Her kan du finde mig i København (når jeg skal slappe af) vol. 2

D

et er nok ikke nogen hemmelighed at folk skriver til mig om jeg ikke lige kan skrive nogle tips til dem, både som omhandler steder i Asien, mine go-to i København, Paris eller en tredje by som jeg har boet i. Og jeg er bestemt glad for, at folk gerne vil have mine tips og synes at jeg har forstand på at rådgive dem om hoteller, cafeer og alt muligt andet. Men phew det tager også tid, det er dog ikke ment som en ‘jeg orker ikke’, for det gør jeg, man må bare ikke forvente at jeg svarer 30 sekunder efter – selvom beskeden er læst! For det tager tid, og jeg sidder selv lige og googler eller scroller to år tilbage i min instagram profil (det tager altså tid venner) da jeg ikke lige altid kan huske alle mine yndlings cafeer i Madrid, eller lige pointerer ud fra hukommelsen hvor den bedste Marni butik ligger i Paris. Men jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe. Derfor kommer der også flere tips herinde, så at det bliver lige så nemt for jer, at I ikke skal sidde og vente på mine svar, og jeg også kan sige nogen gange ‘kig på bloggen’. Det betyder dog ikke, at jeg ikke vil svare når I skriver, for jeg elsker at vi lige kan ping-ponge og grine over hvor latterlig jeg er en gang imellem er. Jeg har dog endelig fået fingeren ud af et hvis sted, og skrevet et par af mine yndlingssteder ned til jer når jeg besøger min hjemby. Jeg har prøvet at gå væk fra de obligatoriske steder, som bliver spammet på enhver influencers profil, og taget andre gode (nogen af dem kender I måske godt), som i min optik kan en hel del (mere). Jeg håber det kan bruges ….

Hver mere Nærvær!

Hvis der er noget som jeg elsker, så er det at besøge nye restauranter i byen, som ikke er blevet hypet på den der ‘vi inviterer lige en masse mennesker som har mange følgere på instagram, og giver dem en gratis middag hvis de poster et eller ti billeder fra stedet’. You know I am talking to you P…. Okay, jeg skriver ikke hvem, for hvad nu hvis der er en som arbejder der som rent faktisk læser dette (som om!), men så bliver jeg afvist i døren, og jeg kan faktisk rigtig godt lide deres mad. Ej, jeg ved heller ikke om Nærvær har gjort det, men jeg har i hvert fald ikke set hypen på andres profiler omkring dem, og det må betyde at de ikke har fået den anerkendelse som jeg synes at de skal have (på en nede på jorden måde). Grunden til at jeg kender stedet, er fordi mine forældres lejlighed ligger næsten lige ved siden af, og derfor sidder vi der ret tit når vejret er godt. De har både en vinbar og en restaurant, men det er helt klart vinbaren som jeg vil sige at folk skal prøve af. Den ligger nærmest i en lille bugt (kigger hen på det gamle Noma), så om sommeren kan man sidde ude, uden at blive blæst væk, imens at man sidder ved vandet, drikke rose og spise virkelige gode, men ikke for tunge retter. Amen, det må da godt blive sommer NU! De har småretter som koster omkring 50 kr. så har de østers, charcuterie og paté brætter (hvem elsker ikke skinker, pølser, og en bedre udgave af en leverdreng på et virkelig godt stykke lyst lunt brød med masser af gluten? Det gør moi). Her, er der god mulighed for at være til stede med vennerne eller kæresten, drikke masser af god vin og ikke blive forstyrret af cyklister og båthorn – det kommer til at være stedet jeg hænger ud hele min sommer, så vi ses på Nærvær.

Don’t go on an island, go to Brow Island …

Hvis der er noget som jeg er fan af, så er det perfekte øjenbryn, og hvis du også vil have naturlige men stadig smukke bryn og som får Kim Kardashian til at sige ‘Okuurrr’ (deres måde at sige ‘okaaaaay yes’ på), så skal du besøge Brow Island på Ny Østergade 5. Ejeren David, er det sødeste, varmeste og giver en lov til at snakke non-stop i en time slags menneske. Ikke nok med, at han bare er typen som siger ‘du kan sgu godt’ når man sidder og siger ‘David, kan jeg tillade mig at gøre dette i mit liv?’, så er han også bare helt enormt dygtig. Og endnu bedre, det gør ikke ondt, selvom han vokser dem. Han fortæller dig også hvad du kan gøre for at få endnu pænere bryn, f.eks. er mit venstre bryn højere end mit højere – first world problems, I know. Men stadig, det er da irriterende at det først er en som har sagt det til mig 23 år efter, at jeg har været på denne jord – så jeg er da glad for at David kom ind i mit liv. Selvom det lyder som om, at jeg har kendt ham i super lang tid (I wish), så mødte jeg faktisk David først i November måned, så mit bekendtskab og venskab er stadig meget nyt. Jeg fik tidligere lavet bryn på Frederiksberg, og selvom jeg stadig elsker de damer der arbejder der, så må jeg bare indrømme at David laver bryn magi. Mine varmeste anbefalinger til dette sted – og det er da en win-win situation, for han ligger to sekunder for alle butikkerne, så du kan få lavet bryn først og shoppe efter. Mit nye mantra.

Du kan også være kreativ som voksen.

Jeg tror faktisk at jeg har snakket om dette sted før, for jeg er så MEGA fan af dem. Stedet hedder ‘creative space’, det var min bedste veninde Pernille, som fortalte mig om det, da hun ved hvor meget jeg elsker at tegne og male (og jeg elsker keramik). Så jeg tog første gang – og anden gang – med hende dertil, og en måned efter interviewede jeg ejeren til ELLE, da jeg synes stedet var fantastisk. For stedet kan noget, især når det regner og man bare har lyst til at lave et eller andet, i stedet for at ligge på sofaen og stene Law & Order. Det her er nemlig definitionen af ‘hygge’, man sidder indenfor drikker hyldeblomst og Chai Latte, imens at man maler og kreerer noget på en kaffekop, skål, kande eller helt fjerde og femte ting. Jeg nåede ikke at besøge stedet sidste gang jeg var hjemme, da en uge med stress og fjas bare ikke er nok, men jeg kommer til København i to uger om en måneds tid, og der skal jeg altså bruge en dag der, med god samvittighed, ja selv hvis jeg sidder alene – join me, hvis i ser mig! Det er også bare en rig mulighed for at give en fødselsdagsgave eller julegave, som er hjemmelavet, især fra børnene. Jeg lavede en wannabe Tine K skål (marokko stilen) og gav den til mig mor, da jeg ved hun godt kan lide når jeg er kreativ og det så samtidig er pænt. Denne gang skal jeg bare lave ting til mig selv, især når den der keramik trend hvor det uperfekte er det perfekte er inden over lige nu, kan jeg da ikke f…. helt up. (Der er både en butik på Frederiksberg og Østerbro).

Pariser bistroen som ligger i den parisiske gade …

Hvis der er noget som jeg er sucker for så er det et godt morgenmad sted som stråler af fransk tema. Værnedamsvej er kendt for at være mini Paris, med deres hyggelige cafeer, lækre ostehandler, smukke blomster, unikke interiørbutikker og meget mere. Så da min svigerinde Nanna introduceret mig til restauranten; Le Trois Cochens, ja så var jeg solgt. Interiøren sidder altså lige i skabet, tjenerne er klædt på som en tjener skal klædes på: hvide skjorter, sort forklæde, bum. Jeg tror også maden spiller om dagen og om aftenen, men jeg ved det ikke da jeg kun har været der til morgenmad/brunch. Dog sidder den bare lige i skabet – a la l’avenue og Cafe du Flure viben som du ser i Paris. Jeg er nu også tosset med Sonny cafeens croissanter, men stedet er blevet så populært, at man næsten skal slås om at få en stol fra de andre unge piger som også bare gerne vil have en croissant (de kan dele) – jeg hader dog at dele mad, så det er ikke mig de deler den med. Jeg synes dog at ALLE der elsker morgenmad skal besøge Le Trois Cochens, for der er alle slags æg, avocadomad, frugt, granola, croissanter (med og uden chokolade), en combo menu og virkelig virkelig god kaffe. Jeg skal helt klart have mine veninder med her, måske til en brunch en søndag morgen – måske skal jeg bare selv derhen, og skrive, efterfulgt af en tur i Creative Space – ja, der lavede jeg lige en date med mig selv. Jeg elsker at tage på date med mig selv.

Anderledes spa

Jeg har også engang skrevet om denne lille perle til ELLE, som jeg fandt helt tilfældigt fordi jeg skulle overraske min veninde med en forkælelsesdag. På Christianshavn ligger juvelen Sofiebadet, et sted hvor du kan komme i kurbad, sauna, få Hamam, en massage, samt du kan komme i et karbad der er fyldt med urter (og jeg elsker et karbad). Det er stedet som burde få mere omtale for det er så charmerende. Den dag blev alle vores porre renset, vi fik ansigtsmasker og scrub, var i sauna og steambad og sluttede lige af med et karbad (vi havde badetøj på, bare rolig!). Stedet føles meget marrokansk, og der er en virkelig afslappet og lækker vibe, med hvide og grå fliser, farverige stole og træbaljer. Der er også lidt af en 70’er vibe som jeg elsker – og så er priserne altså til at overskue (fra 135-600 kr). Hvis du skal planlægge en veninde dag, så skal du tage herhen, man kan også booke stedet til arrangementer, lige fra fødselsdage til poltreabend – og det koster vist omkring 3.000 kr. for et par timer, hvor det bare er jer – så altså, hvis I er 15 tøser som skal have en spa oplevelse fordi jeres veninde skal giftes eller bliver the big 30, så koster det 200 pr mand – det kan man måske godt ligeeee overskue, og så kan I tager jeres egen champagne med. Bum.

Hvor mange grader? 56 grader.

I sommer midt i modeugen, efter By Malene Birger showet, skulle min mor og jeg ud og spise en lækker frokost i mit yndlings vejr: det danske sommervejr. Solen skinnede, man havde lyst til at spise jordbær og drikke hyldeblomst, min mor lignede en million og jeg var på visit fra Hong Kong. Dagen var helt perfekt. Da vi cyklede tilbage mod Christianshavn, sagde min mor så ‘skal vi ikke cykle bagom, så vi ikke skal cykle i trafikken’ og helt tilfældigt stødte vi så på restauranten 56 grader. Min mor kendte den godt, det gjorde jeg ikke – hvorfor? Ved jeg ikke, for stedet er det mest idylliske sted i København. På Krudtløbsvej 8, ligger et lille (jeg har nærmest lyst til at sige) bondehus, som får dig til at føle at du er på Møn, Gilleleje, eller et andet sted på landet. 56 grader gror alt selv, og de går virkelig virkelig meget op i, at de kun bruger ordentlige råvare som er sæsonens bedste. De har en tre retters frokostmenu til 300 kr. og deres tre retters aftensmenu koster ‘kun’ hundrede kroner mere. Da vi var der, fik vi det kolde bord; hønsesalat, rødspætte, sild og alt det der høre med. Så tag her hen, hvis du en lun sommerdag sidder inde i din lille lummer lejlighed, er irriteret over at alle dine venner sidder oppe i deres skide sommerhuse og sender billeder af, at de bader, får pil selv rejer og kører crocs stilen – frygt dog ikke! Tag du en dukkert med din veninde som har tømmermænd, og så tag hen til 56 grader! Derefter sender du billeder tilbage til dine venner som sidder på landet og viser dem, at du også kan være med, men du har så mulighed for at tage på cocktailbar samme aften og lufte de brune ben i din nye sommerkjole, imens at de sidder oppe nord på og tæller stjerner. Selv tak, venner.

 

(Visited 477 times, 1 visits today)

Der er endnu ingen kommentarer.

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *