Min lille getaway: Tokyo vs. Hong Kong

T

okyo vs. Hong Kong, ja det er vel nok det som dette indlæg kommer til at handle om, for hold nu op hvor er jeg tosset med den by. Og endnu mere, har jeg fået en totalt øjenåbner for hvor forskellige asiatiske kulturer er. Vi er jo nemlig lidt (host, enormt) gode til at generalisere dem og gøre dem til en type (jeg peger også på mig selv her). Men de to byer er som nat og dag, og derfor har jeg lagt mig på knæ og bedt om tilgivelse, for ligesom at amerikanerne tror at svenskere og danskere er det samme (Suk, no Denmark is not a city in Sweden!), så er Tokyo og Hong Kong, så fjernt fra hinanden, og alligevel ‘kun’ en fire timers flyvetur væk … Som er langt hvis man bor i Europa, men som er ingenting når man er herude.

Eftersom, at jeg nu skal flytte fra denne skøre og larmende by, har jeg svært ved at sige noget dårligt om den, fordi jeg snart kommer til at vinke farvel og tak. Men når det så er sagt, så lad mig alligevel prøve. Ikke fordi jeg ikke holder af Hong Kong (for jeg elsker den, vi har bare et søskendebånd, ergo at vi går hinanden på nerverne til tider). Men nej, det er nu mere fordi jeg vitterlig blev forelsket i Tokyo … Den stjal mit hjerte, på den der måde hvor jeg kunne have pakket min kuffert og flyttet dertil med det samme. Der var nemlig en form for ro, som Hong Kong absolut ikke besidder. Hong Kong, er altid travl, om det er klokken syv om morgen eller to om natten, så vil der og er der altid mennesker overalt … Og de tænker kun på en ting; dem selv. Det er også en del af charmen, og heldigvis valgte vi (Frederik og jeg) rigtig, ved at bo i Kennedy Town, som har en mere ‘easy peasy’-vibe. Men, når det så er sagt, så kan vi altså stadig høre bilerne fra 50ende sal. Sådan var det ikke i Tokyo. Der var roligt, bilerne dyttede ikke, der var bare generelt færre biler, folk gik i roligt tempo (uden at kigge på deres telefoner), og der var rent, på sådan en måde hvor der var plantet og groet og blev passet på miljøet. Det kunne Hong Kong måske godt lære lidt af.

Den bedste måde at beskrive Tokyo på, var hvis Singapore og Hong Kong fik et barn sammen. Tokyo har nemlig det rene, ordentlige, og grønne ligesom Singapore, og så har den stadig det autentiske, lokale og farverige som Hong Kong. Samtidig, har den så også det rolige, som ingen af de ovenstående byer har, hvilket gør at man føler at man får et slags afbræk fra de to andre anmassende og larmende storbyer. Og jeg følte virkelig, at jeg fik lov til at trække vejret og derfor ikke blev irriteret over mangel af kø-kulturen eller en general form for plig. Det er faktisk noget som har gjort mig mest irriteret over kineserne, at de overhovedet ikke har en forståelse for hvordan man opfører sig ordentligt. Okay, nu skal jeg heller ikke male fanden på væggen, eller generalisere befolkningen, for nogen af dem er så afsindig søde, f.eks. min ven i Apple-butikken, jeg havde lyst til at ‘Friend-e’ ham på Facebook og spille beer pong med ham en fredag aften sammen med Frede. Men, og der er et men, der er også nogen som slet ikke har fattet den. De råber selvom de står halvanden meter fra hinanden, skubber for at komme først ind i metroen, og snotter lige foran dig – ikke nok med det, forleden dag var der en der pruttede (sådan rimelig højt) lige ved siden af min far – og, manden trak ikke en mime. Det kan blive så for meget, at man får lyst til at rejse en weekend væk, bare lige for at få et afbræk for alt det kinesiske.

Hint, derfor var Tokyo det oplagte sted, at tage til. For der er nok en lidt mere afslappet atmosfære, eller sådan føles det i hvert fald når man kun er der i et par dage. Her, er folk søde – næsten for søde. Hvilket faktisk også kan være en ‘pain in the a..’. De bruger ikke ordet ‘nej’, og det kan næsten blive en bukke konkurrence omkring hvem der kan bukke sit hovedet længst ned i gulvet når man siger goddag og farvel. Det er et folkefærd som er nogle rigtige regelryttere, de gør kun det de må. Altså, hvis der står at du skal gå på højre side af rummet, går alle på højre side, selvom der ikke er nogen som går på venstre side. Hvis der står et skilt med at du skal gå ind af den gule dør, selvom der er 14 andre døre, der fører samme sted hen, ja, så går man kun igennem den gule dør. Der er ‘pas på’ skilte overalt. Du ser meget sjældent folk der går over for rødt (det er dog ikke en dårlig ting), cyklerne er kun parkeret der hvor der står at de må parkeres (hvilket vi danskere, inklusiv mig selv i den grad, godt kunne lære lidt af) og så må man ikke give drikkepenge, da det bliver set som en fornærmelse – øh, den regel var jeg rimelig glad for at have lært lige inden jeg kom dertil. Det hele er så ordentligt, og som mine forældre rigtig nok sagde, efter at have boet i Japan i et år, så får man nogle gange lyst til at ryste lidt i dem, samtidig med at man siger ‘Hallo, tænk nu lige lidt selv’.

Alligevel så kan byen bare så meget, den er altså lige så tosset, spraglet og disneyland-agtig som jeg havde håbet på – og enten er man til det (at der er Hello Kitty overalt) eller også er man ikke. Men I skal glæde jer til min Tokyo guide som kommer om et par dage, og efterfulgt af den kommer der så også en sidste Hong Kong (opdateret) guide. Ja, for det som Tokyo ikke har, har Hong Kong så. Og hvorfor ikke spise, drikke og se det bedste fra hver af byerne? Selvom, jeg gerne lige ville nappe et år i Tokyo, så er jeg lykkelig for alt det som Hong Kong har givet mig (selv de irriterende kineser som råber, spytter og skubber). Det har givet mig så meget – og det har fået mig til at indse hvor godt og trygt lille Danmark er. For selvom at jeg elsker det trygge, så er det altså også fedt at blive skubbet lidt til – ja, det kan give blå mærker, men vi ved  jo alle godt, at blå mærker ikke vare for evigt. Og som min mor altid sagde til mig da jeg var barn, så skal vi falde lidt ned, så vi kan lære at komme op igen …

(Visited 382 times, 1 visits today)
1 Response
  • Rikke Bibovski
    August 8, 2018

    Tak?
    Elsker dine historier. Fyldt med info og humor.
    Hvis vi møder ham prut-maskinen i december, hilser vi?❣️

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *