Det skal du, og det skal du ikke, når du planlægger et bryllup 👰🏼🤵🏽💍🍰💐💒

J

eg synes det var på tide at lave en ‘do’s and don’ts’ i forhold til når man planlægger et bryllup. For hey, jeg har det sidste år skrevet hver eneste måned i magasinet ELLE en ‘do’s and don’ts’, så hvorfor ikke også lave en på bloggen nu hvor der ‘kun’ er seks måneder til dagen? Jeg ville i hvert fald ønske at folk havde sagt til mig på forhånd at ‘det er der ikke behov for at du bekymrer dig om’ og ‘det her er altså en vildt god ide at gøre’. For vi kan jo alle bruge andres erfaringer, og så kan vi jo vælge om vi vil benytte os af deres viden eller ej. Jeg tænker at denne også kan bruges hvis du er i gang med at holde en stor fest, eller en begivenhed hvor gæstelisten er lang og kage er involveret. I hvert fald får I den her, og ja, så må du jo bruge det du kan bruge, og ignorere resten …

Det skal du …

1. Involver dine forældre og svigerforældre. Den her er nok kun okay hvis det er et bryllup der er ved at blive arrangeret. Men gør dig selv den tjeneste, at få dine forældre og svigerforældre med indover. Det behøver ikke at være stort. Det kan være alt fra at din mor og svigermor er med ude og se dig prøve kjolen, til at de hjælper med gæstelisten, du og din partner inviterer dem på middag der hvor stedet skal holdes (inden den store dag), eller der bliver uddelegeret roller (far står får vinen, mor henter kjolen med dig, svigerfar giver indputs til talen, og svigermor hjælper med kagen). I min optik burde det være en pligt at når man skal giftes, så er begge parters forældre involveret. Hvorfor? Fordi du er ved at smelte to familier sammen, om man vil det eller ej. Og ofte laver bruden den fejl, at det kun er hendes egen side som hjælper til, hvis der er nogen der får lov at hjælpe. Men det er altså ikke helt fair, for fyrens forældre glæder sig lige så meget til dagen som din egen. Og det skulle ikke undre mig hvis bruden også får lidt plus point på kontoen af svigermor. Til sidst, er det også en genial måde, at bringe forældre parrene tættere sammen på inden den store dag!

2. Være ude i god tid … Ej men, dette kan nærmest ikke understreges nok, du skal være ude i meget god tid! Ja, jeg er blevet drillet med at vi nærmest havde planlagt hele vores bryllup tre måneder efter Frederik havde friet til mig. Men den der ler sidst, ler bedst. Nu sidder jeg tilbage med ro i kroppen, ingen form for stress og kun sommerfugle i maven over de små ting der skal ordnes såsom; invitationer, pynt og bordplan. Er det for meget, at have dagen på plads i god tid? Det synes jeg ikke. Jeg har hørt og læst om folks planlægning af et bryllup, og jeg synes ofte at det går hen og nærmest bliver en sur pligt, med alt det de ventede med at gøre til sidste minut. Selv dem som siger at de ikke går så meget op i det, går alligevel op i det til allersidst. Jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke gad at stresse, men jeg er så også typen som planlægger mit fødselsdag et halvt år før (i år er det havfrue og enhjørning fest – I know, man skulle ikke tro at jeg blev 25). Men jeg elsker at glæde mig, og tøffe rundt med tingene. Og jo bedre forberedt og jo mere tid man har til detaljerne, jo bedre bliver festen. Så er det sagt.

3. Research! Det der med at tage det første og det bedste, eller rettere: det der er mest kendt, er en stor fejl! Jeg kender så mange som går efter et eller andet brand, fordi det er kendt, og hvis det er kendt må det jo være godt. Men sådan er det ikke altid – nogen gange er det faktisk lidt mere sjusket og for meget en pengemaskine. Jeg ved ikke hvor mange konditor, bagerier og personligheder jeg skrev til med hensyn til vores bryllupskage. Jeg ville have en som virkede engageret, som svarede tilbage uden at det blev en standard-mail og som gav mig en god pris! Det tog lidt tid at finde hende jeg fandt, men jeg føler jeg vandt i lotto da jeg fandt hende.

4. Gå på kompromis, men kun når det omhandler din partner! Du kan ikke få det helt som du ville have det (og her snakker jeg helt klart til mig selv – styr dig Rebecca). Jeg er skytte i stjernetegn, og vi er ret stædige, og til tider totalt egoistiske. Men stædighed og egoisme er ikke altid en dårlig ting, for jeg ved hvad jeg vil og stræber altid efter at få det – om det så er jobrelateret, mine drømme eller kærlighed til livet og dem jeg holder af. Ja, så vil jeg altid have det bedste af det bedste, og derfor knokler jeg for at få eller bevare det. Dér hvor det kan være problematisk, er når jeg ikke vil mødes halvvejs, eller gi’ mig en smule, eller forstå at alt hvad jeg synes og siger ikke er det rigtige, især når vi er to om at holde en fest. Ja, hvis det var en mulighed, ville jeg have at det kun var Frederik der gik på kompromis og jeg fik min vilje. Nemt og smertefrit … for mig. Men det er ikke fair, og for at være ærlig er jeg glad for at jeg ikke fik en vat-pik af en kæreste, som ikke orker at tage konflikten med mig, og derfor bruger sætningen i alle sammenhæng ‘du får ret, jeg får fred’. Nej, den går ikke. Man må gå på kompromis, sådan er det når man er i et ægteskab, og det kan vi kvinder ligeså godt lære allerede nu når vi planlægger brylluppet sammen med ham vi elsker. Gi’ ham nu den skide Dj, og så får du lov til at have ballonerne i festsalen.

5. Stol på din intuition! På engelsk siger de ofte ‘follow your guts’, altså den der lille ting indeni dig som siger, at det er det rigtige … for dig! Måske ikke for alle andre, men for dig, der var det det rigtige. Hjernen og hjertet kan nogen gange være vores værste fjender, men mavefornemmelsen, den svigter aldrig! Nogen gange er vi bare bange for at bruge den, fordi vi ved at det ikke vil være nemt for andre at forstå det valg. Med et bryllup handler det hele om intuition – hvad er bedst for dig, din partner og jer til sammen? Det kan godt være at der var nogen som syntes det var underligt eller uoverskueligt, at I valgte at holde det udenfor København. Eller at I ikke ville have børn med til festen. Eller, at denne person skulle eller ikke skulle med. Eller, noget helt fjerde. Hvem ved, der skal nok altid være noget. Men i sidste ende skal du og din partner huske på, hvorfor I startede med at vælge som i gjorde. Det er okay, at ombestemme sig, men kun hvis det er for jeres skyld, og ingen andres. Alt andet kan få en mellemfinger i vejret.

Det skal du ikke …

1. Indblande for mange personer! Det lærte jeg på den hårde måde, at når du åbner døren en lille smule, sparker andre den op. I starten kunne jeg ikke lade være med at fortælle og fortælle om hvad der skulle ske, hvem der skulle med, hvad vi overvejede af mad, og hvor det skulle holdes. Men det endte i et kaos – i hvert fald oppe i mit hovede. For folk forstod ikke, at jeg gerne ville fortælle dem det af egen egoistiske årsager, altså fordi jeg glædet mig og ville have at de også skulle glæde sig. Og ikke fordi det var en mulighed for dem at fortælle mig hvad de selv synes jeg skulle gøre. Vi gør det jo alle sammen til en vis grad, dét at fortælle vores egne meninger selvom vi ikke er blevet spurgt. Men det er måske også lidt selvforskyldt, for måske er det bedste bare at snakke med et par få (og de rigtige), dem som forstår at de blot skal nikke og sige en sjældent gang ‘super ide! Må jeg sige noget, selvom jeg ikke skal blande mig?’. Og hvis personen siger ‘ja’ så må de godt komme med deres egne råd og erfaringer, og hvis personen siger ‘helst ikke’, så skal man holde bøtte og ikke blive fornærmet. De kan jo bare holde en fest selv, hvis de vil. Men gode råd, er ikke altid gode …

2. Gå ned på lir! Det der med ‘less is more’ er okay, men ligefrem at skippe det for at spare penge, er et no-go! Nej, du behøver ikke ligesom mig, at elske pynt og den røde-tråd, men du må heller ikke være ligeglad! Hvis der er paptallerkener til receptionen, så køb de pæne af dem, og ikke de der ‘klasseværelsets’-hvide-sterile-slags. Man kan gøre så meget med så lidt, så længe man har et kreativt sind. Et hvidt stykke pap i bordkort er så kedeligt, så hellere lav nogen med glimmer, eller et billede af personen der skal sidde der, eller i samme print som invitationen. Gå ikke ned på detaljerne, liret, eller det finurlige – det gør bare at folk ved, at du gjorde dét ekstra.

3. Stresse over ting du ikke kan ændre på … Nøj, hvor har jeg siddet nogen dage og fået hjertebanken når jeg har tænkt på vejret i april i år (i Dk). Den der istid som lige peakede i start foråret, fik mig ærlig talt til at sætte spørgsmålstegn ved om vi valgte den rigtige måned. Især fordi sommeren jo var så god! Men jeg har bare lært hen over månederne at holde op med at bekymre mig om det, selv når folk vælger at komme med kommentaren ‘tænk hvis det sneer igen til næste år’. Til dig som siger det til mig næste gang, så vil jeg lige sige at d. 6 april 2018 var en af de første forårsdage med sol, jo jo det sneede igen et par dage senere, men den dag, var vejret forårsfrisk! Så man ved aldrig! For fem år siden var der altid godt vejr i august, nu regner det for det meste. Og vi kan alligevel ikke ændre på det. Så hvorfor bruge energien på at være bekymret? Jeg hører også fra alle dem som landede på en regnvejrsdag, den dag de skulle giftes, at man ikke som sådan opdager det. Der er for meget kærlighed i luften, til at tænke over regn! Og når jeg tænker over det, ville det så ikke være fedt, hvis der altid var så meget kærlighed i livet, at man ikke havde overskud til at snakke om vejret? Vi snakker seriøst alt for meget om det vejr … Jeg stopper selv nu.

4. Have fuld kontrol! På nogle punkter er jeg en kontrolfreak, på andre punkter er jeg den mest ‘easy peasy’ person der findes … Jeg springer over hvor gærdet er lavest. Men, jeg har lært at finde en balancegang for det er okay, at lave lister og skrive dem ned så man kan tjekke dem af, men endnu mere okay, at spørge om hjælp hvis man ikke kan nå at gøre det hele selv. Jeg synes ret ofte, at vi kvinder er dårlige til at vise omverdenen at vi faktisk ikke kan det hele selv. Om det så er at være karrierekvinde, mor, partner, eller de små ting i dagligdagen, så vil vi ikke give slip på kontrollen. Måske fordi vi er bange for at tabe ansigt, fordi ingen andre gør det, og hvem gider at være den første som kaster håndklædet i ringen? Ingen. Nå men, så lad mig starte; jeg har ikke tid til alting. Vi har valgt at holde brylluppet et sted, hvor der er en koordinater på, fordi vi ikke har tid til at gøre alt selv. Og fordi jeg ikke gider at gøre det ‘sure’ til mit eget bryllup, har vi valgt at festen ikke skal være i haven, da jeg gerne vil have tømmermænd dagen efter, uden at skulle tænke over oprydningen. Du behøver ikke at have kontrol hele tiden, det gør dig ikke til en dårligere kollega, mor, kæreste eller brud fordi du valgte at give lidt slip, og få hjælp af et par ekstra hænder – det gør dig bare menneskelig!

5. Gøre andre glade … og omvendt, kede af det. Jeg har både prøvet det ene og det andet. Jeg har prøvet at gøre alle andre glade ved at lytte til folks behov og ønsker omkring mit eget bryllup. Og jeg har prøvet, at være gæst og blive ked af den måde nogle ting blev sagt til mig på. Ja, begge ting er sur røv. Især fordi jeg selv hader at gøre andre kede af det, men endnu mere hader, at jeg er den person som sætter andres behov over mit eget! Det er dog en læringsproces, og jeg håber at vi alle tænker lidt mere over det. Vi skal være bedre til at fortælle tingene til hinanden, så både en selv og ens gæster forstår at det ikke er personligt. Vi kan ikke gøre alle glade, that is a fact. Men vi skal heller ikke gøre nogen kede af det, ved at sige ‘jeg bestemmer, slut’. En fest skal selvfølgelig være festlig, for alle parter, og derfor er den bedste ting at bruge, altså den såkaldte kommunikation. Ud med tingene, selvom det kan være vildt akavet at tage snakken. Det er en fest, og det er altså ikke meningen at den skal ødelægge dit forhold til nogen  som helst – den skal være farverig, sjov, dansende og give gode minder! Bum.

(Visited 384 times, 1 visits today)

Der er endnu ingen kommentarer.

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *