Fuld fart og farverige negle!

H

vis man følger med på min Instagram har man også kunne se alle mine party negle igennem de sidste mange måneder! Jeg ved ikke hvad det er, men jeg elsker når mine negle har lidt kant og formår at vise lidt sjov og ballade. Ja, vi er nok tilbage til det der med at være legebarn igen. Men hvis der er noget som kan sætte gang i et (det sorte) outfit, så er det vel et par farverige og yderst anderledes negle. Jeg ved godt, at der er nogen kvinder som læser med her som er 40, 50 og måske 60 år i somre? Og jeg ved godt at I sidder og tænker ‘men Rebecca, det er jeg simpelthen for gammel til’, for det er i hvert fald det min mor plejer at sige til mig, hver eneste gang jeg tester hende i at være mere modig i sin stil osv. Men jeg syntes dog, at jeg har oplært hende meget godt, for i dag køber hun både helt sølv Gucci-sko og orange-taske – uden at jeg tvinger hende til det. Så hvis min mor kan det, så kan du altså også have tofarvet neglelak på! Jeg er helt med på at man skal klæde sig efter sin figur og alder, men det betyder dog ikke at fordi man er en hvis alder, så må man ingen ting. Gun-Britt Zeller er nok det bedste eksempel på en kvinde der tør, og hun har i den grad også formået at blive et slags stilikon for både unge piger og modne kvinder. Så det handler om at finde den rigtige balance og det kan godt være svært, men jeg opfordrer i hvert fald alle til at gøre noget anderledes. Og ja, jeg er så privilegeret at få lavet mine negle, men nogen af neglene nedenfor kunne jeg også godt selv have lavet – det er blot fordi jeg er så mega lad, at jeg ikke kan tage mig sammen til at gøre det selv. Og jo, du må gerne dømme.

 

(Visited 371 times, 1 visits today)

Der er endnu ingen kommentarer.

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *