Bryllups indlæg: om ordet ‘bridezilla’, traditioner og ville bryde reglerne …

D

et er et par måneder siden nu, at vi har haft ‘bryllups hatten’ på og planlagt diverse ting angående dagen. Frederik og jeg har begge haft utrolig travlt, og heldigvis var vi allerede forberedte på det, så vi valgte at sige at vi ville planlægge det i rigtig god tid, så ingen af os skulle tænke for meget over det, især imens at jeg var i London og Frederik startede sit nye job. Det har på mange måder været skønt at vide at vi har styr på tingene, og det eneste tidspunkt hvor jeg sådan set begynder at stresse, er når en ny måneder starter og vi lander på den 6. for nu er det pludselig  gået op for mig, at det egentlig er lige om lidt – der er fem måneder til. What! Vi begynder virkelig at få sommerfugle i maven, især fordi vores process og planlægning er gået så ualmindelig godt. Vi har virkelig hygget os med det, og ja, jeg mener virkelig at vi har hygget os med det. For vi gør tingene sammen, Frede og jeg og det har faktisk været latterligt nemt, da vi er så enige om tingene så intet er eller bliver til et problem (mellem os).

Alligevel, kan jeg ikke lade være med at rynke lidt på panden når folk spørg mig ‘Får Frederik også lov at bestemme?’, for lige dét synes jeg faktisk er lidt fordomsfuldt og på en måde også en smule nedladende. Det kommer nemlig næsten til at lyde som om, at min kæreste er totalt ligeglad med hvordan dagen skal være, eller også lyder det som om at han er helt vildt under tøflen, og jeg ender derfor med at blive stemplet som den såkaldte ‘bridezilla’. Det giver ikke mening for mig, for når vi så bliver spurgt indtil de typiske bryllupstraditioner og vi så siger at der er ting vi ikke gør, eller har valgt at gøre på Vores måde, ja, så bliver der derefter sagt ‘Ej, hvorfor gør I det ikke på den rigtige måde’. Så nu vælger jeg at sætte ord på det. Det er egentlig ikke fordi jeg bliver mødt med mange af de her kommentarer, for heldigvis er de fleste enormt støttende omkring Vores valg, at det varmer inderligt om hjertet. Men jeg synes nu alligevel, at det er en relevant snak, for det er lidt som om, at vi kvinder helst ikke må bryde reglerne og samtidig får vi oftest rollen som ‘Hende der bestemmer alt’ – og det synes jeg er enormt forkert (også når det ‘bare’ er et bryllup). Og hvorfor er det egentlig at der ikke er noget der hedder ‘groomzilla’ så?

Jeg vil allerede nu godt sige, at jeg selv har dømt andre brude. Ja, hvis jeg nu skal være helt ærlig, så har jeg selv været hende som tænkte ‘Slaaaaap nu af! Du kan simpelthen ikke gå så meget op i det der’. Der er stadig ting som jeg ikke forstår, det kan jeg ligeså godt sige nu. Jeg forstår ikke traditionen med at folk ikke må have sort eller rødt på. Fair nok, hvis du ikke vil dukke op i den farve fordi du selv synes det føles forkert, jeg har heller ikke haft en sort kjole på til et bryllup. Men at jeg skal fortælle andre at de ikke må det, synes jeg egentlig bare er energi drænende. Og jeg tror virkelig ikke på, at mit ægteskab bliver værre af, at et par af gæsterne dukker op i en sort kjole. Så længe de ikke kommer i en hvid kjole (for det er liiige af strække den lidt for langt), eller kommer i et par khaki farvede shorts og en hawaii skjorte når vi skal til bords, så er jeg faktisk fløjtende ligeglad med hvad for noget tøj de dukker op i. Det vigtigste for os er bare, at vores gæster har ja-hatten på, føler sig godt tilpas og danser til den lyse morgen – så er vi glade.

Vi har også valgt at jeg selv laver min brudebuket – og underligt nok har jeg skulle høre lidt for mange gange nu, at det jo er Frederiks pligt og det ikke er mig der skal det. Men jeg synes ikke at der er noget galt i at gøre det der føles bedst for hvert individuelt par, i stedet for at gøre hvad traditionen siger at man skal. Jeg vil super gerne lave min egen brudebuket da jeg har en svaghed for blomster, men det betyder jo ikke at Frederik ikke er med omkring tingene. Vi sender stadig blomster billeder til hinanden, jeg fortæller lidt hvad jeg synes og omvendt, for vi vil hellere kommunikere sammen, og så at en af os kan være den der er torv-holderen på de ting de bedst kan lide at lave end at man ‘gør det, fordi man skal’. Frede er helt klart den som holder styr på alkoholen (champagnen, velkomstdrikken og baren) men han er stadig god til at spørge mig hvad jeg synes om det. Og derfor har jeg bare fundet ud af, at man skal følge sin egen mavefornemmelse og gøre det som passer bedst som par, i stedet for at følge traditionerne helt.

En af bryllupstraditionerne som vi begge rigtig godt kan lide er, at vi ikke skal sove sammen den sidste nat. Men det er nu egentlig lidt mere for hyggens skyld og at vi så dagen inden er sammen med hver vores forældre og tætteste veninder/venner. Vi gør det nu mest fordi vi gerne vil glæde os til at se hinanden og at vi så kan gøre os klar hver for sig. Ingen af os er overtroiske med alle de der ting, vi gør det kun fordi vi selv har lyst. Og det er netop lige dét som er meningen og essensen med den dag. Vi skal gøre hvad vi vil og har lyst til. Vi har f.eks. valgt at der ikke skal være børn med i kirken (det er der sikkert nogen der ryster på hovedet over). Og jeg har da også hørt at flere har sagt ‘Men det kan I vel ikke rigtig bestemme’, men det synes jeg faktisk godt at vi kan. Vi har selv betalt for kirken, præst, kor osv. Fordi at kirken er på stedet og de høre derfor sammen. Det havde nok været noget andet hvis kirken havde været kæmpestor og der var plads til over 200 personer, men den er meget meget lille, og derfor vil vi ikke have små børn med, da der ikke skal siges noget for højt før at alle andre også kan høre det. Det er der måske nogen der ikke kan forstå, hvilket også er helt fair, men for Frederik og jeg har det bare været en ting som vi har valgt at gøre og som vi ønsker at have lov til at bestemme.

Til gengæld har vi så valgt at alle nevøer og niecer er velkommen til ‘receptionen’, hvor de kan få lov at tumle rundt og spise et stykke kage sammen med os i et par timer – for vi vil jo hellere se dem og være sammen med dem der, end når vi sidder foran alteret. Og selvom jeg gerne vil have at alle bliver glade med hvordan dagen skal se ud, så har jeg også bare måtte lære at tænke sådan ‘Det er okay, at vi vælger at gøre det her, for der er vores dag’. Det har været latterlig svært, for jeg hader at være til besvær, men Frede og jeg må sgu bare følge den der mavefornemmelse.

Det er dog sjovt hvordan det er kvinden som bliver stemplet som den ‘styrende’ ‘bridezillaen’ og ‘den for meget’ når man tager nogle valg omkring sit eget bryllup. Jeg har selv fået en hentydning eller to, sjovt nok fra dem som selv er gift. Det er dog bare lidt komisk, for oftest glemmer folk hvordan de selv var og nogen gange siger de deres mening uden de egentlig var blevet spurgt – det er egentlig ret akavet, sådan lidt ‘tak for det råd jeg ikke bad om’. Og nogen gange kan jeg egentlig også blive lidt træt i bolden over dem som blander sig, som har stået i samme situation eller skal til det, for jeg synes helt ærligt at det kan være en smule provokerende at få at vide hvordan ‘reglerne’ er i forhold til dem. Det er jo her at jeg personligt synes, at folk der lige er eller skal til det selv, blot skulle fokusere på deres eget – for ville det ikke bare være mega fedt med lidt forskellige slags bryllupper? I stedet for fire af de samme? Det er ikke fordi jeg har mødt mange med løftet øjenbryn, så det er måske ikke mig selv jeg snakker om her, men det er mere bare overordnet. Vi har så ufattelig travlt med at snakke om andre og måske skulle vi bare tage en dyb indordning og kigge lidt indad, det gælder søreme også mig selv her.

Jeg synes heller ikke at det er helt fair, at det er os (hunkønnet) som får stemplet de ovenstående ting i panden, da det nogen gange faktisk er mændene som har en masse af ideerne. Det er jo bare det, at de fleste spørg jo nærmest kun bruden om hvordan dagen skal være, og det er derfor også os som nogen gange skal breake den til de andre hvilket kan være smadder irriterende. Om det så er om en ledsager må komme med kort tid før selve dagen, eller noget med børn, eller koordinering, eller noget helt fjerde. Så er det sjældent manden som gør det og ofte hvis han så siger hvordan tingene er, så sidder hans kommende hustru oftest lige ved siden af. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, at vi får klasket ordet kontrolfreak i hovedet, men den er ved at blive lidt gammeldags. Og ja, hvis jeg skal være helt ærlig så er der da nogen kvinder som gør det sværere for alle de andre kvinder, altså at bryde denne stereotyp. For der er selvfølgelig også nogen der ændrer sig og bliver en smule uretfærdige eller ustyrlige op til dagen (det kan måske være grundet sult, da vi er mange som går på en intensiv slankekur og en hardcore bootcamp få måneder før dagen. Jeg træner også meget selv så jeg ved hvad jeg snakker om – men man kan altså ikke tabe sige syv kilo en måned før, så lad os bare lade være med at prøve på det). Der er dog eller burde være en balancegang, en mellem ting, for nej bruden skal ikke skrive rundt til alle sine veninder om hvilke sko de må og ikke må have på, men det er der sjældent nogen der gør. Og derfor kan det bare ikke være rigtigt, at det altid er kvinden som får det negative ry, når sandheden er, at det var (og det er det nok for det meste altid) en fælles beslutning.

I sidste ende er kvinderne, mændene og forholdet jo forskelligt for hvert individuelt par – det ved vi alle. Der er jo nogen som virkelig går op i hvilket slags papir invitationerne bliver printet på, hvad farve kjole/jakkesæt folk skal dukke op i, og at tingene skal være hemmelige lige indtil det sidste. Så er der andre som bare gerne vil have vielsen udenfor (uden en plan B), sender save the dates på telefonen og at maden skal være buffet. Og så er der alle de andre typer brude – dem som vil have det helt traditionelle, dem som vil have at det mere bare skal være en fest, dem der gør det på rådhuset, dem der rejser, dem der gør det hemmeligt – og de hundrede andre forskellige typer derude. Jeg er nok selv hende som går op i æstetikken, at bordet og detaljerne er smukke og det føles som Rebeccas og Frederiks dag. Og så skal der være en balancegang hos os, da det jo er på et gods/slot skal alt andet føles friskt, ungt, nede på jorden og uhøjtideligt. Lige meget hvad for en ‘brud’ og kvinde man er, så synes jeg ikke hun skal stemples som en styrende Bridezilla. Jeg vil i hvert fald tænke over det næste gang en af mine veninder skal giftes. Jeg vil prøve at lytte, hjælpe og forstå hendes valg, om hun så vil være helt traditionel eller være helt utraditionel så er det hendes valg. Og så vil jeg ikke sætte spørgsmålstegn ved dem, for det skal andre nok gøre hen af vejen.

De sidste par måneder har folk sagt til mig ‘Rebecca, det her er din og Frederiks dag, og I skal gøre hvad I har lyst til’. Og ja, der er nok nogle ting man går på kompromis med, sådan er det bare. Men de store beslutninger skal vi tage alene, og det skal være hvad vi har lyst til og ikke hvad der passer alle andre. Det er sværere sagt end gjort, men Frederik og jeg har altså kun tænkt os at holde det her ene bryllup, så derfor bliver det på vores måde. Tough love. Så til alle de kommende brude derude, husk nu at du skal gøre hvad du og din mand/kone har lyst til, og hvis folk ikke forstår det, så må de jo selv vælge om de vil tage med eller ej – du må godt bryde reglerne og lave din egen, du må også godt følge dem fra a-å, men du må ikke føle dig forpligtet til at gøre tingene på grund af andres meninger … Som jeg nævnte tidligere, vi må kigge lidt indad og tænke sådan ‘hvad får jeg ud af at ytre min mening om en andens persons bryllup?’.

… Og hermed har jeg bare at sige, at jeg sender smækkys til alle; singlerne, de kompliceret, og dem i et forhold! Muah.

(Visited 444 times, 1 visits today)
2 Svar
  • Gitte
    November 14, 2018

    Jeg synes, at du er sej – og det er fedt at turde gå imod strømmen, det er sundt – ind imellem. Håber I får en fantastisk dag helt efter jeres ønsker

    • Rebecca Laudrup
      Rebecca Laudrup
      November 28, 2018

      Tusind tak Gitte – din besked varmede! Og tak fordi du læser med ??✨?
      -Rebecca

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *