Første indlæg … min baby er født!

Å

h hvor har jeg glædet mig til denne dag! Jeg har gået rundt i flere måneder og ventet og ventet, næsten som om, at jeg skulle have en lille baby – okay, det er måske ikke helt det samme – men stadig, jeg har i hvert fald glædet mig og været ufattelig nervøs!

Nervøsiteten kommer nok fra, at selvom jeg har brugt mine sociale medier til at være åben omkring mig selv og den jeg er, så har jeg ikke kunne skrive et helt indlæg omkring det – det kan jeg så nu, og det er på en måde lidt skræmmende. But, here goes! Først og fremmest kan du jo hoppe ind på ’om mig’-siden og læse om, hvorfor jeg har startet og besluttet mig for at lave en blog. Det korte svar er nok, at jeg syntes det var oplagt nu, hvor jeg skal flytte til det store udland igen. Men også fordi, at jeg de sidste 15 måneder har levet af at skrive, og det at stoppe med at skrive ikke vil føles rigtig for mig. Jeg har dog stadig fået lov til at lege med min yndlingspige ELLE, hvilket jeg er super taknemmelig for, men nu kan jeg også få lov til at skrive om mit eget nye eventyr og alt det der følger med – på godt og ondt.

Nogle vil måske undre sig over, hvorfor min blog hedder Bee A Traveler? Og dét er der en rimelig god grund til! Alle i min omgangskreds; familie, venner, mine forældres venner osv. kalder mig Bee, og det har de gjort siden jeg var helt lille. Det er endda gået så langt, at jeg for et par år siden fik tatoveret en bi et sted på kroppen – og nej, min mor var ikke specielt stolt. Så det føltes oplagt for mig, at bloggen skulle hedde det og som en bi (beklager, hvis jeg bliver en smule for melankolsk nu) får den også lov til at flyve af sted og se den store verden.

Mit nye eventyr starter for alvor torsdag d. 20. juli, hvor jeg flytter til Hong Kong og endelig skal bo sammen med min kæreste Frede igen, som nu har boet derude i tre måneder. Og selvom mine indlæg ofte vil handle om lige netop dét, så syntes jeg også, at det er yderst vigtigt at skrive lidt om alt det der er sket inden jeg tager af sted. For hvad var mine tanker den dag Frederik ringede til mig og sagde, at han var blevet tilbudt et job på den anden side af jorden? Hvor starter man når der ikke findes en ’den perfekte flytteguide’-bog – og hvis der gør, så står der sikkert ikke et sted, at du vil vågne op om natten, fordi du har én ting mere på din huskeseddel som du glemte. Man kan nok aldrig helt forberede sig på, hvad man føler, hvornår man skal starte og hvem der har tid til at hjælpe en, når man vælger at flytte – og så oveni købet til den anden side af jorden. Men det vil jeg skrive lidt om. Så hvis du har lyst til at læse med igen i morgen, kan jeg fortælle dig, at det er en guide til, hvad du skal og ikke skal, når du står i en flyttesituation … Hint: du behøver i hvert fald ikke at træne, for når du har gået 20 gange op og ned med kasser, kan det i hvert fald mærkes i benene dagen efter.

Og til jer som ikke behøver en guide til en flytning, bare rolig. Der kommer lidt New York(er) tips, som måske vil kunne glæde jer lidt – især hvis I er vilde med selfies og morgenmad!

Jeg glæder mig til at vise jer, hvad min baby kan, og håber at I vil være med til at se den udvikle sig. I hvert fald skal I have et smækkys herfra.

 

Tak til Paw Pokorni for at lave denne smukke blog. Jeg ved at det har taget tid og det er jeg dig evig taknemmelig for. Min bedste veninde Pernille, som har været med til at lave strategier og planlægning af, hvad denne blog skulle indeholde, og hvordan den skulle se ud. Og til sidst til min svigerinde Pauline, for at læse korrektur, så det hele står skarpt og snorlige! Uden jer, kunne denne lille bi ikke flyve.  

(Visited 4.094 times, 1 visits today)
6 Svar
  • Yvonne Ljungstrøn
    August 3, 2017

    Go for it, good luck fra en dame oppe i alderen som gerne ville haft de muligheder da jeg var ung 👍🏼🇩🇰

  • jytte larsen
    Juli 22, 2017

    Kære Rebecca

    Tak fordi jeg må følge dig og din færd rundt i verden , vi min mand og jeg har rejst verden tynd , og har mange oplevelser, fra mange steder, men alderen ( og de småskavanker der følger med) har indhentet os. så nu er det kun korte ture vi kan kumme på, men vi håber at kunne opleve det hele igen, igennem dig , hyg dig i Hong Kong ( dyrt men dejligt ).

    venlig hilsen
    Jytte

    • Rebecca Laudrup
      Rebecca Laudrup
      August 1, 2017

      Kære Jytte
      Tusind tak for din søde besked.
      Jeg håber som du netop selv skriver, at jeg kan give jer/dig en oplevelse via denne blog. Du må have en fantastisk dag.
      Mvh Rebecca

  • Lasse
    Juli 22, 2017

    Beklager meget (men ærlighed er det man her i livet kommer længst med) at jeg, som mand finder din blok imponerende fri for tankevækkende betragtninger, up to date info hvor du står i de forskellige ting her i verden, som bliver diskuteret flittigt rundt omkring i medier og cyberspace. Nogle skal jeg da medgive er lige så ligegyldige, som en diskussion hvad sorte personer dags dato ønsker at blive kaldt.

    Læser faktisk enkelte kvinders blogge med stor glæde (Michelle Hviid – A.S.P. m. m. fl.)

    Kigger måske forbi om ét ½ års tid og ser om der er nyt under solen.

    Lykke til jer begge i Hongkong samt med at tale mandarin.

  • Paw Pokorni
    Juli 15, 2017

    Kære Rebecca,
    Det har været en stor fornøjelse og hele ventetiden værd at få lov til at lave din blog. Tak fordi jeg måtte😊 Jeg glæder mig til at følge med og se din “baby” udvikle sig.

    Knus Paw

  • Lone Laudrup
    Juli 14, 2017

    Kære Rebecca – held og lykke med din blog og med livet i Hongkong .

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *