg glæder mig dog til en rolig sommer, to ture til Danmark, en uge på Mallorca, tre dage i Paris og så kommer min bedste veninde Sophie også herud og besøger mig! Cocktails comig up. Og det kan lyde som mange ture, når jeg skriver det ned, men når man har tre måneder med ingen planer, så føles det egentlig meget stille og roligt. Det er dog dejligt at der er plads til de ting, for der kommer også to babyer ind i mit liv; til juli kommer min lille niece og til september føder en af mine tætteste veninder. Tænk at jeg er der i mit liv hvor alle omkring mig føder børn og skal giftes – jeg forstår det ikke, det virker så voksent og modent, og alligevel kan jeg ikke tage alene til London uden min mor.

 

… Men som Hannah Montana engang sang “It’s the best of both worlds”.

(Visited 654 times, 1 visits today)

Der er endnu ingen kommentarer.

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *