3 kinesiske steder i københavn …

J

eg ved godt, at du måske ikke lige har mulighed for at komme susende til Hong Kong for at spise egg waffles, dim sum og wonton suppe. Men så er det godt, at du har mig, for jeg har nemlig fundet noget til dig. Tre lækre spisesteder, som kan give dig alt den bedste mad fra Kina lige i hjertet af København – og ja, jeg har selv besøgt stederne, dengang jeg boede fem minutter fra Nyhavn. Så hvorfor har jeg gemt på denne viden? Det ved jeg vitterlig ikke og det må du undskylde. Men bedre sent end aldrig, ikke sandt? Enjoy.

 

Mao Bao hos Sidecar Nørrebro
Skyttegade 5, København. 

Jeg har været der hele to gange, og de har ikke formået at skuffe mig nogen af gangene. Du kan vælge 5 eller 7 retter (de har menuer), og jeg vil helt klart anbefale dig de syv, så får du nemlig den lækreste dessert til sidst, som består af en bao bao (men paneret så det smager som en donut) og så vanilleis i midten. Der er tre forskellige bao og hvis du ikke ved hvad det er, så skal du snart have fat i den; det er en blød åben bolle, hvor du kan få friteret kylling eller pulled pork i midten. Du bliver nødt til at besøge denne perle på Nørrebro, der er nemlig alt fra paneret reje, wontons i stærk chili sauce, bok choy og en ualmindelig god zucchini salat (jeg har endnu ikke fundet en herude, som er så god som den på Mao Bao). Hvis du er vild med den der trendy stemning, som stadig formår at være hyggelig, så skal du tage herhen. Det er ungt, friskt og perfekt til en fredag aften inden du tager videre med veninderne til cocktails – fik jeg også sagt at deres dessert får englene til at synge? Jeg siger det i hvert fald igen, de synger!

 

Gao Dumpling Bar
Blågårdsgade 3, København. 

Hvis du finder GAO på instagram står der “A bridge between Hong Kong and Copenhagen”, så behøver jeg vel ikke sige mere! Der er en street kitchen vibe dette sted, og der er ingen dikkedarer her, for tingene er enkle men med en høj kvalitet. Du kan få fire slags dumplings, et par sides og og og …. EGG WAFFLES! Jeg har faktisk ikke smagt deres vafler her, for jeg vidste ikke hvad det var inden jeg flyttede hertil og alle kineserne elsker dem. Jeg vil sige så meget, at min mors livret er vafler og pandekager, og hun smagte dem her i Hong Kong (læs: hun smagte dem hele tre gange), og ville ikke dele med os andre. Så hvis du ikke vil tage mit ord for at det smager godt, så tag min mors. Hvis du ikke gider at sidde i den lille oase af neon lys og rustikke følelse, så kan man også få maden med som take-away. Nå men, når du har smagt dine første egg waffles, kan du jo skrive til mig og fortælle mig din egen bedømmelse. #smækkys

 

Magasasa Dim Sum & Cocktails 
Kødbyen 

Okay, dette sted har en virkelig asiatisk stemning. Der er masser af larm, der er meget travlt og maden smager hamrende godt. Her vil jeg om noget klart anbefale cha sui bao, som er blød dej bolle (lidt som en bao, men ikke helt, for denne er helt lukket) og så er der oftest gris inde i midten. Det smager virkelig godt og selvom du nu sider og tænker ‘arh det lyder sgu ikke så lækkert, Rebecca’ – så er det altså ufattelig lækkert! Du kan også få en super nudel (wonton) suppe og ja, alle slags dim sum du kunne tænke dig (der er både til vegetaren, pescetaren, flexitaren og den som spiser alt). Her er også gode drinks (jeg fik en drink som kom ind i ler kop der lignede ansigtet på ham den onde i Mulan – så kom Disney nørden lige tilbage igen, suk!). Hvis du nu skal gøre det på den rigtige asiatiske måde, skal du drikke grøn te til maden – hvorfor de gør det, ved jeg ikke, men det er nu meget hyggeligt. Det er værd at prøve, der er ikke noget fancy over det, som på en eller anden måde gør det lidt fancy – måske fordi man føler, at man er taget til Kina uden at flyve dertil. Kokkene er autentiske og man føler lidt, at de fortælle dig deres historie ved at servere dig den mad som de selv er vokset op med, og som har været med dem i generationer. Hvis du næste gang ikke har lyst til en burger eller pizza i Kødbyen, men stadig craver noget lækkert, skal du tage herhen.

 

Info: de første to billeder er taget/lånt fra stedernes Instagram.
(Visited 382 times, 1 visits today)

Der er endnu ingen kommentarer.

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *