Her er mine yndlingsting (tasken, sæsonen, byen, drinken, møblet og meget mere)

J

eg bliver ofte spurgt om mine favoritsteder, hvad der er min yndlingstaske, cafe eller storby. Så nu tænkte jeg at jeg ville lave et random indlæg, om alt det der er en favorit. For selvom at der er nogen som allerede føler at de kender mig, kan jeg ikke se problemet i, at I lærer mig endnu bedre at kende. Ja, jeg jo en åben bog, er nogen gange lidt for ærlig og snakker egentlig også alt for meget (og for højt), suk!

Favorit tasken: Mine to Chanel’er,  jeg kan ikke lige vælge mellem dem her. Den første jeg fik, var fra min far efter han havde vundet liga cuppen med Swansea. Jeg husker tydeligt at vi næste dag gik inde i Londons gader, alle sammen ovenud lykkelige fordi min far havde vundet. Vi var inde i den ene og den anden butik, og da vi stod i Chanel, sagde min far at havde en overraskelse, han ville give mig en gave. Jeg mistet alt coolness og hoppede op og ned i butikken. Jeg ved at jeg er enormt privilegeret og har aldrig manglet noget her i livet, men mine forældre har altid sagt at vi skulle være taknemlige, og derfor betyder tanken mere end prisen, ment på den måde at jeg altid er taknemlig om det så er en badedragt fra & Other Stories (Jeg fik den i Doha – og den er hoooot) eller et par sko, eller en taske – så må jeg og kommer jeg aldrig til at tage det for givet.
Den anden Chanel købte jeg så lige da jeg flyttede til Hong Kong, for min egne hårdt optjente penge. Ja, jeg købte den faktisk dagen efter jeg flyttede herud, det var et stort øjeblik. Jeg havde nemlig spottet den i New York, og blev pladask forelsket i den grønne farve, men synes alligevel at den var lidt for dyr. Da jeg så kom til Hong Kong, kostede den 5.000 kr. mindre end i New York og så slog jeg til. Jeg er ikke den type som sælger mine tasker, jeg kan ikke få mig selv til det, for selvom jeg ved at den ikke er på ‘mode’ lige nu, så kommer den tendens altid tilbage, og jo ældre og mere retro de bliver, jo cooler er det!

 

 

Yndlings gaven: Altså hvis jeg ikke skal sige den ‘nemme’ som selvfølgelig er forlovelsesringen, vil jeg sige min Cartiér ring som jeg også har fået af Frederik. Han gav mig den lige inden han flyttede ud til Hong Kong, imens jeg blev i Danmark, og det var lidt et symbol på at det skulle være os, at selvom det ikke var ‘den’ ring, så skulle jeg vide at han ikke var i tvivl. Jeg holder så meget af den, at jeg har valgt at det også skal være min vielsesring, da jeg ikke har lyst eller har plads på mine fingre til en anden. Jeg har valgt at datoen blot skal indgraveres inden i ringen, så den stadig har noget nyt over sig.

 

 

Favorit møblet: Jeg har mange ting som jeg elsker i mit hjem, og jeg vil ikke kalde mig selv for en samler, for jeg kan godt smide ud når jeg skal, men jeg kan bare rigtig godt lide ting. En af mine favoritter i hjemmet er mit Marilyn Monroe fotografi som giver hele rummet den der Studio 54 vibe som jeg er helt tosset med. Billedet har fået et par huk, og ridser her og der, men som jeg før har nævnt, så må tingene gerne være slidt hos mig, det hele skal ikke være så nyt og elegant.

 

 

Yndlings kaffen: Jeg drikker for meget kaffe, det vil jeg godt være ærlig omkring. Men min yndlings kaffe er faktisk den som Frederik laver til mig hver eneste lørdag, når han har været nede og købe morgenbrød (og croissanter) hos bageren. Jeg glemmer nogen gange hvor ski.. heldig jeg er, at have sådan en fyr i mit liv, som forkæler mig i hoved og r.. altid og aldrig skuffer ved, at vise mig hvor meget han holder af mig. Det er de der små ting som gør at jeg ved, at jeg valgte rigtigt, at han er den rigtige. Så selvom kaffen kommer fra min espressomaskine og ikke er brygget, så smager den altså bare godt! Min anden yndlings kaffe hedder så espresso martini (som består af vodka, kahlua, sukker og et espresso shot – ja tak). På Balthezar skuffer de aldrig, men drinken er så i den grad også betalt!

 

 

Favorit byen: Denne her er svær, og jeg mener virkelig at den er svær. For jeg har nok ikke kun en yndlingsby. Jeg holder af mange; New York, fordi den bare er så ovenud cool, du kan snakke med alle og mulighederne er store. Paris, fordi den har de hyggelige gadecafeer, de største modebrands og når det er forår er der romantik i luften. London, fordi folk har masser af humor, der altid en ny gade at besøge og om julen er alt magisk. Amsterdam, fordi den er fyldt med blomster, alle acceptere alle, og om sommeren kan man sejle rundt i de små kanaler og kigge på husene og folk der cykler glade omkring. København, fordi den har alt af at være så lille, alle mine kære bor der og den har meget af dét som alle de ovenstående byer har. Men hvis jeg skulle sige hvad mit yndlingsland var, så er jeg ikke i tvivl, det vil altid være Spanien. Jeg ville kunne bo i Barcelona, Madrid og ja selv på Mallorca igen. Jeg ville faktisk flytte i morgen hvis det var. Maden, menneskerne, vejret, bylivet og kulturen spiller bare. Den får ikke nok ros, og jeg aver mig ofte over, at det er Paris og London som får al opmærksomheden, og aldrig Madrid og Barcelona. Spanierne er bare nogle fantastiske mennesker, der er altid liv i byen og livsstilen er meget ‘vi tager det helt stille og roligt’. Jeg er fan.

 

 

Yndlingsretten: Jeg elsker mad, det kan jeg ligeså godt være ærlig og sige, og derfor har jeg ikke ‘en’ ret, som bare er ‘THE ONE’. Men jeg har et par som altid får mig til at hoppe lidt i sofaen. Den første er kartoffelmaden, jeg eeeelsker smørrebrød (og jeg tror faktisk er dette er min yndlings mad), det kan altid spises, både til jul, påske, og sommer, ja hele året. Derefter kommer sushi, jeg tror uden at overdrive, at jeg kunne spise sushi hver eneste dag, og jeg spiser det nok en til to gange om ugen. Det er så billigt herude, at jeg næsten synes det er synd hvis jeg ikke spiser det. Jeg har elsket sushi siden vi boede i Japan, og det har altid været min go-to mad hvis jeg skulle hygge mig fredag aften. Og så er jeg altså også tosset med confit de canard (sprængt and), som jeg spiste meget af da jeg boede i Frankrig. Jeg er faktisk ikke så tosset med normal and, så juleaften får jeg altid confit de canard, imens de andre spiser ‘det rigtige’, men det er bare det bedste jeg ved, og en af grundene til at jeg elsker at holde jul med mine forældre er fordi, at de aldrig sætter spørgsmålstegn ved det, sådan er det bare.

 

 

Favorit desserten: Det er uden tvivl donuts (og M&M’s). Jeg er den største fan af donuts, det lyder helt tosset, men det er vitterlig den dessert der kan få mig mest oppe og køre. Da jeg var i New York i sommers, fik jeg jo mine forældre og Frederik til at gå flere kilometer bare for en donut, men det var helt klart dét værd. Jeg er dog stolt over, at de også ville gå så langt for noget brød med glasur på (jeg kan godt selv se det). Det er dog bare min favorit. Jeg er så også en sucker for M&M’s, men det er ikke rigtig noget jeg ville kalde en dessert, det er mere bare noget jeg skal have lørdag aften.

 

 

Yndlingssangen: Jeg har et par, når det gælder mit humør. Hvis jeg skal danse, og jeg mener sådan virkelig hvor jeg ikke kan holde op med at danse, så skal det være sangen ‘September’ af Earth, Wind & Fire. Ja, bevares den er fra min forældres ungdomstid, men det er en klassiker og mine hofter går nærmest af led når jeg høre sangen. Sangen som jeg lytter til hvis jeg savner Frederik eller er i dårligt humør hedder ‘Dancing on my own’ af Calum Scott, det var rigtig en popsang af en sangerinde som hedder Robyn, men Calum har lavet den til en stille sang, og den er så fin og smuk. Det er egentlig en heartbreak sang, men den minder mig bare om Frede på en god måde, vi har ikke en sang for så fløde er vi ikke, men det tætteste vi kommer på en er denne. Og så er der bare nogle sange som er sentimentale og betyder en hel, det er Krummes sang fra filmen ‘Krummerne’, min far og jeg har sangen sammen ‘I say a little prayer’ fra filmen My Best Friends Wedding – det er bare vores film. ‘Rigtige Mænd’ fra Mulan, ‘Evig Kærlighed’ fra det brune punktum, og ‘Re-Sepp-Ten’ samt ‘En for Alle’ ja jeg er totalt tosset med de gamle fodboldsange – og jeg ved ikke hvorfor! Men når Dodo fra dodo and dodos synger får jeg lyst til at at sparke til en fodbold, og det er det eneste tidspunkt jeg får lyst til det.

 

 

Favorit serien/filmen: Min yndlingsserie er selvfølgelig Friends (og Sex and the city), men det synes jeg også er lidt kedeligt svar, da de fleste allerede ved det. Men hvis jeg skulle sige en ny serie som er en favorit, vil det være ’13 reasons why’ som handler om en ung pige ved navn Hannah Baker der begår selvmord i gymnasiet, og hun har så lavet et bånd med de 13 personer/eller grunde til at hun begik selvmord. Den serie sad i mig i flere uger, jeg græd som intet andet, og jeg var simpelthen så ked af det. Ja, det lyder så sørgeligt at sige, at man græd til en serie, men denne her er bare så vigtig, den kommer ind på nogle vigtige emner og viser også at selvmord ikke er en løsning. Men hold op den er barsk, på den der ‘hvad hvis det var mig’ måde. Af film er det lidt anderledes, som barn var min yndlingsfilm ‘Cats’, ja den der musical om katte, havde jeg på VHS, og jeg så den vitterligt hvert eneste aften! Jeg kunne alle sangene, forfra og bagfra, og hold op hvor har mine forældre stået mange gange og holdt på ‘spol tilbage’ knappen på tv’et. Jeg er helt klart mere en serie pige end jeg er til film. Så hvis du spørg mig om en serie, jeg har nok set den.

 

 

Yndlings hobbyen: At være kreativ. Ja, jeg ved godt at det er meget bredt, men det er simpelthen det bedste jeg ved. Om det så er at tegne en søndag formiddag fordi det regner udenfor, pakke julegaverne ind på en ny kreativ måde, dække et smukt bord til når gæsterne kommer om det så er en fredag aften eller på min fødselsdag, lave perleøreringe, eller sy puder, eller finde nogle nye kreative negle som jeg skal have lavet næste gang. Så elsker jeg bare at være finurlig og kreativ – og hygge mig med at finde den røde tråd. For ofte er den røde tråd egentlig en afspejling af hvordan jeg lever mit liv i en periode – nogle gange er den farverig og spraglet, andre gange er den nedtonet og minimalistisk. Jeg er ikke altid den samme person, jeg kan godt lide at have flere facetter og facader, og det ses også i min kreativitet.

 

 

Favorit hashtagget: #StyrDigRebecca, okay det er måske lidt ananas i egen juice, da jeg selv har fundet på det, men jeg synes egentlig at det er ret genialt. Jeg siger ofte det andre tænker, også om mig selv, og nogen gange skal jeg styrer mig, når der går får meget ‘hokus pokus mig i fokus’, eller jeg flasher outfittet, eller tager et madbilleder, eller noget helt fjerde. Jeg vil gerne vise mine følgere at jeg ikke er så selvhøjtidelig, at jeg også selv kan se når Instagram bliver for poleret og perfekt, og selvom jeg ikke er fan af det, gør jeg det jo åbenlyst selv. Men det er så enormt vigtigt at vise folk udadtil, at alting ikke er så fedt hele tiden, og derfor skal vi alle styrer os lidt – jeg ville i hvert fald ønske, at flere brugte det hashtag, for det viser bare at vi godt ved, at vi nogen gange er for meget på de sociale medier.

 

 

Yndlings sæsonen: Jeg er den største jule-fan der findes, jeg elsker simpelthen december måned mere end noget andet i verden. Men når det så er sagt, så kan jeg ikke lide resten af vinteren, haha, nej jeg er ikke fan af at fryse, og jeg kan heller ikke lide at have alt for meget tøj på. Jeg elsker bare december på grund af pynten, musikken, maden, gaverne, duften, julekalenderne, traditionerne og hvad det står for. De fleste mennesker elsker sommeren, men det er nu heller ikke mig, for der synes jeg, at det er for varmt, og jeg bryder mig heller ikke om at have for lidt tøj på. Jeg kan dog godt gå med til, at når det er dansk sommer, så er det bedst. Det der med at gå på bare tære i sommerhuset, spise rødspættefileter og danske kartofler, cykle inde i byen, plukke blomster, købe danske jordbær og ærter på landevejen, drikke rose, aften bade og alligevel fryse lidt når solen går ned – er bare så fantastisk. Der findes ikke noget bedre end en dansk sommer. Men min favorit tid på året er helt klart starten på efteråret og starten af foråret. Selvom det er to meget forskellige tidspunkter, så er det bare de bedste. Når bladene falder af i efteråret, man drikker chai latte imens man går en eftermiddagstur, Halloween er lige rundt om hjørnet, man kan mærke at kinderne bliver varme efter en cykeltur, de brune farve kommer frem og man glæder sig til december – det har bare ‘hygge’, som jeg elsker. Og starten på foråret har så den der nye energi, hvor blomsterne springer ud, man kan have sneakers på uden sokker i, den varme kaffe bliver skiftet ud med en iskaffe, solen går senere ned, folk er mere glade, man tvinger sig selv til at side ude og spise (selvom man hundefryser) og alting føles så friskt, lunt og godt. Jeg har altid vidst at når jeg engang skulle giftes så skulle jeg holde det på et af de to tidspunkter, for de kan bare noget, og jeg er bare altid så glad i de perioder – jeg elsker sæsonernes skift, det giver mig en form for ny pust og for mig altid lige til at stoppe op og tænker ‘sæsonen er skiftet, er der noget du også skal skifte indstilling på?’.

 

 

(Visited 504 times, 1 visits today)
1 Response
  • P
    Maj 16, 2018

    Åh dansk sommer i sommerhuset med dig glæder jeg mig også rigtig rigtig meget til nu ?!!!

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *