“Er det svært at være kærester, når I ikke er i samme land?”

D

et var der en der spurgte mig om forleden dag, hun var så sød at skrive til mig for at høre hvordan det gik med Frederik og mig, nu hvor jeg havde været så nervøs for at vi skulle være fra hinanden. Jeg blev enormt rørt over at hun kunne huske at jeg havde skrevet om min angst omkring det for flere måneder siden. Jeg måtte jo være ærlig og sige, at ja det er sgu lidt hårdt, ikke fordi vi ikke snakker sammen eller ikke kan finde ud af at være alene, men fordi vi jo bare gerne vil dele op- og nedturene som vi går igennem de her to måneder.  Jeg har derfor valgt at skrive det ned, mest fordi at hvis der sidder nogen andre derude som enten skal eller er i samme situation, ja, så skal de vide at det er helt normalt at gå rundt med de her følelser. Forholdet går nemlig ikke i stykker, så længe man tør at være ærlig omkring sine følelser. Og nu er jeg ærlig.

Det er jo ikke første gang at vi gør det her. For halvandet år siden stod vi i samme smører, og det var langt værre fordi vi var endnu længere væk fra hinanden, havde tidsforskellen at døje med og vidste at vi ikke skulle bo sammen i hele fem måneder. Det var lort. Ja, der sagde jeg det. Det var ikke fedt, på nogen tænkelig måde. Men det var lærerigt. Og i dag kan jeg da ikke være andet end taknemlig for, at vi har prøvet noget der var langt værre, for ellers havde dette måske været umuligt for mig. Jeg ved godt, at der nok skal sidde nogen og dømme derude ‘slap af, det er to måneder’. Men hvis du er single eller ikke har et super forhold til din kæreste, så har du faktisk ikke ret til at dømme. Hvis man ikke har prøvet eller kan huske den der følelse af susende kærlighed, hvor luften nærmest bliver taget ud af dig fordi du fangede ham (eller hende) i at kigger på dig mens du lå sov, eller han/hun hiver dig tæt ind til dem for at kysser dig midt ude på gaden hvor andre kan se jer, ja så må du ikke dømme … Du må ikke dømme mig for at være pjattet forelsket i et menneske som jeg savner fordi vi ikke befinder os i samme land. Og hvis du nu skal, så ikke sig det til andre – det kunne jo være at du faldt i samme situation en gang, og bordet fanger altså.

Jeg bliver tit spurgt om jeg stadig er forelsket i Frederik, og svaret er nok ja, men også nok nej. Det er ikke samme forelskelse som da vi lige mødte hinanden, men det er nok fordi at der var en anden slags spænding ‘Kan han lide mig ligeså meget som jeg kan lide mig?’, ‘Hvad mon han laver nu?’, ‘Er jeg for meget hvis jeg skriver igen?’, ‘Ihhh han sendte mig et hjerte?’, ‘Ser han andre?’, ‘Vil han være min kæreste?’, ‘Jaaa, han er min kæreste!’, ‘Jeg tror jeg elsker ham!’. Det var jo hele følelsesregistret man var igennem, og fordi det hele var så nyt og spændende og man lige stadig skulle finde ud af hinanden så var forelskelsen meget anderledes. Sådan er det ikke nu. Jeg ved hvor jeg har ham, han kender mig bedre end jeg kender mig selv, og jeg ville aldrig tvivle på at han elskede mig – selv når jeg er sulten, eller ubeslutsom, eller irriteret fordi jeg er irriteret over han ikke forstår at jeg er irriteret, eller bliver busted i at ruller øjne af ham, eller skaber mig fordi jeg har PMS og synes livet er uretfærdigt, eller bitcher over at jeg ikke er ligeså tynd som jeg ville være og to minutter efter propper mig med Kinderæg og ostepops. Ja, selv når jeg er sådan ved jeg at han elsker mig. Min ‘nye’ slags forelskelse til Frederik kommer i bidder. F.eks kan jeg blive helt høj om morgen over, at vågne til en sms der er så fløde, at det halve kunne være nok. Eller at han overrasker mig i lufthavnen med at hente mig klokken sent om aften. Eller han tager min hånd og kigger ned på min forlovelsesring og siger ‘hold kæft jeg glæder mig’. Det er sådan nogle ting som gør at jeg bliver latterligt pjattet, og føler at der er enhjørninger, tryllestøv og sommerfugle der bobler inde i maven. Så når man er fra hinanden, så kan man også lidt savne ikke at føle de ting.

Der er sikkert nogle derude der tror at jeg er mega flødeskum og totalt ‘jeg skal have røde roser’ på vores årsdag – men det kunne faktisk ikke være mere forkert. Jeg er ikke særlig romantisk, og har altid hadet hvis en fyr skrev noget som var taget ud af en kliché film til mig. Jeg vil faktisk også sige at Frederik er mere ‘søde ord og date-night’ end jeg er. Jeg er slet ikke den type, nogen gange bliver vi decideret irriteret på hinanden, fordi jeg glemmer at svare ham – ja, gi’ dig selv en lammer Rebecca. Når det så er sagt, så er han så bedre til at gøre sit. Hvis det var op til ham arbejdede han tolv timer om dagen, tog ud og så fodbold og drak nogle øl et par gange om ugen med drengene, og så skulle vi også helst have mindst en weekenddag hvor vi lavede hvert vores. Sådan er jeg slet ikke! Hvis jeg kunne ville jeg være sammen med ham hver dag og helst så meget af dagen som muligt (host, 24 timer). Weekenderne er hellige for mig, det er der hvor jeg bare gerne vil alene med ham og ikke dele ham med arbejde, venner, eller familie. Jep, ego Rebecca kommer frem her. Men vi er bare to meget forskellige typer som er trygge og elsker på hver vores måde. Og fordi jeg gerne vil være så tæt på ham som muligt, så synes jeg også det er sur numse ikke at være i samme land som ham – især fordi jeg er så hammer dårlig til at svare tilbage på de sms’er!

Så jo, det er da hårdt ikke lige at have hinanden tæt på. Vi er også begge to maks stresset, og vi ved begge nok godt at den eneste der kan af stresse os fra at være stresset er hinanden. Vores nye lejlighed på Gammel Kongevej har fået en vandskade (ja, idioterne på fjerde sal skar et vandrør over, så selv restauranten nede i stuen er blevet ramt – hallo dame, på fjerde sal der også er ved at få renoveret hjemmet, vi venter egentlig stadig på en lille undskyldning?). Det betyder at hele køkkenet, mellemgangen og badeværelset er ramt – alt skal ned, og nyt skal op. Jesus! Frederik er virkelig startet lige på og hårdt ud med jobbet, og han knokler super meget (men han er også bare enormt dygtig – jep, kæresten her står lidt på sidebanen og hepper som en pinlig curlingmor). Jeg er selv maks presset med skolen, der er virkelig mange ting – og så en del projekter ved siden af. Så til alle der har skrevet og spurgt om tips til London – undskyld, jeg ignorerer jer ikke, I må bare være tålmodige med mig. Og så har jeg en mus, et eller andet sted. Ironisk hvordan jeg flyttede op på første sal og væk fra kælderen fordi jeg ikke ville bo med mus. Suk! Det er ikke så meget musen, det er faktisk det at jeg har skrevet 10 mails til lejerne (altså bureauet) og spurgt om hjælp samt hvad jeg skulle gøre – og de har stadig ikke gjort noget, efter lidt over en måned. Så min første tip; lej aldrig noget hos Foxton! Alle de her ting ville jo bare være lidt nemmere hvis Frederik og jeg var sammen. Det er sgu bare sjovere at gå igennem mudder og have stress ture med en anden.

‘Heldigvis’, er der ikke så mange uger tilbage til vi er under samme tag. Jeg glæder mig virkelig til at være et makkerpar igen, og samtidig kommer jeg også til at savne alt det jeg laver lige nu. Ikke nok med det, så har jeg fået to rigtige dejlige danske veninder som går på samme skole, og vi klikker bare – vi er yderst forskellige, men det spiller. Dem kommer jeg til at savne, da den ene er fra Jylland og den anden bor her i London. Men jeg vil gøre alt for at lave en reunion – og så kan Frede ballade stå og ryste cocktails imens. Win-win for mig. Så til dig der spurgte mig om det var svært, hvis jeg skal være helt ærligt så er alt svært når det kommer til kærlighed. Jeg er ikke altid god til det, mest fordi mine følelser sidder uden på tøjet og alt minder mig om dem jeg elsker når jeg ikke har set dem i et stykker tid – forleden dag græd jeg til en youtube video af en der sang i det britiske X-factor – ej men, jeg sejler! Jeg er dog stolt over, at gøre det her igen, selvom det ‘kun’ er i et par måneder, for jeg lærer at være mere mig og bruge tid på mig, samtidig med at jeg værdsætte at jeg har fundet en som gør mig så hamrerende (og til tider irriterende) glad.

(Visited 413 times, 1 visits today)

Der er endnu ingen kommentarer.

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *