Hey honey(moon), let’s go!

I torsdags tog vi endeliiiiiig på ferie og hold nu helt op hvor har jeg glædet mig til 16 dage hvor jeg absolut ikke skal andet end at nyde Italien sammen med Frederik! Vi sad allerede i julen og snakkede om, at vi skulle tage et sted hen hvor vi ikke havde været før. Først, snakkede vi om maldiverne, så New Zealand og så blev vi hurtige enige om, at vi havde lige boet på den anden side af jorden hvor ture gik til Japan, Vietnam, Thailand og Malaysia. Så hvorfor ikke udnytte, at vi endelig var tilbage i Europa og så komme på den roadtrip i Italien som vi så ofte havde snakket om da vi sad i Hongkong og drømte os til sydeuropa hvor der ikke var en forurening (på samme måde), 99% luftfugtighed og tidsforskel.

Vi drømmer jo altid om det vi ikke har eller kan. Og når man sidder omme på den anden side af jorden og ser folk tage til Spanien, Italien eller Grækenland om sommeren, ja, så havde jeg også sådan lyst. Mens alle dem der var herhjemme gerne ville til de lande som var tæt på os. Vi valgte at det bare var en super ide, at ikke skulle flyve for langt (må man egentlig overhovedet snakke om fly længere? For synes sgu lidt, at der er så mange løftede pegefingre og en del miljøshaming fortiden, at folk nærmest ikke tør sige, at de tager på ferie). Anyways, vi flyver stadig. Og denne gang er det til et land jeg aldrig har besøgt før. Den er god nok, jeg har aldrig været i Italien (kun en enkelt eller to gang i alperne), men jeg har aldrig været der. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men som barn var vi mest i USA da min far kunne gå der i fred og ro, og så har Spanien jo også bare en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg tænker dog, at der også er rigeligt med plads til Italien i dét hjerte.

Så hvad skal vi? Vi startede i Rom hvor vi legede turister og jeg så lige ‘Eat Pray Love’ filmen med Julia Roberts igen, bare så jeg lige kunne blive lidt inspireret. Derefter (i dag) tage vi en enkel overnatning i Lucca, her har vi ikke rigtig de store planer. Så napper vi tre dage i Firenze, Frederik fylder 30 år den 2 september, så vi skal nok fejrer ham ved poolen og med bobler, men der skal også opleves lidt i byen (jeg prøver at overtale Frederik til at vi skal på en skomuseum, jeg ved ikke hvor godt det går). Efter Firenze, tager vi tre dage til Bologna, vi skal bo hos nogle lokale, eller kvinden er dansk og gift med en italiener, og det hele er lokalt og friskt og lækkert. Vi har snakket om at vi primært bare skal ligge ved poolen, læse bøger, spille kort, spise god mad og sove lure. Når vi har slappet af der, køre vi næsten helt op til tyrol men det er stadig på Italiens grænse. Vi skal bo på det lækreste hotel, hvor maden skulle være helt latterlig god og så har vi planlagt at vi vil vandre og være lidt mere aktive. Bagefter, tager vi ned til Verona og tilbringer et par dage der, der går vi all-in på Romeo og Julie – og er nok også et par dage ved poolen. Næstsidste stop er så ved Como Søen hvor vi skal bo en nat hos min mors bedste veninde, og jeg stoler på at hun ved hvad vi skal se. Og til sidst slutter vi af i Milano, to dage, hvor vi bare skal nyde den sidste pastaret, måske kigge i en butik eller to, og side på en udendørs cafe og kigge på folk. Så ja, jeg glæder mig, faktisk kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har glædet mig så meget til en ferie. Men manner, jeg glæder mig!

Så, her kommer alle jeres tip ind i billedet! Skriv i kommentarfeltet nedenfor hvis der er noget vi skal se, et sted vi skal spise, en is vi skal smage … Eller noget helt fjerder? Jeg lover at holde jer opdateret i løbet af de to uger.

Smækkys fra bien

(Visited 369 times, 1 visits today)

Der er endnu ingen kommentarer.

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *