Bryllup (del 1)

Det er tre uger siden, at den mest magiske weekend fandt sted på Holckenhavn Slot. Jeg er stadig helt høj på alt det der skete, og jeg kan da også godt mærke at jeg primært bare har lyst til at bo i min lille bryllups bobbel den næste måned, så jeg bare kan få lov til at snakke, tænke og kigge på billeder samt videoer fra dagen. Men i stedet for at over spamme instagram, har jeg tænkt mig, at skrive et par indlæg om diverse ting.

Der kommer et indlæg om hele kjole processen (I får lov til at se fra første gang jeg fandt den, til slut resultatet – det er nemlig to meget forskellig kjoler). Jeg laver også et indlæg om alt pynt/detaljer og hvor man kan finde det. Et, hvor, hvad og hvem (alt fra kage, til blomster osv). Og så kommer der del 1 og 2 fra dagen. Op til, på dagen, efter og alt det praktiske, sjove og rørende der skete. Jeg ved at det måske kan være lidt kedeligt for dem der er fløjtende ligeglad med bryllups halløj, men bare rolig, der kommer også snart en Lissabon-guide, et indlæg om at komme tilbage på ELLE og lidt om lejligheden på Gammel Kongevej. Så hej venner, hvor har jeg savnet jer – men nu er jeg tilbage!

Part ét, kommer til at handle om dagen inden, morgen og da jeg skulle gøre mig klar. Part to, vil så så handle om kirken, receptionen og festen. Måske kan det være der kommer et part tre, som handler om ugen inden og dagen efter. Det må vi lige se på, men hvis jeg kender mig selv godt nok, så kommer jeg helt sikkert til at skrive det 😉

Lad os dog starte med fredagen den 5 april. Frederik og jeg vågnede ret tidligt, vi havde begge to så mange sommerfugle i maven at den ikke kunne strækkes mere end til halv 7. Vi skulle begge to ned på Beauty Avenue, for vi skulle nemlig have en spraytan (jep, os begge to), men hold op hvor var det bare hyggeligt lige at bruge morgenen sammen, selvom Frederik ikke ville have at nogen skulle se ham gå ind i en spa. Vi var dog begge to glade for at vi gjorde det, for vi fik altså en glød som vores blege hud havde brug for, og det ville også have set yderst mærkeligt ud hvis jeg kom og lignede en som havde været en weekend i Spanien og Frederik lignede en blegfis, som ikke havde set solen siden Hongkong. Efterfølgende, tog vi så ned og købte morgenmad, og så spiste vi derhjemme i vores nye lejlighed. Omkring lidt i tolv kom min far så og hentede mig og alle de ting der skulle med til Fyn. Herefter kørte vi så forbi Frederiksberg Allé for at hente min kjole. Det var så rørende at være inde hos Maria (Fekih) for en sidste gang, og så sammen med min far. Jeg havde jo de sidste ti måneder tilbragt tid sammen med de her skønne damer, og nu var det bare slut, eller jeg vil selvfølgelig komme på besøg igen og sige hej, men det har været et intense forløb, samt virkeligt smukt, og det vidste jeg, det ved jeg nu, at jeg i den grad ville savne.

Efter at have hentet kjolen, fik jeg bare endnu flere sommerfugle i maven. Det var virkelig specielt at hente den, fordi min far jo ikke havde set den, så jeg glædet mig bare så latterlig meget til have den på lørdag. Men det var virkelig også her, at jeg begyndte at føle nerverne, for nu skulle kjolen altså med mig. Jeg havde i et lille år bare været forbi for at prøve den og nu skulle jeg altså have den med. Og så tog jeg hjem til mine forældre, hvor vi spiste frokost, inden turen gik til Fyn. Okay, vi måtte faktisk vende om, da min far havde glemt sin butterfly, og så sad vi i kø det meste af vejen, men udover det gik det hele som det skulle!

Da vi ankom til Holckenhavn Slot, var sommerfuglene så store, at jeg kunne have grædt af glæde. Jeg fik pakket ud. Frederik kom forbi og sammen gik vi ind i kirken for at se det indslag som skulle vises for gæsterne, inden længe (men det fortæller jeg mere om i Vol. to). Derefter satte vi bordkort på bordene, kyssede farvel og Frederik tog hjem til sine forældre hvor hans Best Man, ville komme forbi. Mine tre bedste veninder var selv på vej. Så min far og jeg måtte lige øve gulvets gang, inden den store dag og inden pigerne ankom. Da vi så havde øvet, sad de alle i receptionen og var nok, ja, det tør jeg faktisk godt sige ligeså spændt som jeg selv var. Men først skulle vi have den hyggeligste aften sammen med mine forældre. Vi piger skulle sove i brudesuiten, hvilket bare gjorde det hele dét hyggeligere, for vi havde altså hele aftenen og morgen sammen. Jeg havde gjort meget ud af, at pigerne skulle føle, at det hele specielt og noget de også ville huske. Derfor havde jeg lavet goodiebags til dem, med deres egne navne på (længe leve Etsy.com), hvor der var en masse små gaver til dem, som tak for al deres hjælp de sidste mange måneder.
Vi gjorde os klar, gik ned og spiste sammen med mine forældre, og så blev der ellers bare hygget i et par timer. Jeg kunne godt mærke at jeg var nervøs, så det hjalp virkelig at have de tætteste ved min side, og bare snakke om alt og intet, og få lov til at grine en aften.

Da vi var færdige med at snakke og spise, gik vi tilbage på værelset, og så hev vi ansigtsmaskerne frem og hoppede i vores pyjamas. Omkring 23-tiden var jeg helt færdig, jeg havde næsten ikke sovet i en uge, og jeg ville virkelig gerne have en god nats søvn. Det fik jeg så ikke. Jeg sov fire timer i streg, men cirka ved 3-tiden lå jeg i sengen og var lysvågen. Og det var jeg så i to timer. Jeg fik da også lige vækket de andre piger, fordi jeg ærlig talt røv kedede mig og blev mere og mere stresset over, at jeg ikke kunne sove. Min veninde Pernille aede mig i søvn (ej men, seriøst, hvad skulle man gøre uden sine bedste veninder?) og så faldt jeg i søvn ved fem tiden. Klokken ti i syv, kunne jeg ikke sove mere, og det kunne de andre piger heller ikke, så vi vågnede vitterligt ved at kigge på hinanden (ja, sengen var så stor at vi kunne ligge fire i den) og smilede. Vi var alle så spændte, at vi bare lå og kiggede ud i det blå og snakkede om at det var i dag. Omkring halv otte, stod vi op, og klokken halv ni var der stor morgenmad. Min far og mor kom forbi, og jeg proppede mig med mad, selvom jeg egentlig ikke havde lyst til noget som helst andet end at dagen skulle starte.

Klokken ni kom makeupartisterne så. Jeg var så heldig at have Mille til at komme som jeg lærte at kende på ELLE, og hun havde skaffet to assistenter; en til at ordne pigerne og min mor, og en anden til at gøre mit hår helt perfekt. Det var simpelthen det hyggeligste jeg nogensinde har prøvet. Vi hyggede os så meget og Holckenhavn havde fikset sådan at der var snacks og sandwich, te og kaffe, samt sodavand og champagne, så alle kunne få lidt godter hen af formiddagen. Det spillede bare og igen, var det rart, ikke at være alene. Jeg synes egentlig selv at jeg var ret cool til at starte med, eller både fotografen Isabella og makeupartisten Mille, sagde at jeg havde en ro som de ikke havde oplevet så mange gange før. Det var dog vigtigt for mig, at jeg konstant bare var i det, at jeg slappede af og prøvede at hygge mig, uden at blive for stresset.

Ved formiddagen sagde jeg så til pigerne, at jeg skulle have lidt alene tid. Jeg havde brug for at være alene, bare med min mor, og så kom min svigermor også lige på besøg. Jeg havde nemlig skrevet til hende et par dage før og spurgt hende om hun ikke ville komme ind i suiten og give mig en krammer. Og da hun så kom, begyndte jeg at græde. Ja, der skulle altså ikke mere til, end at min svigermor kom ind af døren og det hele ligesom bare gav mening for mig. Jeg skulle giftes med hendes søn … Igen.
Morgenen havde været lang, syntes jeg, og jeg var klar, samtidig med at nerverne begyndte at komme mere og mere frem. Nu skulle jeg altså i den kjole, og der var sommerfugle over det hele. Christina, der ejer Holckenhavn kom ind og hjalp mig, hun er simpelthen det mest fantastiske menneske jeg længe har mødt, og da jeg var hoppede i kjolen og stod der, kom min far ind. Jeg havde glædet mig så meget til det her øjeblik, og hans første reaktion var bare at smile – det var nok!

Så stod vi der. Vi var klar til at gå, men fik af vide at der stadig var lidt tid inden jeg skulle ned i gården. Og for at være ærlig kan jeg ikke huske hvad vi lavede i dette tidsrum, det føltes lidt som en evighed. Jeg var så spændt. Så da klokken slog 13.40 fik vi lov og gik ned mod kirken. Det tog lidt tid, med blomster, slæb og høje sko. Min mor gik ind til sidst, og så stod min far, Christina og jeg udenfor. “Træk vejret skat” blev han ved med sige, og mit hjerte hammrede så latterligt meget at jeg selv Christina var bange for at jeg nærmest ville besvime “træk vejret” gentog hun og jeg tog et par dybe indåndinger. Da jeg troede at jeg havde styr på hjertet, kom indslaget på, fire minutter efter slog klokkerne så, og på 9ende slag åbnede døren så, og med min far ved min side, gik vi ind sammen. Mit hjerte var ved at hoppe ud af kjole, men …

… Det var det mest magiske øjeblik i mit liv!

(Og med den på, vil jeg slutte af med at sige, stay tuned. Anden del kommer snart. Smækkys fra Bee (der fik Frede) P. S billederne må ikke benyttes af andre uden tilladelse)


(Visited 1.689 times, 1 visits today)
5 Svar
  • Avatar
    Lene
    maj 1, 2019

    Stort tillykke med brylluppet!! Og mange tak fordi vi må læse om og se billeder fra jeres fantastiske dag. Man kan virkelig se at kærligheden lyser ud af Frederik og dig og jeres familie ❤️
    Glæder mig allerede til at læse del 2, 3, 4… og alle dine andre indlæg

  • Avatar
    Karin Eriksson
    april 30, 2019

    Ååhh Rebecca…Helt fantastiske billeder wauw – og du er bare så smuk, helt vidunderlig kjole du har fået skabt.
    Jeg fik tårer i øjnene af din tekst og så se billederne bagefter… Tak!
    Jeg glæder mig til 2´del og 3..og 4 og og …
    Kærligst Karin

  • Avatar
    Bente V
    april 30, 2019

    Wauw hvor fantastisk. Skønt du er tilbage med dine glade skønne fortællinger. Blev jo helt grebet af det, så glæder mig til næste del 😉. Vildt flotte, rørende og så smukke billeder ❤️

  • Avatar
    BOLETTE
    april 30, 2019

    Åhhh hvor mange fantastiske billeder ❤ TILLYKKE med det hele og tak fordi du deler ud af magien og lykken 👌❤

  • Avatar
    LISBETH LOUISE JEPPESEN
    april 30, 2019

    hej igen
    dejligt du er tilbage,du har været så savnet –
    du er en “gudsbenådet” fortæller og endnu engang så meget tillykke til Jer—dejlige billeder og så dejligt du deler–

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *