Drømme: de store og de små …

H

vad drømmer jeg om? Altså ikke dem som jeg har om natten, men dem som jeg håber engang kan udfolde sig og blive til virkelighed. Jeg drømmer om så mange ting. Det er både de helt store og de helt små drømme, som giver mig lyst til prøve, se og gøre ting i livet. Jeg har lavet en liste nedenfor, af mine mål, min ‘bucket list’ og mine drømme – for vi drømmer vel allesammen og her er mine.

Oplevelser 

New York! Jeg fortalte i mit tidligere indlæg ‘opvækst’ om min drøm som barn og teenager om at flytte til New York og læse på et universitet derovre. Dengang var ikke det rigtige tidspunkt for mig, men drømmen er aldrig forsvundet, i hvert fald drømmen om at flytte dertil. Jeg kender byen ud og ind, for jeg har nok (næsten) været der en gang om året, og det er fuldstændig lige meget, hvilken sæson jeg besøger byen i, for byen er stadig fyldt op med magi. Jeg er jo en sucker for Sex and the City (ja, de sidste par uger, har jeg nørdet en episode efter den anden). Jeg kunne nu godt se mig selv selv sidde i en lille studio apartment og skrive, imens at Frederik var på arbejde. Jeg kunne også godt se mig selv gå i skole der, eller have et arbejde, ja, jeg er faktisk lidt ligeglad med hvad jeg skal lave, jeg skal bare prøve at bo der, om det så er om 7, 10 eller om 20 år, så er det den eneste by som virkelig altid har og vil være på min bucket list – og jeg er ivrig efter at få det til at ske, men jeg venter lige til der er kommet en anden præsident.

Japan! Det var faktisk meningen at min mor og jeg skulle afsted til Japan i foråret og se kirsebærtræerne springe ud i Kyoto, men da min far sagde at han gerne ville med, har vi valgt at udskude det i hvert fald til næste år. Vi skal bare nå det inden jeg flytter fra Hong Kong igen. Jeg har i rigtig mange år drømt om at komme til Japan. Jeg vil gerne besøge Tokyo, Kyoto og den by jeg boede i som barn Kobe, for jeg kan simpelthen ikke huske det år vi var der, og derfor har jeg virkelig være ivrig efter at tage dertil og opleve byen igen. Jeg har hørt, at man enten elsker eller hader Japan, så det kan godt være at jeg ender med at være enorm skuffet. Men jeg kan alligevel ikke forestille mig noget mere fantastisk og fortryllende end at rejse med mine forældre dertil og få en oplevelse for livet ud af det.

Arbejde 

Skrive! Som I jo nok ved så eeeelsker jeg at skrive, jeg elsker at kunne fortælle historier, både mine egne og andres – og derfor vil jeg enormt gerne blive ved med at kunne det, det behøver ikke at være resten af mit liv, men jeg er slet ikke færdig med at skrive tingene ned. Derfor drømmer jeg om, at denne blog bliver større og bedre. Jeg drømme om at kunne skrive og arbejde for et modemagasin igen, og jeg drømmer om at skrive en bog eller flere, men lad os dog bare lige starte med en. Ro på Rebecca. Jeg skriver vitterligt alle mine tanker og følelser ned, og jeg har endda taget mig selv i at skrive et par indlæg som har været for meget dagbog (selv for mig), at jeg har måtte slette dem igen, da det simpelthen blev for tungt og ærligt til, at jeg kunne poste det til hele verden. Men at skrive for mig er rent terapi, og lige netop derfor vil jeg gerne blive ved med at kunne leve af det, så stay tuned som man siger …

Kreativitet! Jeg elsker at gøre tingene i mit liv mere æstetiske og finurlige, lige fra at dække et smukt bord, lave en flot buket, indrette alle mine mange (tidligere) hjem, give mit outfit lidt mere kant og have et diskret tema omkring mig, om det så er en gaveindpakning eller til en fest. Jeg kunne godt tænke mig at lave sådan noget, men hvad kalder man lige det? Stylist? Indretningsarkitekt? Florist? Ja, jeg ved det ikke – måske findes den jobbeskrivelse kun oppe i mit hovedet. Det kunne i hvert fald være sjovt at prøve eller blot vise andre min ideer frem, og så få lov til at prøve det af. Så hvis I kender nogen, så sig lige til dem, at jeg er ledig om et par år når jeg kommer hjem, ik? 😉

Familie

Børn! Jeg har faktisk aldrig været typen som har tænkt så meget på børn. Det har som sådan ikke sagt mig det store, men jeg har alligevel ikke haft modet til at råbe ud til verden ‘jeg vil allerhelst have karriere end børn’, for når jeg har sagt det højt, får jeg denne reaktion fra folk: ‘Hvad med din partner Rebecca, det er da noget I skal snakke om sammen? Bare vent til når du møder den rigtige så vil du. Vil du gerne være alene når du bliver gammel?’. Men jeg synes nu det er okay, ikke at ville have børn, bare fordi man ikke vil sidde alene når man bliver gammel. Nu hvor jeg har mødt Frederik vil jeg da gerne indrømme, at tanken om små ‘mini os’ ville være hyggeligt, men min holdning til at få børn har dog ikke ændret sig, fordi jeg mødte min partner in life/crime – kald det hvad du vil! Jeg har nemlig heldigvis fundet en som ikke ser tingene så sort og hvidt, og derfor har Frederik altid sagt til mig, at ‘alle familier er anderledes, derfor er der ikke noget der er rigtigt eller forkert’. Min holdning har dog ændret sig lidt. Fra at jeg nok førhen sagde ‘jeg ikke ville’ til nu at sige ‘lad os se hvad der sker’. Grunden til det er fordi, at jeg de sidste par år har jeg mødt en del fantastiske og unikke kvinder, i alle aldre, som har haft og stadig har problemer med at blive gravide. Og hvis der er noget disse kvinder fortjener, så er det i den grad at blive mødre, så jeg drømmer og håber nok allermest at det lykkes for dem. I sidste ende ved jeg jo ikke om jeg selv kan få børn, det ved man vel først når man prøver på det. Derfor har jeg valgt at tænke sådan; at hvis jeg kan så synes jeg også at jeg skal – når den tid kommer. Jeg skal lige selv blive voksen først! I hvert fald vil jeg støtte alle de kvinder i mit liv så godt som jeg nu kan, og så ville jeg ønske at vi kunne bryde tabu-emnet, så de ved, at det ikke er deres skyld, for ligesom at alle familier er anderledes, ja så er alle kvindekroppe det også.

Frederik! Når man møder et andet menneske man bare klikker med og som man ved kan bringe det bedste (og til tider også værste) frem i en, ja, så ved man at det er det rigtige. Mine drømme med Frede er faktisk allerede gået i opfyldelse. Jeg fik lov til at være hans kæreste (selvom han var lidt Rasmus-modsat den første uge) og snart får jeg lov til at være hans hustru. Det er sjovt, for Frederik og jeg har tit snakket om, at ens værdier i livet ændrer sig når man møder et menneske, som man holder så meget af og som man ikke vil undvære. Førhen handlede det hele om at skabe en karriere, arbejde flittigt og få en god stilling, og selvom de ting stadig er enorm vigtige, så er ens prioriteringer bare ændret sig og handler derfor om at give den anden tryghed, glæde og kærlighed – f.eks. at gå en time eller to tidligere fra fredagsbaren, fordi man savner den anden person. Mine drømme er også blevet Frederiks drømme og omvendt – ja, sjovt nok smelter tingene sammen. Men jeg drømmer for ham og jeg drømme stort, at han får lov til at arbejde med noget han altid vil elske at lave, og samtidig håber jeg at han altid kan se min støtte selvom der nogle gange opstår modvind hans vej.

Mig Selv 

Accept! Jeg har altid været min egen største kritiker, lige fra valg i livet, udseende og fremtidsdrømme. Jeg er nok lidt af en pessimist (trist men sandt). Men jeg har altid været typen, som aldrig helt synes det jeg gjorde var godt nok. Hvis folk roste mig fordi jeg havde tabt mig tyve kilo ville jeg sige ‘arh, men jeg mangler stadig syv kilo…’, da jeg fik jobbet på ELLE og folk sagde tillykke med min nye stilling, ville jeg sige ‘ja, det var heldigt’. Da jeg kom ind på seks universiteter, ville jeg stadig tænke ‘men det var jo ikke Yale’ og sådan kunne jeg blive ved. Jeg har altid fundet en måde at nedtone tingene på, i stedet for at sige ‘Ja, det var satme sejt af mig’. Det er blevet bedre med årene, men jeg er stadig ikke der, hvor jeg gerne vil være, og min far har altid pointeret, at jeg har en dårlig vane med kun at huske det mindre gode. Hvis jeg får tyve gode komplimenter og en dårlig, ja så husker jeg kun det dårlige, det er ikke fordi jeg sidder og tænker negativt om den person som sagde noget negativt, nej jeg er nok mere typen som begynder at tro på det. Det er stadig noget jeg øver mig på. At acceptere mig selv helt som jeg er. Men det tager tid, og derfor drømme jeg virkelig om at kunne slappe mere af, have mere ro i kroppen og ikke være så hård mod mig selv.

 

(Visited 532 times, 1 visits today)

Der er endnu ingen kommentarer.

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *